Nøgleord
Sammendrag

Nøgleord

1 Konkurrence - administrativ procedure - overholdelse af retten til kontradiktion - raekkevidde

(Raadets forordning nr. 17, art. 19, stk. 1; Kommissionens forordning nr. 99/63, art. 2 og 4)

2 Konkurrence - karteller - deltagelse i moeder med andre virksomheder med et konkurrencebegraensende formaal - i mangel af afstandtagen fra de trufne beslutninger grundlag for at fastslaa, at virksomheden deltog i den efterfoelgende aftale

(EF-traktaten, art. 85, stk. 1)

3 Konkurrence - karteller - medvirken ved oprettelsen af og deltagelse i moeder i et organ, der har et konkurrencebegraensende formaal, som er kendt og godkendt af de virksomheder, der har taget initiativ til organets oprettelse - grundlag for at fastslaa, at virksomheden deltog i den efterfoelgende aftale

(EF-traktaten, art. 85, stk. 1)

4 Konkurrence - karteller - aftaler og former for samordnet praksis, der udgoer en enkelt overtraedelse - virksomheder, der kan anses for ansvarlige for overtraedelsen bestaaende i en deltagelse i et kartel i sin helhed - kriterier

(EF-traktaten, art. 85, stk. 1)

5 Konkurrence - administrativ procedure - standsning af overtraedelser - byrder, som paalaegges virksomhederne - proportionalitet - kriterier

(Raadets forordning nr. 17, art. 3, stk. 1)

6 Konkurrence - boeder - stoerrelse - fastsaettelse - kriterier - overtraedelsernes grovhed - formildende omstaendigheder - forsoeg paa at skjule kartellet - bevis som foelge af, at der ikke findes notater vedroerende de i kartellet deltagende virksomheders moeder

(Raadets forordning nr. 17, art. 15)

7 Konkurrence - boeder - stoerrelse - fastsaettelse - kriterier - overtraedelsernes grovhed og varighed - forhold, der indgaar i bedoemmelsen - mulighed for at forhoeje boedeniveauet for at forstaerke boedernes afskraekkende virkning

(Raadets forordning nr. 17, art. 15, stk. 2)

8 Institutionernes retsakter - begrundelse - pligt - raekkevidde - beslutning, hvorved der paalaegges flere virksomheder boeder for en overtraedelse af konkurrencereglerne

(EF-traktaten, art. 190; Raadets forordning nr. 17, art. 15)

9 Konkurrence - boeder - stoerrelse - fastsaettelse - den relevante omsaetning - omsaetning meddelt Kommissionen som svar paa en begaering om oplysninger

(Raadets forordning nr. 17, art. 15)

10 Konkurrence - boeder - stoerrelse - beregningsmetoder - omregning til ecu af virksomhedernes omsaetning i referenceaaret paa grundlag af den gennemsnitlige vekselkurs i samme aar - tilladt

(Raadets forordning nr. 17, art. 15)

Sammendrag

1 Det fremgaar af artikel 19, stk. 1, i forordning nr. 17, sammenholdt med artikel 2 og 4 i Kommissionens forordning nr. 99/63, at Kommissionen skal give meddelelse om de klagepunkter, den goer gaeldende mod de beroerte virksomheder og sammenslutninger, og at den i sine beslutninger kun kan tage saadanne klagepunkter i betragtning, om hvilke disse har haft lejlighed til at udtale sig. Paa tilsvarende maade kraever retten til kontradiktion i en procedure, der kan medfoere sanktioner, at de paagaeldende virksomheder og sammenslutninger af virksomheder under den administrative procedure skal saettes i stand til at tage stilling til, om de faktiske forhold, klagepunkter og andre omstaendigheder, som Kommissionen paaberaaber sig, virkelig foreligger, og hvilken betydning de da har.

2 Den omstaendighed, at en virksomhed ikke boejer sig for udfaldet af moeder med et klart konkurrencebegraensende formaal, som den har deltaget i, kan ikke fritage virksomheden for det fulde ansvar som foelge af dens deltagelse i kartellet, naar den ikke offentligt har taget afstand fra deres indhold. Selv om det antages, at en saadan virksomheds adfaerd paa markedet ikke var i overensstemmelse med det aftalte, paavirker denne omstaendighed paa ingen maade virksomhedens ansvar for en overtraedelse af traktatens artikel 85, stk. 1.

3 Det forhold, at en virksomhed har medvirket ved oprettelsen af og deltaget i moeder i et organ, hvis konkurrencebegraensende formaal - der navnlig bestod i droeftelser af fremtidige prisforhoejelser - var kendt og godkendt af de virksomheder, der tog initiativ til dets oprettelse, er en tilstraekkelig begrundelse for at anse virksomheden for ansvarlig for et ulovligt samarbejde om priser.

4 For at Kommissionen kan anse de enkelte virksomheder, der er naevnt i en beslutning om anvendelse af konkurrencereglerne, for ansvarlige for at have deltaget i et kartel i sin helhed i en bestemt periode, skal det for hver enkelt virksomhed bevises, at den har indvilget i en samlet plan, som omfatter de elementer, kartellet bestaar af, eller i denne periode har deltaget direkte i samtlige disse elementer. En virksomhed kan endvidere anses for ansvarlig for et kartel i sin helhed, selv om det er godtgjort, at virksomheden kun deltog direkte i ét eller flere af kartellets elementer, saafremt virksomheden vidste eller noedvendigvis burde vide, at det ulovlige samarbejde, som den deltog i, indgik i en samlet plan, og saafremt den samlede plan daekkede samtlige kartellets elementer. Naar dette er tilfaeldet, kan den omstaendighed, at den paagaeldende virksomhed ikke deltog direkte i samtlige elementer af kartellet i sin helhed, ikke fritage virksomheden for ansvar for overtraedelse af traktatens artikel 85, stk. 1. En saadan omstaendighed kan imidlertid indgaa i vurderingen af overtraedelsens grovhed.

5 Anvendelsen af artikel 3, stk. 1, i forordning nr. 17 vil ikke alene kunne omfatte forbud mod at fortsaette med visse handlinger eller at opretholde en vis praksis eller situation, der er fundet ulovlig, men tillige mod at udvise en tilsvarende praksis for fremtiden. I det omfang anvendelsen af bestemmelsen skal ske under hensyn til arten af den konstaterede overtraedelse, har Kommissionen endvidere befoejelse til at praecisere omfanget af de forpligtelser, der paahviler de beroerte virksomheder med henblik paa at bringe overtraedelsen til ophoer. De byrder, som paalaegges virksomhederne, maa imidlertid ikke overskride graenserne for, hvad der er rimeligt og noedvendigt for at opfylde det tilsigtede maal, nemlig at sikre, at de regler, som er blevet tilsidesat, overholdes.

Betingelserne for at anvende artikel 3, stk. 1, i forordning nr. 17 er ikke opfyldt, naar der er tale om et forbud, der skal forhindre, at der udveksles rent statistiske oplysninger, der ikke har karakter af individuelle eller identificerbare oplysninger, hvis det ikke fremgaar af beslutningen, at Kommissionen har anset den paagaeldende udveksling som saadan for at vaere i strid med traktatens artikel 85, stk. 1, da den omstaendighed, at et system til udveksling af statistiske oplysninger vil kunne anvendes til konkurrencebegraensende formaal, ikke i sig selv medfoerer, at det er i strid med den naevnte bestemmelse, idet dets konkurrencebegraensende virkninger i saa tilfaelde skal fastslaas konkret.

6 Det forhold, at de virksomheder, der har deltaget i et ulovligt samarbejde om priser, tilrettelagde annonceringen af de samordnede prisforhoejelser og blev opfordret til ikke at tage notater paa moederne herom, beviser, at de havde kendskab til, at deres adfaerd var retsstridig, og at de traf foranstaltninger for at skjule det ulovlige samarbejde. Kommissionen kan betragte saadanne foranstaltninger som skaerpende omstaendigheder ved sin bedoemmelse af overtraedelsens grovhed.

Den omstaendighed, at der ikke foreligger officielle moedereferater og naesten ingen interne notater vedroerende de naevnte moeder, er, naar henses til moedernes antal, varighed og karakteren af droeftelserne, tilstraekkeligt bevis for, at deltagerne blev opfordret til ikke at tage notater.

7 Stoerrelsen af boeden for en overtraedelse af Faellesskabets konkurrenceregler fastsaettes ud fra overtraedelsens grovhed og varighed. Overtraedelsernes grovhed skal fastslaas paa grundlag af en lang raekke forhold, herunder bl.a. sagens saerlige omstaendigheder, dens sammenhaeng og boedernes afskraekkende virkning, uden at der er opstillet en bindende eller udtoemmende liste over de kriterier, som obligatorisk skal tages i betragtning.

Kommissionen kan ved fastlaeggelsen af det generelle boedeniveau kan tage hensyn til, at aabenbare overtraedelser af Faellesskabets konkurrenceregler fortsat er relativt hyppige, hvorfor den har adgang til at forhoeje boedeniveauet for at forstaerke deres forebyggende virkning. Den omstaendighed, at Kommissionen tidligere har paalagt boeder af en bestemt stoerrelsesorden i tilfaelde af visse typer overtraedelser, kan ikke beroeve den muligheden for at forhoeje dette niveau inden for de i forordning nr. 17 angivne rammer, hvis det er noedvendigt for at gennemfoere Faellesskabets konkurrencepolitik.

Desuden kan Kommissionen ved fastsaettelsen af det generelle boedeniveau tage hensyn til, at en overtraedelse af traktatens artikel 85, stk. 1, har vaeret langvarig og aabenbar, uanset den advarsel, der maa antages at ligge i Kommissionens hidtidige beslutningspraksis.

8 Pligten til at begrunde en individuel beslutning har til formaal at goere det muligt for Faellesskabets retsinstanser at efterproeve beslutningens lovlighed og at give den beroerte de oplysninger, ved hjaelp af hvilke det kan fastslaas, om der er grundlag for beslutningen, eller om der foreligger en saadan fejl, at den kan anfaegtes. Omfanget af begrundelsespligten afhaenger af arten af den paagaeldende retsakt og den sammenhaeng, hvori den er vedtaget.

Omfanget af begrundelsespligten skal, for saa vidt angaar en beslutning, hvorved flere virksomheder paalaegges boeder for en overtraedelse af de faellesskabsretlige konkurrenceregler, afgoeres under hensyn til, at overtraedelsernes grovhed skal fastslaas paa grundlag af en lang raekke forhold, herunder bl.a. sagens saerlige omstaendigheder, dens sammenhaeng og boedernes afskraekkende virkning, uden at der er opstillet en bindende eller udtoemmende liste over de kriterier, som obligatorisk skal tages i betragtning.

Ved udmaalingen af de enkelte boeder har Kommissionen et vist skoen, og det kan derfor ikke antages, at den er forpligtet til at anvende en bestemt matematisk formel.

Endelig skal begrundelsen for en beslutning findes i selve beslutningens tekst, og efterfoelgende forklaringer fra Kommissionen kan ikke tillaegges betydning, medmindre der foreligger saerlige omstaendigheder.

Naar Kommissionen i en beslutning konstaterer, at konkurrencereglerne er blevet overtraadt, og paalaegger de virksomheder, der har medvirket, boeder, skal den, hvis den ved boedefastsaettelsen konsekvent har taget hensyn til visse grundlaeggende omstaendigheder, anfoere disse i selve beslutningens tekst, saaledes at beslutningens adressater har mulighed for at efterproeve, om boedeniveauet er korrekt, og vurdere, om der eventuelt skulle foreligge forskelsbehandling.

9 Ved beregningen af boeder for overtraedelser af Faellesskabets konkurrenceregler er Kommissionen berettiget til at basere sig paa den omsaetning, den beroerte virksomhed har oplyst som svar paa en begaering om oplysninger, i stedet for en korrigeret omsaetning, som er blevet meddelt Kommissionen senere. En virksomhed, som under den administrative procedure for Kommissionen berigtiger oplysninger om stoerrelsen af den omsaetning, der tidligere er blevet meddelt til Kommissionen som svar paa dennes begaering om oplysninger, skal detaljeret redegoere for, hvorfor de oprindeligt fremsendte oplysninger ikke kan laegges til grund under den resterende del af proceduren.

10 Naar Kommissionen paalaegger flere virksomheder boeder for overtraedelser af Faellesskabets konkurrenceregler, er der intet til hinder for, at den udtrykker boeden i den monetaere enhed ecu, der er konvertibel til national valuta. Dette giver i oevrigt virksomhederne mulighed for lettere at sammenligne de paalagte boeder. Muligheden for at omveksle ecu til national valuta adskiller denne monetaere enhed fra de »regningsenheder«, der er naevnt i artikel 15, stk. 2, i forordning nr. 17, og som ikke er et betalingsmiddel, hvorfor boeden noedvendigvis skal fastsaettes i national valuta.

Kommissionen kan ved beregningen af boeden anvende en metode, der bestaar i at omregne de enkelte virksomheders omsaetning i referenceaaret til ecu paa grundlag af de gennemsnitlige vekselkurser i samme aar og ikke paa grundlag af vekselkursen paa datoen for beslutningens vedtagelse.

Kommissionen skal nemlig som udgangspunkt beregne de boeder, der skal paalaegges virksomheder, som har medvirket i samme overtraedelse, efter en og samme metode. En sammenligning mellem de omsaetninger, der er blevet meddelt udtrykt i virksomhedernes nationale valutaer, forudsaetter, at Kommissionen omregner omsaetningerne til en og samme monetaere enhed, saasom ecu, hvis vaerdi fastsaettes paa grundlag af samtlige nationale valutaer i medlemsstaterne.

Dels giver Kommissionens hensyntagen til de enkelte virksomheders omsaetning i referenceaaret, dvs. det seneste hele aar i overtraedelsesperioden, den mulighed for at bedoemme saavel de enkelte virksomheders stoerrelse og oekonomiske betydning som omfanget af overtraedelsen for hver enkelts vedkommende, hvilket er relevante omstaendigheder ved vurderingen af grovheden af den overtraedelse, den enkelte virksomhed har begaaet. Dels giver omregning af omsaetningen til ecu under hensyn til de gennemsnitlige valutakurser i referenceaaret Kommissionen mulighed for at undgaa, at eventuelle valutaudsving i tiden efter, at overtraedelsen er ophoert, paavirker bedoemmelsen af virksomhedernes relative stoerrelse og oekonomiske magt saavel som omfanget af den overtraedelse, hver enkelt virksomhed har begaaet, og dermed af overtraedelsens grovhed. Bedoemmelsen af overtraedelsens grovhed skal ske paa grundlag af den oekonomiske situation, som den var paa det tidspunkt, da overtraedelsen blev begaaet.

En boedeberegning, der anvender den gennemsnitlige valutakurs i referenceaaret, giver saaledes mulighed for at udelukke de tilfaeldige virkninger, som foelger af aendringer i de nationale valutaers reelle vaerdi, der kan forekomme i tiden mellem referenceaaret og det aar, hvor beslutningen blev vedtaget. Selv om denne metode kan indebaere, at det beloeb, en bestemt virksomhed skal betale, udtrykt i national valuta, nominelt ligger hoejere eller lavere end det beloeb, den skulle have betalt, saafremt valutakursen paa datoen for beslutningens vedtagelse var blevet anvendt, er dette kun en logisk foelge af aendringer i de forskellige nationale valutaers reelle vaerdi.