Sag C-624/19

K m.fl.

mod

Tesco Stores Ltd

(anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Watford Employment Tribunal)

Domstolens dom (Anden Afdeling) af 3. juni 2021

»Præjudiciel forelæggelse – socialpolitik – lige løn til mænd og kvinder – artikel 157 TEUF – direkte virkning – begrebet »arbejde af samme værdi« – anmodninger om lige løn for arbejde af samme værdi – samme kilde – arbejdstagere af forskelligt køn med samme arbejdsgiver – forskellige driftssteder – sammenligning«

1. Præjudicielle spørgsmål – Domstolens kompetence – spørgsmål forelagt af en ret i en medlemsstat, der har trukket sig ud af Den Europæiske Union – Det Forenede Kongeriges udtrædelsesaftale – artikel 86 – Domstolens kompetence til at afgøre præjudicielle spørgsmål vedrørende anmodninger fra domstole i Det Forenede Kongerige indgivet inden overgangsperiodens udløb

   (Aftalen om Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirlands udtræden af Den Europæiske Union og Det Europæiske Atomenergifællesskab, art. 86)

   (jf. præmis 17)

2. Socialpolitik – mandlige og kvindelige arbejdstagere – ligeløn – artikel 157 TEUF – tvister mellem privatpersoner – anbringende om manglende overholdelse af princippet om lige løn til mænd og kvinder for »arbejde af samme værdi« – direkte virkning – vilkår – arbejde af samme værdi udført af arbejdstagere af forskelligt køn, der har samme arbejdsgiver – arbejde udført på forskellige driftssteder – ingen betydning

   (Art. 157 TEUF)

   (jf. præmis 20, 22-24, 26, 29, 30, 36, 37 og 39 samt domskonkl.)

Sammendrag

Princippet om lige løn til mænd og kvinder, som er fastsat i EU-retten, kan påberåbes direkte for såvel »samme arbejde« som for »arbejde af samme værdi« i tvister mellem privatpersoner.

Tesco Stores er en detailhandelsvirksomhed, som sælger sine varer online og i forretninger i Det Forenede Kongerige. Disse forretninger, der er af varierende størrelse, omfatter i alt ca. 250000 arbejdstagere, der udøver forskellige former for arbejde. Selskabet har ligeledes et distributionsnet med ca. 11000 ansatte, som udøver forskellige former for beskæftigelse. Ca. 6000 ansatte eller tidligere ansatte, såvel kvindelige som mandlige, som arbejder eller arbejdede i selskabets forretninger, anlagde i februar 2018 sag mod selskabet ved den forelæggende ret, Watford Employment Tribunal (arbejdsretten i Watford, Det Forenede Kongerige), med den begrundelse, at de kvindelige og mandlige arbejdstagere ikke havde modtaget lige løn for det samme arbejde, i strid med den nationale lovgivning og artikel 157 TEUF ( 1 ). Denne ret udsatte sagen vedrørende de mandlige arbejdstageres påstande, idet den fandt, at deres udfald afhang af behandlingen af de af de kvindelige sagsøgere i hovedsagen nedlagte påstande.

Sidstnævnte gjorde gældende, at deres arbejde og arbejdet for de mandlige arbejdstagere, som Tesco Stores havde ansat i sine distributionscentre, havde samme værdi, og at de havde ret til at sammenligne deres arbejde med disse arbejdstageres arbejde, selv om dette arbejde blev udført på forskellige driftssteder, i henhold til artikel 157 TEUF. I henhold til denne artikel kunne deres og de ovennævnte arbejdstageres arbejdsvilkår tilskrives »samme kilde«, nemlig Tesco Stores. Dette selskab var af den opfattelse, at artikel 157 TEUF ikke havde direkte virkning i søgsmål om arbejde af samme værdi, således at sagsøgerne i hovedsagen ikke kunne påberåbe sig den for den forelæggende ret. Selskabet bestred endvidere, at det kunne kvalificeres som »samme kilde«.

Hvad angik artikel 157 TEUF anførte den forelæggende ret, at der inden for Det Forenede Kongeriges domstole herskede usikkerhed med hensyn til den direkte virkning af denne artikel, som navnlig var forbundet med den sondring, som Domstolen havde foretaget mellem forskelsbehandling, der kan konstateres alene ved hjælp af kriterier om samme arbejde og lige løn, og dem, der kun kan konstateres på grundlag af mere udtrykkelige gennemførelsesbestemmelser ( 2 ). De i hovedsagen omhandlede påstande kunne imidlertid henhøre under denne anden kategori, der ikke har direkte virkning.

På denne baggrund forelagde den forelæggende ret sagen for Domstolen. Domstolen fastslog i sin dom, at artikel 157 TEUF har direkte virkning i tvister mellem privatpersoner, hvori det gøres gældende, at princippet om lige løn til mænd og kvinder ikke er overholdt for »arbejde af samme værdi« som omhandlet i denne artikel.

Domstolens bemærkninger

Indledningsvis fastslog Domstolen, at den i henhold til udtrædelsesaftalens artikel 86 ( 3 ) havde kompetence til at besvare anmodningen om præjudiciel afgørelse på trods af Det Forenede Kongeriges udtræden af Den Europæiske Union.

Hvad angår realiteten bemærkede Domstolen for så vidt angår ordlyden af artikel 157 TEUF for det første, at denne artikel klart og præcist pålægger en forpligtelse til at nå et bestemt resultat og har en bindende karakter både med hensyn til »samme arbejde« og »arbejde af samme værdi«. Den anførte dernæst, at artikel 157 TEUF i henhold til fast retspraksis har direkte virkning og afføder rettigheder for borgerne, som de nationale domstole skal beskytte, navnlig i tilfælde af forskelsbehandling, der udspringer direkte af lovbestemmelser eller kollektive overenskomster, samt i tilfælde, hvor arbejdet udføres i samme private eller offentlige virksomhed eller tjeneste. Domstolen bemærkede, at denne havde præciseret, at sådanne typer af forskelsbehandling var blandt dem, som kan konstateres ved hjælp af de kriterier om samme arbejde og lige løn, der er fastsat i EØF-traktatens artikel 119, og at retten i en sådan situation er i stand til at fastslå alle de faktiske omstændigheder, som gør det muligt for den at afgøre, om en kvindelig arbejdstager modtager en lavere løn end en mandlig arbejdstager, der udfører samme arbejde eller arbejde af samme værdi ( 4 ). Det fremgår således af fast retspraksis, at i modsætning til, hvad Tesco Stores gjorde gældende, er den direkte virkning af artikel 157 TEUF ikke begrænset til situationer, hvor de arbejdstagere af forskelligt køn, der kan sammenlignes, udfører »samme arbejde«, men gælder også for situationer med »arbejde af samme værdi«. Domstolen præciserede i denne sammenhæng, at spørgsmålet om, hvorvidt de pågældende arbejdstagere udfører »samme arbejde« eller »arbejde af samme værdi«, henhører under en bedømmelse af de faktiske omstændigheder, som retten foretager.

Domstolen fandt desuden, at det formål, der forfølges med artikel 157 TEUF, nemlig afskaffelse af enhver forskelsbehandling på grund af køn for samme arbejde eller arbejde af samme værdi for så vidt angår alle lønelementer og lønvilkår, understøtter en sådan fortolkning. Domstolen bemærkede i denne henseende, at princippet om lige løn til mænd og kvinder for samme arbejde eller arbejde af samme værdi som omhandlet i artikel 157 TEUF hører til Unionens grundlag.

Domstolen fremhævede endelig, at når forskellene i lønvilkårene for arbejdstagere, der udfører samme arbejde eller arbejde af samme værdi, imidlertid ikke kan tilskrives én og samme kilde, mangler der en enhed, som kan genoprette ligebehandlingen, således at en sådan situation ikke er omfattet af artikel 157 TEUF. Når sådanne lønvilkår derimod kan tilskrives én og samme kilde, kan disse arbejdstageres arbejde og løn sammenlignes, selv om arbejdstagerne arbejder på forskellige driftssteder. Denne bestemmelse kan derfor påberåbes ved de nationale domstole i en tvist vedrørende arbejde af samme værdi udført af arbejdstagere af forskelligt køn, som har den samme arbejdsgiver på arbejdsgiverens forskellige driftssteder, eftersom denne arbejdsgiver udgør en sådan samme kilde.

( 1 ) – Bestemmelsen foreskriver, at »[h]ver medlemsstat gennemfører princippet om lige løn til mænd og kvinder for samme arbejde eller arbejde af samme værdi«.

( 2 ) – Den forelæggende ret henviste i denne henseende til præmis 18 i dom af 8.4.1976, Defrenne (43/75, EU:C:1976:56).

( 3 ) – Jf. afgørelse (EU) 2020/135 af 30.1.2020 om indgåelse af aftalen om Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirlands udtrædelse af Den Europæiske Union og Det Europæiske Atomenergifællesskab (Euratom) (EUT 2020, L 29, s. 1), hvorved Rådet for Den Europæiske Union på vegne af Den Europæiske Union og Euratom godkendte denne aftale, der var knyttet som bilag til denne afgørelse (EUT 2020, L 29, s. 7). Domstolen bemærkede, at det fremgår af aftalens artikel 86, at den fortsat har kompetence til at træffe præjudiciel afgørelse vedrørende de anmodninger, som Det Forenede Kongeriges retter har indgivet inden udløbet af overgangsperioden fastsat til den 31.12.2020, hvilket er tilfældet i den foreliggende sag.

( 4 ) – Jf. i denne retning dom af 8.4.1976, Defrenne (43/75, EU:C:1976:56, præmis 18 og 21-23), og af 11.3.1981, Worringham og Humphreys (69/80, EU:C:1981:63, præmis 23), vedrørende EØF-traktatens artikel 119, efter ændring artikel 141 EF, nu artikel 157 TEUF.