Nøgleord
Sammendrag

Nøgleord

++++

1. Annullationssoegsmaal ° akter, der kan vaere genstand for soegsmaal ° retsakter, der aendrer sagsoegerens retsstilling ° kommissionsbeslutning om at tillade anvendelse under sager ved nationale domstole af dokumenter fra sagsakterne i en administrativ procedure paa konkurrenceomraadet

(EF-traktaten, art. 173)

2. Konkurrence ° administrativ procedure ° oplysninger indsamlet af Kommissionen i henhold til forordning nr. 17 ° anvendelse ° graenser ° Kommissionens forpligtelse til at forbyde anvendelse af disse oplysninger under en sag ved nationale domstole ° foreligger ikke ° princippet om loyalt samarbejde mellem medlemsstaterne og faellesskabsinstitutionerne ° forordning nr. 17 uanvendelig paa samarbejdet mellem Kommissionen og de nationale domstole ° de nationale domstoles forpligtelse til at beskytte rettigheder, som foelger af den direkte virkning af traktatens artikel 85, stk. 1, og artikel 86 ° de nationale domstole forpligtet til at sikre beskyttelse af fortrolige oplysninger og forretningshemmeligheder

(EF-traktaten, art. 5, art. 85, stk. 1, og art. 86; Raadets forordning nr. 17, art. 20, stk. 1)

3. Faellesskabsret ° principper ° retten til kontradiktion ° anvendelse under en retssag af oplysninger indsamlet af Kommissionen i henhold til forordning nr. 17 ° tilsidesaettelse ° foreligger ikke

(Raadets forordning nr. 17)

4. Konkurrence ° administrativ procedure ° tavshedspligt ° oplysninger indsamlet af Kommissionen i henhold til forordning nr. 17 ° fortrolige oplysninger og forretningshemmeligheder ° oversendelse til nationale doemmende myndigheder ° forholdsregler, som Kommissionen skal traeffe ° lovlige grunde til naegtelse

(EF-traktaten, art. 214; Raadets forordning nr. 17, art. 20, stk. 2)

Sammendrag

1. En skrivelse, hvorved Kommissionen ophaever det forbud, som blev nedlagt ved fremsendelsen af en meddelelse af klagepunkter til virksomheder, som uden formelt at vaere klagere deltager i en procedure for Kommissionen, mod at anvende dette dokument under sager ved de nationale domstole, og hvorved den endvidere giver sin vurdering af, om der er noget til hinder for, at denne meddelelse af klagepunkter og referatet af den efterfoelgende hoering fremlaegges for de nationale domstole, har karakter af en beslutning. Den beroerer umiddelbart en virksomhed, der er medlem af den sammenslutning af virksomheder, til hvilken den naevnte meddelelse af klagepunkter var rettet, og kan foelgelig vaere genstand for et annullationssoegsmaal anlagt af denne virksomhed. Det er herved uden betydning, at virksomheden ikke er part i en sag, der verserer ved de nationale domstole, idet fremlaeggelsen af de naevnte dokumenter under en saadan sag medfoerer fremlaeggelse af eventuelt fortrolige oplysninger paa samme maade som fremlaeggelse af disse i en sag ved de nationale domstole, som virksomheden er part i.

2. Artikel 20, stk. 1, i forordning nr. 17, som indeholder et forbud mod at bruge de oplysninger, der er indhentet i medfoer af den naevnte forordnings artikel 11-14, til et andet formaal end det med undersoegelsen eller kontrollen tilsigtede, skal fortolkes paa baggrund af det princip om loyalt samarbejde, som foelger af traktatens artikel 5. Dette princip forpligter faellesskabsinstitutionerne, navnlig Kommissionen, som skal drage omsorg for gennemfoerelsen af traktatens bestemmelser, til aktivt at bistaa enhver national domstol, som medvirker ved forfoelgningen af overtraedelser af faellesskabsbestemmelser. Denne bistand, som fremtraeder under forskellige former, kan i givet fald bestaa i at udlevere dokumenter til de nationale domstole, som institutionerne er kommet i besiddelse af ved udfoerelsen af deres opgaver.

Et saadant samarbejde mellem Kommissionen og de nationale domstole falder uden for anvendelsesomraadet for forordning nr. 17. Herefter kan denne forordnings artikel 20, stk. 1, ikke fortolkes saaledes, at den forpligter Kommissionen til at forbyde virksomheder at fremlaegge dokumenter fra den administrative procedure under en sag ved de nationale domstole.

Hvis denne bestemmelse blev fortolket saaledes, at den forboed nationale domstole enhver brug af indhentede oplysninger, ville det ogsaa goere indgreb i de rettigheder, som borgerne har i kraft af den direkte virkning af traktatens artikel 85, stk. 1, og artikel 86 i forhold mellem private, og som de nationale domstole skal beskytte. Kravet om at sikre de virksomheder beskyttelse, som godtgoer, at de har interesse i, at fortrolige oplysninger, navnlig forretningshemmeligheder, ikke videregives, kan dog ikke veje tungere end den ret, som tilkommer virksomheder, der er i besiddelse af disse informationer, til under en sag ved de nationale domstole at varetage deres interesser.

Desuden er et saadant forbud ikke noedvendigt for at beskytte fortrolige oplysninger og forretningshemmeligheder. Naar disse dokumenter fra den administrative procedure er fremlagt i en sag ved de nationale domstole, skal disse nemlig sikre beskyttelsen af fortrolige oplysninger, da de nationale domstole for at sikre faellesskabsrettens fulde virkning i henhold til princippet om samarbejde i traktatens artikel 5 er forpligtet til at beskytte de rettigheder, som faellesskabsretten giver private.

3. Selv om den omstaendighed, at en af parterne i en sag ved de nationale domstole fremlaegger dokumenter, som indeholder oplysninger indhentet under en administrativ procedure paa konkurrenceomraadet for Kommissionen, kan svaekke de virksomheders stilling, som er beroert af disse, paahviler det den nationale domstol paa grundlag af nationale processuelle bestemmelser at sikre, at disse virksomheders ret til at varetage deres interesser beskyttes. Den nationale domstol kan bl.a. tage hensyn til, at den opfattelse, som Kommissionen har fremsat i meddelelsen af klagepunkter, er af foreloebig karakter, og at der er mulighed for at udsaette den ved den nationale domstol verserende sag i afventning af, at Kommissionen tager endelig stilling.

En saadan fremlaeggelse af dokumenter goer heller ikke indgreb i den paagaeldende virksomheds ret til kontradiktion under den administrative procedure. Fremlaeggelse af de paagaeldende dokumenter, navnlig af meddelelsen af klagepunkter, for de nationale domstole har ikke nogen virkning under den administrative procedure, da fremlaeggelsen ikke beroever de beroerte virksomheder retten til at blive informeret og hoert af Kommissionen vedroerende alle de faktiske og retlige omstaendigheder, som fremgaar af disse dokumenter.

4. Traktatens artikel 214 og artikel 20, stk. 2, i forordning nr. 17 paalaegger ikke Kommissionen at forbyde udenforstaaende virksomheder under en sag ved de nationale domstole at fremlaegge dokumenter, som er modtaget under den procedure, der verserer for Kommissionen, og som indeholder fortrolige oplysninger og forretningshemmeligheder.

Dels finder artikel 20, stk. 2, i forordning nr. 17 ikke anvendelse paa det direkte eller indirekte samarbejde mellem Kommissionen og de nationale domstole, der falder uden for denne forordnings anvendelsesomraade. Dels kan traktatens artikel 214, som forbyder institutionernes tjenestemaend og oevrige ansatte at give udenforstaaende adgang til fortrolige oplysninger og forretningshemmeligheder, ikke fortolkes saaledes, at Kommissionen i kraft af sin forpligtelse til at overholde tavshedspligten skulle vaere forpligtet til at forbyde virksomheder enhver fremlaeggelse for de nationale domstole af dokumenter, som er modtaget under den administrative procedure. En saadan fortolkning kunne bringe samarbejdet mellem de nationale doemmende myndigheder og faellesskabsinstitutionerne, som omhandlet i traktatens artikel 5, i fare og kan navnlig paavirke de erhvervsdrivendes ret til en effektiv domstolsbeskyttelse.

Naar Kommissionen imidlertid modtager en virksomheds anmodning om at faa tilladelse til at fremlaegge dokumenter, der indeholder fortrolige oplysninger og forretningshemmeligheder, for de nationale domstole, er den forpligtet til at traeffe de forholdsregler, der er noedvendige for, at der ikke goeres indgreb i de beroerte virksomheders ret til beskyttelse af disse oplysninger ved fremlaeggelsen af disse dokumenter for de nationale domstole. Disse forholdsregler kan bl.a. bestaa i at underrette domstolene om, hvilke dokumenter eller hvilke passager i dokumenterne der indeholder fortrolige oplysninger eller forretningshemmeligheder. Det paahviler dernaest de nationale domstole at sikre beskyttelsen af saadanne forretningshemmeligheder og fortrolige oplysninger.

Navnlig i et tilfaelde, hvor de beroerte virksomheder under den administrative procedure har paaberaabt sig, at der er tale om forretningshemmeligheder, skal Kommissionen give disse virksomheder mulighed for at goere deres synspunkt gaeldende. Den skal navnlig give dem mulighed for at udpege de passager i dokumenterne, der ° hvis de uden videre fremlaegges for den nationale domstol ° kunne paafoere dem skade, og naermere redegoere for denne skades art og omfang.

Kommissionen kan kun naegte at tilsende de nationale doemmende myndigheder dokumenter i tilfaelde, hvor beskyttelsen af tredjemands rettigheder samt Faellesskabernes funktion og uafhaengighed ikke ville kunne sikres fuldt ud, selv hvis Kommissionen traf alle de noedvendige forholdsregler.