Elija las funciones experimentales que desea probar

Este documento es un extracto de la web EUR-Lex

Documento 62016CO0484

Domstolens kendelse (Niende Afdeling) af 13. december 2016.
Straffesag mod Antonio Semeraro.
Præjudiciel forelæggelse – åbenbart inkompetent – artikel 53, stk. 2, i Domstolens procesreglement – retligt samarbejde i straffesager – Direktiv 2012/29/EU. – Artikel 2, stk. 1, litra a) – minimumsstandarder for ofre for kriminalitet med hensyn til rettigheder, støtte og beskyttelse – Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder – Artikel 49, 51, 53 og 54 – overtrædelse af injuriebestemmelse – den nationale lovgivers ophævelse af injuriebestemmelsen – manglende forbindelse med EU-retten – domstolen åbenbart inkompetent.
Sag C-484/16.

Recopilación de la Jurisprudencia. Recopilación general. Sección «Información sobre las resoluciones no publicadas»

Domstolens kendelse (Niende Afdeling) af 13. december 2016 – Semeraro

(Sag C-484/16) ( 1 )

»Præjudiciel forelæggelse – åbenbart inkompetent – artikel 53, stk. 2, i Domstolens procesreglement – retligt samarbejde i straffesager – Direktiv 2012/29/EU. – Artikel 2, stk. 1, litra a) – minimumsstandarder for ofre for kriminalitet med hensyn til rettigheder, støtte og beskyttelse – Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder – Artikel 49, 51, 53 og 54 – overtrædelse af injuriebestemmelse – den nationale lovgivers ophævelse af injuriebestemmelsen – manglende forbindelse med EU-retten – domstolen åbenbart inkompetent«

 

Præjudicielle spørgsmål–Domstolens kompetence–grænser–faktiske og retlige situation i tvisten i hovedsagen ikke omfattet af EU-rettens anvendelsesområde–Domstolen åbenbart inkompetent

(Art. 267 TEUF; Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, art. 51; Domstolens procesreglement art. 53, stk. 2)

(jf. præmis 30-45 samt domskonkl.)

Konklusion

Den Europæiske Unions Domstol er åbenbart inkompetent til at besvare den anmodning om præjudiciel afgørelse, som Giudice di pace di Taranto (fredsdommeren i Taranto, Italien) har forelagt ved afgørelse af 2. september 2016.


( 1 ) – EUT C 428 af 21.11.2016.

Arriba