Sag C-302/20

A

mod

Autorité des marchés financiers (AMF)

(anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Cour d’appel de Paris (appeldomstolen i Paris, Frankrig))

Domstolens dom (Store Afdeling) af 15. marts 2022

»Præjudiciel forelæggelse – det indre marked for finansielle tjenesteydelser – markedsmisbrug – direktiv 2003/6/EF og 2003/124/EF – »intern viden« – begreb – »specifik« viden – viden om en forestående offentliggørelse af en presseartikel, hvori der videregives et markedsrygte om en udsteder af finansielle instrumenter – uretmæssig videregivelse af intern viden – undtagelser – forordning (EU) nr. 596/2014 – artikel 10 – videregivelse af intern viden som led i den normale udøvelse af et erhverv – artikel 21 – videregivelse af intern viden med henblik på journalistik – pressefrihed og ytringsfrihed – en journalists videregivelse til en sædvanlig kilde af oplysninger om den forestående offentliggørelse af en presseartikel«

1. Tilnærmelse af lovgivningerne – insiderhandel og kursmanipulation (markedsmisbrug) – forbud – intern viden – specifik viden – begreb – viden om en forestående offentliggørelse af en presseartikel, hvori der videregives et markedsrygte om en udsteder af finansielle instrumenter – omfattet – bedømmelseskriterier

   [Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/6, art. 1, nr. 1); Kommissionens direktiv 2003/124, art. 1, stk. 1]

   (jf. præmis 33, 36, 38, 41, 42, 46, 48-51, 52 og 55-57 samt domskonkl. 1)

2. Tilnærmelse af lovgivningerne – insiderhandel og kursmanipulation (markedsmisbrug) – forbud – intern viden – offentliggørelse eller udbredelse af oplysninger i medierne – videregivelse med henblik på journalistik – begreb – en journalists videregivelse til en sædvanlig kilde af oplysninger om den forestående offentliggørelse af en presseartikel om en udsteder af finansielle instrumenter – omfattet – betingelse

   (Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, art. 11 og art. 52, stk. 3; Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 596/2014, 77. betragtning samt art. 10 og 21)

   (jf. præmis 64-66 og 69-71 samt domskonkl. 2)

3. Tilnærmelse af lovgivningerne – insiderhandel og kursmanipulation (markedsmisbrug) – forbud – intern viden – uretmæssig videregivelse – undtagelser – videregivelse med henblik på journalistik – en journalists videregivelse til en sædvanlig kilde af oplysninger om den forestående offentliggørelse af en presseartikel, hvori der videregives et markedsrygte om en udsteder af finansielle instrumenter – omfattet – betingelser – videregivelse nødvendig for udøvelsen af erhvervet – overholdelse af proportionalitetsprincippet

   (Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, art. 11 og art. 52, stk. 1; Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 596/2014, 77. betragtning samt art. 10 og 21)

   (jf. præmis 75-78, 80, 81-83 og 85-89 samt domskonkl. 3)

Resumé

A arbejdede i mange år som journalist for forskellige britiske dagblade. Som led i sit arbejde skrev han artikler, som videregav markedsrygter, herunder to artikler, der konkret vedrørte værdipapirer, der var optaget til handel på Euronext, hvilke artikler blev offentliggjort på dagbladet Daily Mails hjemmeside.

Den første af disse artikler omtalte et muligt offentligt overtagelsestilbud fra selskabet LVMH på aktierne i selskabet Hermès. Dagen efter denne offentliggørelse steg kursen på disse aktier fra børsens åbning. I den anden artikel anførtes, at aktierne i selskabet Maurel & Prom kunne blive genstand for et offentligt overtagelsestilbud. Dagen efter offentliggørelsen af denne artikel steg kursen på disse aktier betydeligt frem til børsens lukning.

I forbindelse med en undersøgelse gennemført af Autorité des marchés financiers (AMF) (finanstilsynsmyndigheden, Frankrig) viste det sig, at der kort tid før offentliggørelsen af de omtvistede artikler var blevet afgivet købsordrer på værdipapirer i selskaberne Hermès og Maurel & Prom af personer bosiddende i Storbritannien, som havde afviklet deres positioner efter offentliggørelsen af nævnte artikler. AMF’s sanktionsudvalg foreholdt A, at han havde meddelt to personer intern viden om den forestående offentliggørelse af to artikler, hvori der blev videregivet rygter om afgivelsen af offentlige overtagelsestilbud på værdipapirerne i de ovennævnte selskaber, og pålagde ham en bøde på 40000 EUR.

Ved sin dom afsagt af Store Afdeling tog Domstolen stilling til begrebet »intern viden« som omhandlet i direktiverne om insiderhandel og kursmanipulation ( 1 ) i forhold til oplysninger om den forestående offentliggørelse af en presseartikel, hvori der videregives et markedsrygte om en udsteder af finansielle instrumenter, navnlig med hensyn til kravet om, at oplysningerne skal være tilstrækkelig præcise med henblik på kvalificeringen som intern viden. Domstolen præciserede ligeledes betingelserne for, at en journalists videregivelse til en sædvanlig kilde af sådanne oplysninger kan anses for at være blevet foretaget med henblik på journalistik og for at være retmæssig som omhandlet i forordningen om markedsmisbrug ( 2 ).

Domstolens bemærkninger

Indledningsvis fastslog Domstolen med hensyn til kravet om, at oplysninger skal være tilstrækkelig præcise for at kunne kvalificeres som intern viden, at oplysninger anses for at være specifik viden, såfremt det fremgår af en undersøgelse af hvert enkelt tilfælde, at oplysningerne bl.a. omtaler en begivenhed, der med rimelighed kan forventes at indtræde, og såfremt de er tilstrækkelig præcise til, at der kan drages en konklusion med hensyn til denne begivenheds mulige indvirkning på de pågældende finansielle instrumenters kurser. Det forhold, at oplysninger er specifik viden, kan endvidere ikke udelukkes alene af den omstændighed, at de henhører under en særlig kategori af oplysninger, såsom oplysninger om den forestående offentliggørelse af en artikel om et markedsrygte. Eftersom et rygte er kendetegnet af en grad af usikkerhed, skal der i denne henseende tages hensyn til graden af præcision for så vidt angår det nævnte rygtes indhold samt pålideligheden af den kilde, der videregiver dette. På samme måde kan den anseelse, som den journalist, der har lagt navn til presseartiklerne, og det medie, der har sikret offentliggørelsen af disse artikler, nyder, alt efter de konkrete omstændigheder anses for afgørende, eftersom disse elementer gør det muligt at vurdere pålideligheden af de omhandlede rygter.

Oplysninger om den forestående offentliggørelse af en presseartikel, hvori der videregives et markedsrygte om en udsteder af finansielle instrumenter, kan således udgøre »specifik« viden. Det forhold, at denne presseartikel omtaler den pris, til hvilken denne udsteders værdipapirer vil blive købt inden for rammerne af et eventuelt offentligt overtagelsestilbud, samt identiteten på den journalist, der har lagt navn til artiklen, og det medie, der har sikret offentliggørelsen heraf, er relevant med henblik på vurderingen af, om oplysningerne er specifik viden, for så vidt som de er blevet meddelt inden denne offentliggørelse. Hvad angår offentliggørelsens faktiske påvirkning af kursen på de værdipapirer, som den vedrører, er den, selv om den kan være et efterfølgende bevis for, at de nævnte oplysninger er specifik viden, ikke i sig selv tilstrækkelig til at godtgøre, at der forelå en sådan specifik viden, når der ikke er foretaget en undersøgelse af andre elementer, der var kendte og udbredte inden nævnte offentliggørelse.

Hvad dernæst angår en journalists videregivelse af intern viden til en af sine sædvanlige informationskilder med henblik på journalistik fremhævede Domstolen, at udtrykket »med henblik på journalistik« ( 3 ) ikke alene vedrører videregivelse af oplysninger ved offentliggørelsen af oplysningerne, men ligeledes de oplysninger, som indgår i den proces, der fører til en sådan offentliggørelse. For at tage hensyn til den betydning, som pressefriheden og ytringsfriheden, der er fastsat i artikel 11 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder (herefter »chartret«), har i ethvert demokratisk samfund, skal disse begreber fortolkes vidt. Følgelig kan videregivelse foretaget i forbindelse med forberedende undersøgelser forud for journalistens offentliggørelse udgøre videregivelse af oplysninger med henblik på journalistik.

Dermed sker en journalists videregivelse til en af sine sædvanlige informationskilder af oplysninger om den forestående offentliggørelse af en artikel, som den pågældende lægger navn til, hvori der videregives et markedsrygte, »med henblik på journalistik«, når videregivelsen er nødvendig for at muliggøre en hensigtsmæssig gennemførelse af den journalistiske virksomhed, hvilket omfatter forberedende undersøgelser forud for offentliggørelsen.

Endelig fremhævede Domstolen, at en bestemmelse i forordningen om markedsmisbrug vedrørende offentliggørelse eller udbredelse af oplysninger i medierne ( 4 ) ikke er et selvstændigt retsgrundlag, der fraviger denne forordnings bestemmelse om uretmæssig videregivelse af intern viden ( 5 ), med henblik på at afgøre, om videregivelsen af intern viden med henblik på journalistik er retmæssig eller uretmæssig. Den undtagelse til forbuddet mod at meddele sådanne oplysninger, der er fastsat i sidstnævnte bestemmelse, skal imidlertid fortolkes sådan, at det gøres muligt at sikre den førstnævnte bestemmelses effektive virkning, henset til dens formål, dvs. overholdelsen af pressefrihed og ytringsfrihed i andre medier, hvilket navnlig er sikret ved chartrets artikel 11. En journalists videregivelse af intern viden er således retmæssig, når videregivelsen skal anses for nødvendig for udøvelsen af vedkommendes erhverv og for at overholde proportionalitetsprincippet. Vurderingen af, om en sådan videregivelse er nødvendig og forholdsmæssig, skal foretages i overensstemmelse med kravene i henhold til chartret ( 6 ).

I første række skal det hvad angår kravet om, at en sådan videregivelse skal være nødvendig for at udøve journalistisk virksomhed, undersøges, om videregivelsen gik ud over, hvad der var nødvendigt for at efterprøve oplysningerne i den omtvistede offentliggørelse. Hvad nærmere bestemt angår efterprøvelsen af oplysninger om et markedsrygte skal det undersøges, om det ud over det pågældende rygtes indhold var nødvendigt for journalisten at videregive konkrete oplysninger om den forestående offentliggørelse af en artikel, hvori dette rygte videregives, til tredjemand.

I anden række skal der med henblik på at afgøre, om en sådan videregivelse er forholdsmæssig, tages hensyn til den potentielt afskrækkende virkning af et forbud mod videregivelsen for udøvelsen af journalistisk virksomhed, herunder forberedende undersøgelser, og det skal undersøges, om journalisten ved den pågældende videregivelse handlede i overensstemmelse med de regler og kodekser, der gælder for dennes erhverv ( 7 ). Der skal ligeledes tages hensyn til de negative virkninger for de finansielle markeders integritet af den pågældende videregivelse af intern viden. For så vidt som der foretages insiderhandel efter denne videregivelse, kan denne handel navnlig skabe finansielle tab for andre investorer og på mellemlang sigt skade tilliden på de finansielle markeder.

Det følger heraf, at videregivelsen af intern viden ikke alene skader visse investorers private interesser, men ligeledes, mere generelt, offentlighedens interesse i at sikre en fuldstændig og ordentlig markedsgennemsigtighed, således at integriteten beskyttes, og alle investorers tillid sikres. Det tilkommer således ligeledes den forelæggende ret at tage hensyn til den omstændighed, at offentlighedens interesse, som en sådan videregivelse kan have forfulgt, ikke alene kan hindres af private interesser, men ligeledes af offentlighedens interesse.

( 1 ) – Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/6/EF af 28.1.2003 om insiderhandel og kursmanipulation (markedsmisbrug) (EFT 2003, L 96, s. 16), artikel 1, nr. 1), og Kommissionens direktiv 2003/124/EF af 22.12.2003 om gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/6/EF med hensyn til definition og offentliggørelse af intern viden og definition af kursmanipulation (EUT 2003, L 339, s. 70), artikel 1, stk. 1.

( 2 ) – Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 596/2014 af 16.4.2014 om markedsmisbrug (forordningen om markedsmisbrug) og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/6/EF og Kommissionens direktiv 2003/124/EF, 2003/125/EF og 2004/72/EF (EUT 2014, L 173, s. 1).

( 3 ) – Artikel 21 i forordning nr. 596/2014.

( 4 ) – Artikel 21 i forordning nr. 596/2014.

( 5 ) – Artikel 10 i forordning nr. 596/2014.

( 6 ) – Chartrets artikel 52, stk. 1.

( 7 ) – Artikel 21 i forordning nr. 596/2014.