Forenede sager C-529/18 P og C-531/18 P

PJ
og
PC

mod

Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret

Domstolens dom (Tredje Afdeling) af 24. marts 2022

»Appel – EU-retlige principper – artikel 19 i statutten for Den Europæiske Unions Domstol – parternes repræsentation i direkte søgsmål for Unionens retsinstanser – advokat, der er tredjemand i forhold til sagsøgeren – krav om uafhængighed – advokat, der er medarbejder i et advokatfirma – artikel 47 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder«

1. Retslig procedure – stævning – formkrav – underskrevet af en advokat – begrebet advokat – selvstændig fortolkning

   (Statutten for Domstolen, art. 19, stk. 3; Rettens procesreglement, art. 51, stk. 1)

   (jf. præmis 58 og 60)

2. Retslig procedure – stævning – formkrav – betingelser vedrørende den, der skriver under – egenskab af tredjemand i forhold til parterne – part repræsenteret af en advokat ansat af en enhed, der er tilknyttet parten – part, der kan udøve en effektiv kontrol med advokaten – manglende overholdelse af uafhængighedskravet

   (Statutten for Domstolen, art. 19)

   (jf. præmis 61-69, 72, 74 og 79-81)

3. Retslig procedure – stævning – formkrav – betingelser vedrørende den, der skriver under – egenskab af tredjemand i forhold til parterne – bistand fra en advokat, der ikke er tredjemand – afvisning – berigtigelse efter søgsmålsfristens udløb – ikke tilladt

   (Statutten for Domstolen, art. 19, stk. 3, og art. 21, stk. 2; Rettens procesreglement, art. 55, stk. 1 og 3, og art. 78, stk. 6)

   (jf. præmis 88-90)

Resumé

PJ var indehaver af EU-ordmærket Erdmann & Rossi. Efter at Erdmann & Rossi GmbH havde indgivet en ugyldighedsbegæring, erklærede Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO) dette varemærke ugyldigt.

PJ anlagde et annullationssøgsmål til prøvelse af denne afgørelse ved Retten. Stævningen var underskrevet af S. Retten bemærkede, at kravet om advokatens uafhængighed forudsætter, at der ikke foreligger nogen form for ansættelsesforhold mellem advokaten og dennes klient. Retten tilføjede, at en parts advokat heller ikke må have en personlig tilknytning til den pågældende sag, eller økonomiske eller strukturelle forbindelser til klinten.

Efter at have bemærket, at PJ var medstifter af og en af parterne i advokatfirmaet, som han havde givet fuldmagt til at repræsentere sig gennem S., afviste Retten i det foreliggende tilfælde sagen med den begrundelse, at stævningen ikke var underskrevet af en uafhængig advokat ( 1 ).

Domstolen forkastede den af PJ iværksatte appel og fastslog ved ændring af begrundelsen, at de forbindelser, der bestod mellem den ansatte advokat og den partner, der var klient og medstifter af samme advokatfirma, var af en sådan karakter, at de klart påvirkede advokatens uafhængighed ( 2 ).

Domstolens bemærkninger

Indledningsvis bemærkede Domstolen, at en part ikke er bemyndiget til selv at føre sin sag for en af Unionens retsinstanser, men skal lade en anden person møde for sig. For på bedste vis at beskytte og forsvare fuldmagtsgiverens interesser i fuld uafhængighed og under overholdelse af loven og de faglige og etiske regler kan den juridiske repræsentation kun varetages af en advokat.

I denne sammenhæng skal advokatens uafhængighed ikke forstås som det forhold, at der ikke foreligger en forbindelse til dennes klient, men forbindelser, der åbenlyst er til skade for dennes evne til at udføre sin forsvarsopgave, der består i på bedste vis at tjene sin klients interesser.

Dernæst fremhævede Domstolen, at tilfælde med afvisning som følge af manglende repræsentation skal begrænses til situationer, hvor det er åbenbart, at advokaten ikke er i stand til at udføre sin forsvarsopgave, der består i på bedste vis at tjene sin klients interesser. Den blotte omstændighed, at der foreligger et civilretligt retsforhold mellem en advokat og dennes klient, er således ikke tilstrækkelig til at antage, at den pågældende advokat befinder sig i en situation, der klart skader vedkommendes mulighed for at forsvare sin klients interesser.

Endelig anførte Domstolen, at det må antages, at en advokat, der er ansat i et firma, selv om den pågældende udøver sit erhverv inden for rammerne af en ansættelseskontrakt, opfylder de samme krav om uafhængighed som en advokat, der handler individuelt eller som partner i et firma. Der skal imidlertid foretages en sondring på grundlag af den repræsenterede klients situation.

Den situation, hvor klienten er en fysisk eller juridisk tredjepart i forhold til det advokatfirma, hvor den pågældende medarbejder udøver sit hverv, rejser nemlig ikke noget særligt spørgsmål om dennes uafhængighed. Situationen er en anden, når klienten, en fysisk person, selv er partner og stiftende medlem af advokatfirmaet og derfor kan udøve en effektiv kontrol med medarbejderen. I sidstnævnte situation må det antages, at de forbindelser, der består mellem den ansatte advokat og den partner, der er klient, er af en sådan karakter, at de klart påvirker advokatens uafhængighed.

( 1 ) – Kendelse af 30.5.2018, PJ mod EUIPO – Erdmann & Rossi (Erdmann & Rossi) (T-664/16, EU:T:2018:517).

( 2 ) – Som omhandlet i artikel 19, stk. 1, i statutten for Den Europæiske Unions Domstol.