1. 

Forbrugerbeskyttelse – urimelige kontraktvilkår i forbrugeraftaler – direktiv 93/13 – betalingspåkravsprocedure – påstand nedlagt af en erhvervsdrivende vedrørende en del af en fordring på grundlag af en aftale, der er indgået med en forbruger – dom, hvorved denne påstand tages til følge, og gyldigheden af vilkårene i denne aftale bekræftes i sin helhed – retskraft – senere sag vedrørende en anden del af den samme fordring – national retspraksis, der forbyder en prøvelse ex officio af, om samme kontraktvilkår er urimelige – lovlighed – ingen mulighed for den nationale ret ex officio at foretage en prøvelse af urimeligheden af kontraktvilkår eller dele af vilkår, der ikke er blevet undersøgt i forbindelse med den retskraftige dom – ikke tilladt

(Rådets direktiv 93/13, art. 6, stk. 1, og art. 7, stk. 1)

(jf. præmis 27-30 og konkl. 1)

2. 

Forbrugerbeskyttelse – urimelige kontraktvilkår i forbrugeraftaler – direktiv 93/13 – betalingspåkravsprocedure – påstand nedlagt af en erhvervsdrivende vedrørende en del af en fordring på grundlag af en aftale, der er indgået med en forbruger – dom, hvorved denne påstand tages til følge, og gyldigheden af vilkårene i denne aftale bekræftes – retskraft – senere sag vedrørende en anden del af den samme fordring – national retspraksis, der forbyder en ex officio prøvelse af, om samme kontraktvilkår er urimelige – lovlighed – betingelse – begrundelsen for den retskraftige dom – omfang

(Rådets direktiv 93/13, art. 6, stk. 1, og art. 7, stk. 1)

(jf. præmis 32-34 og konkl. 2)

1) 

Artikel 6, stk. 1, og artikel 7, stk. 1, Rådets direktiv 93/13/EØF af 5. april 1993 om urimelige kontraktvilkår i forbrugeraftaler

skal fortolkes således, at

disse bestemmelser ikke er til hinder for en national retspraksis, der forbyder den ret, der skal behandle en erhvervsdrivendes påstand om, at forbrugeren tilpligtes at betale restbeløbet af den fordring, der følger af en kontrakt, som er indgået med denne forbruger, ex officio at foretage en prøvelse af, om vilkårene i denne kontrakt eventuelt er urimelige, såfremt der ved en tidligere retskraftig afgørelse vedrørende en anden del af den samme fordring allerede er truffet afgørelse om gyldigheden af disse vilkår i henhold til dette direktiv. Disse bestemmelser er derimod til hinder for, at denne ret ikke ex officio kan foretage en prøvelse af, om disse vilkår eller dele af vilkår i den nævnte kontrakt, som ikke var blevet undersøgt i forbindelse med denne tidligere afgørelse, eventuelt er urimelige.

2) 

Artikel 6, stk. 1, og artikel 7, stk. 1, direktiv 93/13

skal fortolkes således, at

disse bestemmelser ikke er til hinder for en national retspraksis, der forbyder den ret, der skal behandle en erhvervsdrivendes anmodning om, at forbrugeren tilpligtes at betale restbeløbet af den fordring, der følger af en kontrakt, som er indgået med denne forbruger, ex officio at foretage en prøvelse af, om vilkårene i denne kontrakt eventuelt er urimelige, såfremt der ved en tidligere retskraftig afgørelse vedrørende en anden del af den samme fordring, hvis denne tidligere afgørelse indeholder en begrundelse, der gør det muligt for denne ret at identificere de vilkår eller dele heraf, som har været genstand for en prøvelse i forbindelse med den første sag, samt begrundelsen – selv summarisk – for, at den ret, for hvilken denne sag var indbragt, fastslog, at disse vilkår eller dele heraf ikke var urimelige.