RETTENS DOM (Fjerde Afdeling)

17. maj 2000

Sag T-203/98

Yannis Tzikis

mod

Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber

»Tjenestemænd — disciplinærsag — fjernelse fra tjenesten — begrundelse — faktiske omstændigheder — åbenbart urigtigt skøn«

Fuldstændig gengivelse på fransk   II-393

Angående:

Påstand om annulation af afgørelsen af 27. oktober 1998, ved hvilken ansættelsesmyndigheden som disciplinærsanktion besluttede at fjerne sagsøgeren fra tjenesten uden nedsættelse eller frakendelse af retten til alderspension, og om erstatning.

Udfald:

Ansættelsesmyndighedens afgørelse af 27. oktober 1998, hvorved sagsøgeren som disciplinærsanktion blev fjernet fra tjenesten uden nedsættelse eller frakendelse af retten til alderspension, annulleres. I øvrigt frifindes Kommissionen. Kommissionen betaler sagens omkostninger.

Sammendrag

1. Tjenestemænd – afgørelse, der indeholder et klagepunkt – disciplinærsanktion – begrundelsespligt – rækkevidde

   (Tjenestemandsvedtægten, art. 25)

2. Tjenestemænd – disciplinærordning – sanktion – fjernelse fra tjenesten – ansættelsesmyndighedens skøn – legalitetskontrol – rækkevidde – grænser

   (Tjenestemandsvedtægten, art. 86-89)

3. Tjenestemænd – søgsmål – erstatningssøgsmål – annullation af anfægtet ulovlig retsakt – passende genoprettelse af ikke-økonomisk skade

   (Tjenestemandsvedtægten, art. 91)

1.  Begrundelsen for en afgørelse om at pålægge en tjenestemand en disciplinærsanktion skal klart angive de forhold, der lægges tjenestemanden til last, samt de overvejelser, ud fra hvilke ansættelsesmyndigheden har valgt en bestemt sanktion. Såfremt den pålagte sanktion er strengere end den, der er foreslået af Disciplinærrådet, må afgørelsen udførligt angive grundene til, at nævnte myndighed har fraveget rådets udtalelse.

   (jf. præmis 32)

   Henvisning til: Domstolen, 29. januar 1985, sag C-228/83, F. mod Kommissionen, Sml. s. 275, præmis 35.

2.  Ansættelsesmyndigheden har beføjelse til at anlægge et skøn over tjenestemandens ansvar, der er uafhængigt af, hvilket skøn Disciplinærrådet har anlagt, og har beføjelse til derefter at vælge den disciplinærsanktion, som den finder passende til de disciplinære forseelser, der lægges tjenestemanden til last. Da tjenestemandsvedtægtens artikel 86-89 ikke fastsætter noget bestemt forhold mellem de heri opregnede sanktioner og de forskellige former for overtrædelse af tjenestepligter, der begås af tjenestemænd, og ikke præciserer, i hvilket omfang skærpende omstændigheder eller formildende omstændigheder har betydning for valget af sanktion, skal valget af den sanktion, der pålægges i det enkelte individuelle tilfælde, baseres på ansættelsesmyndighedens generelle vurdering af samtlige sagens konkrete omstændigheder og særegenheder. En afgørelse, hvorefter sanktionen består i fjernelse fra tjenesten, forudsætter nødvendigvis en vanskelig afvejning for institutionen, henset til de særlig alvorlige konsekvenser, som den medfører. Institutionen har i den forbindelse en vid skønsmæssig beføjelse, og Retten kan ikke sætte sin vurdering i stedet for ansættelsesmyndighedens, idet legalitetskontrollen begrænser sig til en prøvelse af, om de faktiske omstændigheder er materielt rigtige, og om der foreligger et åbenbart urigtigt skøn eller magtfordrejning.

   (jf. præmis 48, 49 og 50)

   Henvisning til: Retten, 28. juni 1996, sag T-500/93, Y mod Domstolen, Sml. Pers. I-A, s. 335, og II, s. 977, præmis 34 og 56.

3.  Annullation af en af administrationen udstedt retsakt, der anfægtes af en tjenestemand, er i sig selv en passende og i princippet tilstrækkelig genoprettelse af enhver ikke-økonomisk skade, som denne kan have lidt.

   (jf. præmis 66)

   Henvisning til: Retten, 21. marts 1996, sag T-376/94, Otten mod Kommissionen, Sml. Pers. I-A, s. 129, og II, s. 401, præmis 55.