Sag C-110/15

Microsoft Mobile Sales International Oy m.fl.

mod

Ministero per i beni e le attività culturali (MiBAC) m.fl.

(anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Consiglio di Stato)

»Præjudiciel forelæggelse — tilnærmelse af lovgivningerne — intellektuel ejendomsret — ophavsret og beslægtede rettigheder — direktiv 2001/29/EF — eneret til reproduktion — undtagelser og indskrænkninger — artikel 5, stk. 2, litra b) — undtagelsen om privatkopiering — rimelig kompensation — indgåelse af privatretlige aftaler for at fastlægge kriterierne for fritagelse for opkrævningen af den rimelige kompensation — tilbagebetaling af kompensationen, der kun kan kræves af den endelige bruger«

Sammendrag – Domstolens dom (Anden Afdeling) af 22. september 2016

1. Præjudicielle spørgsmål – Domstolens kompetence – grænser – spørgsmål, som er åbenbart uden relevans, hypotetiske spørgsmål forelagt i en sammenhæng, der udelukker et hensigtsmæssigt svar, og spørgsmål, som ikke har forbindelse med genstanden for tvisten i hovedsagen

   (Art. 267 TEUF)

2. Præjudicielle spørgsmål – forelæggelse for Domstolen – fortolkningsspørgsmål, der allerede er blevet besvaret i en tilsvarende sag – en ny anmodnings antagelse til realitetsbehandling

   (Art. 267 TEUF)

3. Tilnærmelse af lovgivningerne – ophavsret og beslægtede rettigheder – direktiv 2001/29 – harmonisering af visse aspekter af ophavsret og beslægtede rettigheder i informationssamfundet – reproduktionsretten – undtagelsen om privatkopiering – rimelig kompensation – finansiering af kompensationen ved en afgift på udstyr, apparater og medier til reproduktion – national ordning, der betinger muligheden for fritagelse indgåelsen af privatretlige aftaler, og som forbeholder den endelige bruger af apparater og medier retten til tilbagebetaling – ikke lovlig

   [Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, art. 20; Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/29, 31. betragtning og art. 5, stk. 2, litra b)]

4. Præjudicielle spørgsmål – fortolkning – tidsmæssige virkninger af fortolkningsdomme – tilbagevirkende gyldighed – domstolens begrænsning heraf – betingelser – dommens væsentlige finansielle følger for den pågældende medlemsstat – ikke afgørende kriterium

   (Art. 267 TEUF)

1.  Jf. afgørelsens tekst.

   (jf. præmis 18 og 19)

2.  Jf. afgørelsens tekst.

   (jf. præmis 22)

3.  EU-retten, navnlig artikel 5, stk. 2, litra b), i direktiv 2001/29 om harmonisering af visse aspekter af ophavsret og beslægtede rettigheder i informationssamfundet, skal fortolkes således, at den er til hinder for en national ordning, der dels betinger fritagelsen for betalingen af afgiften for privatkopiering for producenter og importører af apparater og medier til en brug, der klart er forskellig fra privatkopiering, af, at der indgås aftaler mellem en enhed, der har et retligt monopol på repræsentationen af interesserne for ophavsmænd til værker, og de personer, der skal betale kompensationen, eller deres brancheorganisationer, dels fastsætter, at tilbagebetalingen af en sådan afgift, når den er blevet betalt uretmæssigt, kun kan kræves af den endelige bruger af de nævnte apparater og medier.

   En finansieringsordning for den rimelige kompensation er nemlig kun forenelig med kravene til en »rimelig balance« som omhandlet i 31. betragtning til direktiv 2001/29 mellem på den ene side rettighederne og interesserne for ophavsmænd, der modtager den rimelige kompensation, og på den anden side rettighederne og interesserne for brugerne af beskyttede frembringelser, hvis de pågældende apparater og medier til reproduktion kan tænkes anvendt til privatkopiering og dermed forvolde skade for ophavsmanden til det beskyttede værk. Desuden skal de undtagelser, der er fastsat i artikel 5 i direktiv 2001/29, anvendes under hensyntagen til ligebehandlingsprincippet, der er et grundlæggende princip i EU-retten, som er fastslået i artikel 20 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, og som kræver, at ensartede situationer ikke må behandles forskelligt, og at forskellige situationer ikke må behandles ens, medmindre en sådan behandling er objektivt begrundet. Medlemsstaterne kan derfor ikke fastsætte bestemmelser om rimelig kompensation, der indfører en uberettiget ulige behandling mellem forskellige kategorier af erhvervsdrivende, der markedsfører sammenlignelige varer, som er omfattet af undtagelsen for privatkopiering, eller mellem forskellige kategorier af brugere af beskyttede frembringelser. Dette gælder for så vidt angår en national ordning, som ikke fastsætter en generelt anvendelig bestemmelse, der fritager de producenter og importører, som godtgør, at apparaterne og medierne er blevet erhvervet af andre end fysiske personer til formål, der er klart forskellige fra formålet om fremstilling af kopier til privat brug, for betalingen af afgiften for privatkopiering, og som begrænser sig til at fastsætte en indsatsforpligtelse for en privat enhed, idet sidstnævnte kun har en forpligtelse til at fremme indgåelsen af aftaleprotokoller med de personer, der skal betale afgiften for privatkopiering. Det følger heraf, at producenter og importører, der befinder sig i ensartede situationer, kan blive behandlet forskelligt, alt efter om de har indgået en aftaleprotokol med denne enhed eller ikke. Eftersom indgåelsen af sådanne protokoller er overladt til fri forhandling mellem på den ene side den nævnte enhed og på den anden side de personer, der er forpligtet til at betale den rimelige kompensation, eller deres brancheorganisationer, skal det desuden lægges til grund, at det, selv hvis sådanne protokoller indgås med alle de personer, der kan gøre en fritagelse for opkrævningen af afgiften for privatkopiering gældende, ikke garanteres, at de producenter og importører, der befinder sig i ensartede situationer, behandles identisk, idet ordlyden af sådanne aftaler er resultatet af en privatretlig forhandling.

   Som det følger af 31. betragtning til direktiv 2001/29, skal der opretholdes en rimelig balance mellem rettighedshaverne og brugerne af de beskyttede frembringelser. En ordning for rimelig kompensation skal derfor indeholde mekanismer, herunder betalingsmekanismer, der har til formål at udligne enhver form for overkompensation til skade for den ene eller den anden type brugere, der ikke er forenelig med det krav, der er anført i nævnte betragtning. I denne henseende kan en sådan ret til tilbagebetaling ikke anses for at være effektiv, eftersom den ikke er åben for fysiske personer, selv når disse erhverver apparater og medier til formål, der klart er forskellige fra formålet om fremstilling af kopier til privat brug.

   (jf. præmis 29, 42, 44, 45, 47, 49 og 54-56 samt domskonkl.)

4.  Jf. afgørelsens tekst.

   (jf. præmis 59-61)