This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document 62015CJ0006
Domstolens dom (Fjerde Afdeling) af 14. juli 2016.
TNS Dimarso NV mod Vlaams Gewest.
Præjudiciel forelæggelse – offentlige tjenesteydelseskontrakter – direktiv 2004/18/EF – artikel 53, stk. 2 – tildelingskriterier – økonomisk mest fordelagtige bud – bedømmelsesmetode – vægtningsregler – den ordregivende myndigheds pligt til i udbuddet at præcisere vægtningen af tildelingskriterierne – pligtens omfang.
Sag C-6/15.
Domstolens dom (Fjerde Afdeling) af 14. juli 2016.
TNS Dimarso NV mod Vlaams Gewest.
Præjudiciel forelæggelse – offentlige tjenesteydelseskontrakter – direktiv 2004/18/EF – artikel 53, stk. 2 – tildelingskriterier – økonomisk mest fordelagtige bud – bedømmelsesmetode – vægtningsregler – den ordregivende myndigheds pligt til i udbuddet at præcisere vægtningen af tildelingskriterierne – pligtens omfang.
Sag C-6/15.
Court reports – general
Sag C-6/15
TNS Dimarso NV
mod
Vlaamse Gewest
(anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Raad van State (Belgien))
»Præjudiciel forelæggelse — offentlige tjenesteydelseskontrakter — direktiv 2004/18/EF — artikel 53, stk. 2 — tildelingskriterier — økonomisk mest fordelagtige bud — bedømmelsesmetode — vægtningsregler — den ordregivende myndigheds pligt til i udbuddet at præcisere vægtningen af tildelingskriterierne — pligtens omfang«
Sammendrag – Domstolens dom (Fjerde Afdeling) af 14. juli 2016
Tilnærmelse af lovgivningerne – fremgangsmåder ved indgåelse af offentlige vareindkøbskontrakter, offentlige tjenesteydelseskontrakter og offentlige bygge- og anlægskontrakter – direktiv 2004/18 – tildeling af kontrakter – tildelingskriterier – overholdelse af princippet om ligebehandling af tilbudsgivere og gennemsigtighedsforpligtelsen
(Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/18, 46. betragtning og art. 2 og 53)
Tilnærmelse af lovgivningerne – fremgangsmåder ved indgåelse af offentlige vareindkøbskontrakter, offentlige tjenesteydelseskontrakter og offentlige bygge- og anlægskontrakter – direktiv 2004/18 – tildeling af kontrakter – økonomisk mest fordelagtige bud – tildelingskriterier – den ordregivende myndigheds pligt til i udbudsproceduren at præcisere vægtningen af kriterierne – foreligger ikke
(Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/18, art. 53, stk. 2)
Jf. afgørelsens tekst.
(jf. præmis 22 og 23)
Artikel 53, stk. 2, i direktiv 2004/18 om samordning af fremgangsmåderne ved indgåelse af offentlige vareindkøbskontrakter, offentlige tjenesteydelseskontrakter og offentlige bygge- og anlægskontrakter, sammenholdt med princippet om ligebehandling af tilbudsgivere og den gennemsigtighedsforpligtelse, der følger heraf, skal fortolkes således, at i det tilfælde, hvor en tjenesteydelseskontrakt, som skal tildeles på grundlag af kriteriet om det set ud fra den ordregivende myndighedssynspunkt økonomisk mest fordelagtige tilbud, er sidstnævnte ikke forpligtet til i udbudsbekendtgørelsen eller udbudsbetingelserne vedrørende den pågældende kontrakt at oplyse eventuelle tilbudsgivere om den bedømmelsesmetode, som den ordregivende myndighed har anvendt med henblik på at vurdere og konkret klassificere tilbuddene. Denne metode kan derimod ikke føre til en ændring af tildelingskriterierne eller en ændring af den relative vægtning heraf.
Det er således korrekt, at den relative vægtning af hvert enkelt af tildelingskriterierne med forbehold af bestemmelserne i artikel 53, stk. 2, tredje afsnit, i direktiv 2004/18, skal være klart fastsat lige fra begyndelsen af udbudsproceduren, hvilket således gør det muligt for tilbudsgiverne objektivt at afgøre den faktiske betydning af et tildelingskriterium i forhold til et andet ved den ordregivende myndigheds efterfølgende bedømmelse heraf. Den relative vægtning af hvert enkelt af tildelingskriterierne kan heller ikke ændres i løbet af hele udbuddet. Hverken artikel 53, stk. 2, i direktiv 2004/18 eller nogen anden bestemmelse heri pålægger imidlertid en forpligtelse for den ordregivende myndighed til gennem offentliggørelse i udbudsbekendtgørelsen eller udbudsbetingelserne at oplyse eventuelle tilbudsgivere om den bedømmelsesmetode, som den ordregivende myndighed har anvendt med henblik på at vurdere og konkret klassificere tilbuddene i forhold til tildelingskriterierne og den relative vægtning heraf, der forud blev fastsat i dokumenterne vedrørende den pågældende kontrakt. En sådan generel forpligtelse fremgår heller ikke af retspraksis.
(jf. præmis 25, 27, 28 og 37 samt domskonkl.)