Sag C-247/16

Heike Schottelius

mod

Falk Seifert

(anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Landgericht Hannover)

»Præjudiciel forelæggelse – forbrugerbeskyttelse – direktiv 1999/44/EF – forbrugerkøb og garantier i forbindelse hermed – begrebet »købsaftale« – dette direktivs uanvendelighed – Domstolen ikke kompetent«

Sammendrag – Domstolens dom (Tiende Afdeling) af 7. september 2017

1. Præjudicielle spørgsmål–domstolens kompetence–grænser–anmodning om fortolkning af EU-retlige bestemmelser, som åbenbart ikke finder anvendelse i hovedsagen–direktiv 1999/44 finder ikke anvendelse på en entreprisekontrakt

   (Art. 267 TEUF; Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 1999/44)

2. Forbrugerbeskyttelse–forbrugerkøb og garantier i forbindelse hermed–direktiv 1999/44–anvendelsesområde–købsaftale–begreb

   (Europa-Parlamentets og Rådets direktiv, art. 1, stk. 1 og 4, og art. 2, stk. 5)

1.  Jf. afgørelsens tekst.

   (jf. præmis 23-25, 44 og 46)

2.  Selv om ordlyden af direktiv 1999/44 ikke giver en definition af begrebet »købsaftale«, henviser det heller ikke til national ret med hensyn til den betydning af dette begreb, der skal lægges til grund. Det følger således heraf, at denne i forbindelse med direktivets anvendelse må anses for at betegne et selvstændigt begreb i EU-retten, som må fortolkes ensartet på Unionens område (jf. analogt dom af 18.10.2011, Brüstle,C-34/10, EU:C:2011:669, præmis 26).

   Det fremgår nemlig såvel af bestemmelserne i direktiv 1999/44 som af den sammenhæng, hvori dette indgår, at begrebet »køb« kun omfatter visse aftaler, som i henhold til national ret kan henhøre under andre kategorier, dvs. kategorierne aftaler om tjenesteydelser og entrepriseaftaler.

   Dels gælder således, at i henhold til direktivets artikel 1, stk. 4, »anses aftaler om levering af varer, som først skal tilvirkes, som aftaler om køb af forbrugsvarer«. En aftale om salg af en vare, som først skal tilvirkes af sælgeren, er følgelig omfattet af dette direktivs anvendelsesområde.

   I henhold til artikel 2, stk. 5, i direktiv 1999/44 betragtes en manglende overensstemmelse, der skyldes forkert installation af forbrugsvaren, dels som varens manglende overensstemmelse, når installationen af varen indgår i købsaftalen. Dermed er installationen af en vare, når den er knyttet til købet, omfattet af dette direktivs anvendelsesområde.

   Det følger af ovenstående konstateringer dels, at direktiv 1999/44 ikke udelukkende finder anvendelse på købsaftaler i snæver forstand, men ligeledes på visse kategorier af aftaler, som indebærer levering af tjenesteydelser, og som i henhold til gældende national ret kan kvalificeres som aftaler om tjenesteydelser eller entrepriseaftaler, dvs. aftaler om levering af varer, som først skal tilvirkes, og aftaler om installation af sådanne varer, som er knyttet til købet.

   Dels gælder, at for at denne kategori af aftaler, som vedrører levering af tjenesteydelse, kan kvalificeres som »købsaftaler« som omhandlet i dette direktiv, skal leveringen af tjenesteydelsen alene være tilknyttet købet.

   (jf. præmis 32 og 34-38)