Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 62020CO0201

Kendelse afsagt af Domstolens vicepræsident den 8. oktober 2020.
Oriol Junqueras i Vies mod Europa-Parlamentet.
Appel – særlige rettergangsformer – regler for institutionerne – Europa-Parlamentets medlemmer – fortabelse af mandat som følge af en straffedom – afgørelse, hvorved Europa-Parlamentets formand konstaterer, at mandatet er blevet ledigt – annullationssøgsmål – fumus boni juris.
Sag C-201/20 P(R).

Court reports – general

ECLI identifier: ECLI:EU:C:2020:818

 Kendelse afsagt af Domstolens vicepræsident den 8. oktober 2020 –
Junqueras i Vies mod Parlamentet

(Sag C-201/20 P(R))

»Appel – særlige rettergangsformer – regler for institutionerne – Europa-Parlamentets medlemmer – fortabelse af mandat som følge af en straffedom – afgørelse, hvorved Europa-Parlamentets formand konstaterer, at mandatet er blevet ledigt – annullationssøgsmål – fumus boni juris«

1. 

Europa-Parlamentet – efterprøvelse af medlemmernes mandat – grænser – handling, der består i at tage til efterretning, at et parlamentsmedlem har fortabt sit mandat i henhold til national ret – manglende kompetence for Parlamentet til at tage stilling til lovligheden af nationale valgprocedurer i henhold til EU-retten

(Art. 5, stk. 1, TEU og art. 13, stk. 2, TEU; art. 258 TEUF og 267 TEUF; akten om almindelige direkte valg af medlemmerne af Europa-Parlamentet, art. 13, stk. 3; Europa-Parlamentets forretningsorden, art. 4, stk. 4, andet afsnit)

(jf. præmis 57-66)

2. 

Særlige rettergangsformer – udsættelse af gennemførelse – midlertidige foranstaltninger – betingelser – fumus boni juris – umiddelbar undersøgelse af anbringender fremført til støtte for søgsmålet i hovedsagen – søgsmål til prøvelse af en afgørelse fra Parlamentet om at tage fortabelsen af et mandat som følge af en straffedom til efterretning – umiddelbar undersøgelse af anbringender fremført til støtte for søgsmålet i hovedsagen – anbringender, der umiddelbart er ubegrundede

(Art. 278 TEUF og 279 TEUF; akten om almindelige direkte valg af medlemmerne af Europa-Parlamentet, art. 13, stk. 3)

(jf. præmis 67, 68, 84, 96, 110 og 120)

3. 

Europa-Parlamentet – efterprøvelse af medlemmernes mandat – grænser – handling, der består i at tage til efterretning, at et parlamentsmedlem har fortabt sit mandat i henhold til national ret – Parlamentets kompetence – kontrol af, om oplysningerne om det ledige mandat og det afgående medlems samtykke er behæftet med indholdsmæssige unøjagtigheder – begreb – kontrol af en uregelmæssighed, der følger af den manglende overholdelse af national ret eller af EU-retten – ikke omfattet

(Akten om almindelige direkte valg af medlemmerne af Europa-Parlamentet, art. 13, stk. 3; Europa-Parlamentets forretningsorden, art. 4, stk. 4 og 7)

(jf. præmis 71-77 og 119)

4. 

Europa-Parlamentet – valg – medlemsstaternes kompetence – valgprocedure og officiel bekendtgørelse af valgresultaterne

(Art. 6, stk. 1, TEU; art. 258 TEUF og 267 TEUF; Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, art. 39 og art. 51, stk. 2; akten om almindelige direkte valg af medlemmerne af Europa-Parlamentet, art. 13, stk. 3)

(jf. præmis 81 og 82)

5. 

Europa-Parlamentet – efterprøvelse af medlemmernes mandat – grænser – handling, der består i at tage til efterretning, at et parlamentsmedlem har fortabt sit mandat i henhold til national ret – ret til forsvar – forpligtelse til at høre den berørte før konstateringen af, at mandatet er ledigt – foreligger ikke

(Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, art. 41, stk. 2)

(jf. præmis 91-95)

6. 

Særlige rettergangsformer – udsættelse af gennemførelse – midlertidige foranstaltninger – betingelser – fumus boni juris – uopsættelighed – alvorlig og uoprettelig skade – kumulativ karakter – afvejning af samtlige interesser i sagen

(Art. 278 TEUF og 279 TEUF; Rettens procesreglement, art. 156, stk. 4)

(jf. præmis 101 og 125)

7. 

Særlige rettergangsformer – formkrav – fremsættelse af anmodninger – kort fremstilling af anbringenderne – ingen tilstrækkelig forklaring af de anbringender, der skulle udgøre fumus boni juris

(Art. 278 TEUF og 279 TEUF; Rettens procesreglement, art. 156, stk. 4)

(jf. præmis 102-105)

Konklusion

1) 

Appellen forkastes.

2) 

Oriol Junqueras i Vies bærer sine egne omkostninger og betaler de af Europa-Parlamentet afholdte omkostninger.

3) 

Kongeriget Spanien bærer sine egne omkostninger.

Top