Sag C-247/23 [Deldits] ( i )

VP

mod

Országos Idegenrendészeti Főigazgatóság

(anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Fővárosi Törvényszék)

Domstolens dom (Første Afdeling) af 13. marts 2025

»Præjudiciel forelæggelse – beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger – forordning (EU) 2016/679 – artikel 5, stk. 1, litra d) – princippet om rigtighed – artikel 16 – ret til berigtigelse – artikel 23 – begrænsninger – oplysninger vedrørende kønsidentitet – oplysninger, der var urigtige fra det tidspunkt, hvor de blev registreret i et offentligt register – bevismidler – administrativ praksis, der består i at anmode om bevis for en kønsskifteoperation«

1. Beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger – forordning 2016/679 – ret til berigtigelse – begrænsninger – betingelser – den forelæggende rets undersøgelse – pligt til at berigtige urigtige oplysninger vedrørende kønsidentitet – overholdelse af princippet om rigtighed

   [Art. 16, stk. 1, TEUF; Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, art. 8, stk. 1 og 2; Europa-Parlamentets og Rådets forordning 2016/679, 1., 10., 59. og 73. betragtning samt art. 1, art. 2, stk. 1, art. 4, nr. 1) og 2), art. 5, 6, 16 og 23]

   (jf. præmis 23-28, 30, 32 og 34-38 samt domskonkl. 1)

2. Beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger – forordning 2016/679 – ret til berigtigelse – begrænsninger – betingelser – vedtagelse af en national lovgivningsmæssig foranstaltning – overholdelse af det væsentligste indhold af de grundlæggende rettigheder og frihedsrettigheder – proportionalitet – udøvelse af retten til at få oplysninger om kønsidentiteten berigtiget – administrativ praksis, der består i at anmode om bevis for en kønsskifteoperation – ikke tilladt

   (Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, art. 3, 7 og 8; Europa-Parlamentets og Rådets forordning 2016/679, art. 16 og 23)

   (jf. præmis 40-45, 49 og 50 samt domskonkl. 2)

Resumé

Efter at være blevet forelagt en anmodning om præjudiciel afgørelse fra Fővárosi Törvényszék (retten i første instans i Budapest, Ungarn) tog Domstolen stilling til, dels om den generelle forordning om databeskyttelse ( 1 ) pålægger en national myndighed, der er ansvarlig for at føre et offentligt register, at berigtige personoplysninger om en fysisk persons kønsidentitet, når disse oplysninger er urigtige, dels om en medlemsstat ved hjælp af en administrativ praksis kan gøre udøvelsen af retten til berigtigelse af sådanne oplysninger, der er indeholdt i et offentligt register, betinget af, at der tilvejebringes dokumentation for navnlig en kønsskifteoperation.

VP, der er iransk statsborger, opnåede flygtningestatus i Ungarn under påberåbelse af sin transidentitet. Det fremgår af de lægeerklæringer, der er fremlagt til støtte for VP’s påstand, at VP’s kønsidentitet var mandlig, selv om VP var født som kvinde. Efter anerkendelsen som VP’s flygtningestatus på dette grundlag blev VP imidlertid optaget i asylregistret som kvinde.

I 2022 indgav VP en ansøgning til asylmyndigheden på grundlag af den ret til berigtigelse, der er fastsat i databeskyttelsesforordningens artikel 16, om berigtigelse af angivelsen af VP’s køn som mandlig og om ændring af vedkommendes fornavn i asylregistret. VP vedlagde de nævnte lægeerklæringer som bilag. Ved afgørelse af 11. oktober 2022 afslog denne myndighed VP’s ansøgning med den begrundelse, at sidstnævnte ikke havde bevist, at vedkommende have gennemgået en kønsskifteoperation.

VP anlagde sag ved den forelæggende ret med påstand om annullation af denne afgørelse. Henset til, at der i ungarsk ret ikke findes en procedure for retlig anerkendelse af et kønsskifte, og idet den forelæggende ret er i tvivl om rækkevidden af databeskyttelsesforordningens artikel 16 i en sådan sammenhæng, anmodede denne ret Domstolen om en fortolkning af denne artikel.

Domstolens bemærkninger

For det første bemærkede Domstolen indledningsvis, at i henhold til databeskyttelsesforordningens artikel 16 har den registrerede ret til at få urigtige personoplysninger om sig selv berigtiget af den dataansvarlige uden unødig forsinkelse. Denne bestemmelse konkretiserer den grundlæggende ret, der er fastsat i artikel 8, stk. 2, andet punktum, i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder ( 2 ), hvorefter enhver har ret til adgang til indsamlede oplysninger, der vedrører den pågældende, og til berigtigelse heraf.

Endvidere skal databeskyttelsesforordningens artikel 16 sammenholdes med dels princippet om rigtighed ( 3 ), hvorefter de behandlede oplysninger skal være rigtige og om nødvendigt ajourførte, idet det præciseres, at der skal tages ethvert rimeligt skridt for at sikre, at personoplysninger, der er urigtige i forhold til de formål, hvortil de behandles, straks slettes eller berigtiges. Denne bestemmelse skal derudover sammenholdes med 59. betragtning til databeskyttelsesforordningen, hvoraf det fremgår, at der bør fastsættes nærmere regler, som kan lette den registreredes mulighed for – efter anmodning fra den pågældende – at få berigtiget vedkommendes personoplysninger.

Domstolen gentog i denne henseende sin praksis, hvor personoplysningernes nøjagtighed og fuldstændighed skal bedømmes i forhold til det formål, hvortil disse oplysninger er blevet indsamlet.

Endelig bemærkede Domstolen, at det formål, der forfølges med databeskyttelsesforordningen, bl.a. består i at sikre et højt beskyttelsesniveau for fysiske personers ret til privatliv i forbindelse med behandlingen af personoplysninger. I overensstemmelse med dette formål skal enhver behandling af sådanne oplysninger bl.a. være i overensstemmelse med princippet om rigtighed, men ligeledes opfylde de betingelser for lovlighed, der er opregnet i denne forordning ( 4 ).

I det foreliggende tilfælde påhvilede det den forelæggende ret at efterprøve rigtigheden af den omhandlede oplysning i lyset af det formål, hvortil den var blevet indsamlet, og navnlig i lyset af national ret, og at vurdere, om formålet med indsamlingen af den pågældende oplysning var at identificere den registrerede. Hvis dette var tilfældet, synes den nævnte oplysning således at vedrøre en persons egen levede kønsidentitet, og ikke den kønsidentitet, som den berørte person blev tildelt ved fødslen.

I denne henseende kan en medlemsstat ikke påberåbe sig specifikke bestemmelser i national ret, der er vedtaget på grundlag af databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 2 og 3, med henblik på at udelukke retten til berigtigelse. For det første fremgår det nemlig af databeskyttelsesforordningen ( 5 ), at disse specifikke bestemmelser udelukkende har til formål yderligere at præcisere anvendelsen af denne forordnings bestemmelser, og ikke at fravige dem. For det andet kan retten til berigtigelse kun begrænses på de betingelser, der er fastsat i denne forordnings artikel 23. En medlemsstat kan således ved nationale lovgivningsmæssige foranstaltninger bl.a. fastsætte begrænsninger for denne ret for så vidt angår personoplysninger i offentlige registre, der føres i offentlighedens interesse. I det foreliggende tilfælde fremgik det imidlertid ikke, at den ungarske lovgiver under overholdelse af betingelserne i databeskyttelsesforordningens artikel 23 havde begrænset rækkevidden af retten til berigtigelse, eller at asylmyndigheden havde begrundet sit afslag på den ønskede berigtigelse ved at påberåbe sig en sådan retlig begrænsning.

Under alle omstændigheder kan en medlemsstat ikke påberåbe sig, at der i dens nationale lovgivning ikke findes nogen procedure for retlig anerkendelse af transidentitet, som en hindring for retten til berigtigelse. Selv om EU-retten ikke griber ind i medlemsstaternes kompetence til inden for området for personers civilstand og den juridiske anerkendelse af en persons kønsskifte selv at udforme deres lovgivning, skal medlemsstaterne imidlertid ved udøvelsen af denne kompetence overholde EU-retten. En national lovgivning, som er til hinder for, at en transperson – hvis dennes kønsidentitet ikke anerkendes – kan opfylde en betingelse, der er nødvendig for at kunne udøve en rettighed, der er beskyttet af EU-retten, såsom i det foreliggende tilfælde retten til berigtigelse, skal således principielt anses for at være uforenelig med EU-retten.

Domstolen konkluderede følgelig, at databeskyttelsesforordningens artikel 16 skal fortolkes således, at denne bestemmelse pålægger en national myndighed, der er ansvarlig for at føre et offentligt register, at berigtige personoplysninger om en fysisk persons kønsidentitet, når disse oplysninger er urigtige som omhandlet i denne forordning.

For det andet fastslog Domstolen, at databeskyttelsesforordningens artikel 16 ikke præciserer, hvilken slags dokumentation en dataansvarlig kan afkræve med henblik på at kunne afgøre, om de personoplysninger, som en fysisk person anmoder om berigtigelse af, er urigtige.

Selv om en registret, som anmoder om berigtigelse af sådanne oplysninger, i denne sammenhæng kan være forpligtet til at tilvejebringe relevant og tilstrækkelig dokumentation, der, henset til omstændighederne i den konkrete sag, med rimelighed kan kræves af den pågældende med henblik på at godtgøre, at de nævnte oplysninger er urigtige, bemærkede Domstolen imidlertid, at en medlemsstat kun kan begrænse udøvelsen af retten til berigtigelse under overholdelse af databeskyttelsesforordningens artikel 23. Domstolen præciserede, at retten til berigtigelse kan være genstand for begrænsninger i forbindelse med offentlige registre, der føres i offentlighedens interesse, navnlig med henblik på at sikre pålideligheden og sammenhængen i registrene.

I det foreliggende tilfælde havde den berørte medlemsstat vedtaget en administrativ praksis, hvorefter en transpersons udøvelse af sin ret til at få berigtiget oplysninger om sin kønsidentitet i et offentligt register var betinget af, at der blev fremlagt dokumentation for en kønsskifteoperation. En sådan administrativ praksis begrænser retten til berigtigelse.

I denne henseende bemærkede Domstolen for det første, at denne administrative praksis ikke opfyldte kravet om, at en medlemsstats nationale ret kun kan begrænse rækkevidden af retten til berigtigelse ved lovgivningsmæssige foranstaltninger.

For det andet krænkede denne administrativ praksis navnlig kernen i retten til personlig integritet og retten til respekt for privatlivet, jf. henholdsvis chartrets artikel 3 og 7. Domstolen bemærkede i denne sammenhæng, at Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol bl.a. har fastslået, at anerkendelsen af en transpersons kønsidentitet ikke kan gøres betinget af gennemførelsen af en kirurgisk behandling, som den pågældende person ikke ønsker ( 6 ).

Endelig og for det tredje var en sådan administrativ praksis under alle omstændigheder ikke nødvendig eller forholdsmæssig med henblik på at sikre pålideligheden og sammenhængen i et offentligt register som asylregistret, idet en lægeerklæring, herunder en forudgående psykodiagnose, kan udgøre relevant og tilstrækkelig dokumentation i denne henseende.

Domstolen udledte således heraf, at databeskyttelsesforordningens artikel 16 skal fortolkes således, at med henblik på udøvelsen af retten til berigtigelse af personoplysninger om en fysisk persons kønsidentitet, der er indeholdt i et offentligt register, kan den pågældende fysiske person pålægges at tilvejebringe den relevante og tilstrækkelige dokumentation, der med rimelighed kan kræves af den pågældende, med henblik på at godtgøre, at de nævnte oplysninger er urigtige. En medlemsstat kan imidlertid ikke ved hjælp af en administrativ praksis gøre udøvelsen af denne ret betinget af, at der fremlægges dokumentation for en kønsskifteoperation.

( i ) – Den foreliggende sags navn er et vedtaget navn. Det svarer ikke til et navn på en part i sagen.

( 1 ) – Artikel 16 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 af 27.4.2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af direktiv 95/46/EF (generel forordning om databeskyttelse) (EUT 2016, L 119, s. 1, herefter »databeskyttelsesforordningen«).

( 2 ) – Herefter »chartret«.

( 3 ) – Princip fastsat i databeskyttelsesforordningens artikel 5, stk. 1, litra d).

( 4 ) – Jf. databeskyttelsesforordningens artikel 6.

( 5 ) – Jf. tiende betragtning, tredje punktum, til databeskyttelsesforordningen.

( 6 ) – Jf. i denne retning Menneskerettighedsdomstolens dom af 19.1.2021, X og Y mod Rumænien (CE:ECHR:2021:0119JUD000214516, §§ 165 og 167 og den deri nævnte retspraksis).