Sag C-183/14

Radu Florin Salomie

og

Nicolae Vasile Oltean

mod

Direcția Generală a Finanțelor Publice Cluj

(anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Curtea de Apel Cluj)

»Præjudiciel forelæggelse — merværdiafgift (moms) — direktiv 2006/112/EF — artikel 167, 168, 179 og 213 — den nationale afgiftsmyndigheds ændring af kvalificeringen af en transaktion inden for en momspligtig økonomisk virksomhed — retssikkerhedsprincippet — princippet om beskyttelse af den berettigede forventning — national lovgivning, som underlægger udøvelsen af fradragsretten et krav om momsregistrering af den pågældende erhvervsdrivende og erlæggelse af et a conto-beløb af afgiften«

Sammendrag – Domstolens dom (Syvende Afdeling) af 9. juli 2015

1. EU-ret – principper – retssikkerhed – bestemmelser der kan medføre økonomiske virkninger

2. EU-ret – principper – hensyn til privates retssikkerhed og retsbeskyttelse – national ordning, der griber ind i et område, der er reguleret af EU-retten – krav om en utvetydig udformning

3. EU-ret – principper – beskyttelse af den berettigede forventning – betingelser – præcise løfter afgivet af administrationen

4. Harmonisering af afgiftslovgivningerne – det fælles merværdiafgiftssystem – fradrag for indgående afgift – de nationale afgiftsmyndigheders praksis om at ændre kvalificeringen af en given transaktion som økonomisk merværdiafgiftspligtig virksomhed efter et kontrolbesøg og pålægge forhøjelser – lovlig – tilsidesættelse af retssikkerhedsprincippet og princippet om den berettige forventning – foreligger ikke – forpligtelse til at overholde proportionalitetsprincippet – efterprøvelse påhviler den nationale ret

5. Harmonisering af afgiftslovgivningerne – det fælles merværdiafgiftssystem – fradrag for indgående afgift – national lovgivning, som underlægger retten til fradrag for indgående merværdiafgift, som skyldes eller er betalt på varer og tjenesteydelser, der er anvendt inden for rammerne af afgiftspligtige transaktioner, visse betingelser i tilfælde af forsinket registrering – de materielle betingelser for fradragsretten og merværdiafgiftsregistreringen er opfyldt – ikke tilladt

   (Rådets direktiv 2006/112, art. 167, 213 og 214)

1.  Jf. afgørelsens tekst.

   (jf. præmis 31)

2.  Jf. afgørelsens tekst.

   (jf. præmis 32)

3.  Jf. afgørelsens tekst.

   (jf. præmis 45)

4.  Retssikkerhedsprincippet og princippet om beskyttelse af den berettigede forventning er under omstændigheder ikke til hinder for, at en national afgiftsmyndighed efter en afgiftskontrol beslutter at pålægge merværdiafgift på transaktioner og opkræve betaling af forhøjelser, på betingelse af, at denne afgørelse er baseret på klare og præcise regler, og at myndighedens praksis ikke har kunnet skabe berettigede forventninger hos en forudseende og påpasselig erhvervsdrivende om, at denne afgift ikke ville blive pålagt på sådanne transaktioner, hvilket det tilkommer den nationale ret at undersøge. Forhøjelser, som pålægges i et sådant tilfælde, skal overholde proportionalitetsprincippet.

   (jf. præmis 53 og domskonkl. 1)

5.  Direktiv 2006/112 om det fælles merværdiafgiftssystem er til hinder for en national lovgivning, i henhold til hvilken retten til fradrag for indgående merværdiafgift, som skyldes eller er betalt på varer og tjenesteydelser, der er anvendt inden for rammerne af afgiftspligtige transaktioner, nægtes en afgiftspligtig person, som i stedet skal erlægge den afgift, som han burde have opkrævet, alene med den begrundelse, at han ikke var merværdiafgiftsregistreret på det tidspunkt, hvor han foretog de pågældende transaktioner, og dette gælder, så længe han ikke retmæssigt er blevet merværdiafgiftsregistreret, og så længe et a conto beløb på afgiften ikke er blevet erlagt.

   Fradragsretten udgør således et grundlæggende princip i den fælles merværdiafgiftsordning, som principielt ikke kan begrænses, og som omfatter umiddelbart hele det afgiftsbeløb, der er blevet betalt i forbindelse med transaktioner i tidligere omsætningsled. Princippet om merværdiafgiftens neutralitet kræver i øvrigt, at der indrømmes fradrag for indgående merværdiafgift, hvis de materielle betingelser herfor er opfyldt, selv om de afgiftspligtige ikke måtte have opfyldt visse formelle betingelser. Når afgiftsmyndighederne er i besiddelse af de nødvendige oplysninger for at kunne fastslå, at de materielle betingelser er opfyldt, kan de følgelig ikke med hensyn til den afgiftspligtige persons ret til at fradrage denne afgift stille supplerende betingelser, der kan medføre, at udøvelsen af denne ret bortfalder. Merværdiafgiftsregistreringen som omhandlet i artikel 214 i direktiv 2006/112 og forpligtelsen for en afgiftspligtig til at anmelde påbegyndelse, ændring og ophør af sin virksomhed i henhold til direktivets artikel 213 udgør i denne forbindelse kun formelle krav med henblik på kontrol, som ikke kan anfægte retten til bl.a. fradrag for merværdiafgift, såfremt de materielle betingelser, som ligger til grund for denne ret, er opfyldt. Den omstændighed, at den afgiftspligtige persons tilsidesættelse af forpligtelserne vedrørende regnskab og angivelse sanktioneres med nægtelse af adgang til fradrag, går klart videre end nødvendigt for at nå målet om at sikre en korrekt anvendelse af disse forpligtelser, eftersom EU-retten ikke forhindrer medlemsstaterne i efter omstændighederne at pålægge en bøde eller en økonomisk sanktion, der er afpasset efter tilsidesættelsens grovhed.

   (jf. præmis 56, 58-60, 63 og 65 samt domskonkl. 2)