1. 

Forbrugerbeskyttelse — urimelige kontraktvilkår i forbrugeraftaler — direktiv 93/13 — det fastslås, at et vilkår er urimeligt — rækkevidde — nationale rets ændring af indholdet af et urimeligt vilkår — ikke tilladt — nationale rets erstatning af det urimelige vilkår med en nationalretlig supplerende bestemmelse — lovlig — betingelser (Rådets direktiv 93/13, betragtning 24 og art. 6, stk. 1, og 7, stk. 1) (jf. præmis 33-38 og 49)

2. 

Forbrugerbeskyttelse — urimelige kontraktvilkår i forbrugeraftaler — direktiv 93/13 — det fastslås, at et vilkår er urimeligt — rækkevidde — procedure med henblik på realisering af pant i fast ejendom — nationale bestemmelser, hvorefter morarenterne kan ændres i en aftale om lån med pant i fast ejendom — lovlig — betingelser (Rådets direktiv 93/13, art. 3, stk. 1, art. 4, stk. 1, art. 6, stk. 1, og art. 7, stk. 1) (jf. præmis 40-42, 45, 46, konkl. 1)

3. 

Forbrugerbeskyttelse — urimelige kontraktvilkår i forbrugeraftaler — direktiv 93/13 — urimeligt kontraktvilkår i artikel 3’s forstand — de nationale retsinstansers efterprøvelse af urimelighed — kriterier (Rådets direktiv 93/13, art. 3, stk. 1, og art. 4, stk. 1) (jf. præmis 43, 44 og 51)

4. 

Forbrugerbeskyttelse — urimelige kontraktvilkår i forbrugeraftaler — direktiv 93/13 — det fastslås, at et vilkår er urimeligt — rækkevidde — den nationale ret forpligtet til af egen drift at drage alle de konsekvenser, der følger af, at dette fastslås — det urimeligt vilkår ikke gennemført — ingen betydning (Rådets direktiv 93/13, art. 3, stk. 1, og art. 7, stk. 1) (jf. præmis 52-54, konkl. 2)

1) 

Artikel 6, stk. 1, og artikel 7, stk. 1, i Rådets direktiv 93/13/EØF af 5. april 1993 om urimelige kontraktvilkår i forbrugeraftaler skal fortolkes således, at de ikke er til hinder for nationale bestemmelser, der fastsætter en tilpasning af morarenter i forbindelse med en aftale om pantelån, for så vidt som disse nationale bestemmelser:

2) 

Direktiv 93/13 skal fortolkes således, at den omstændighed, at dette vilkår ikke er blevet opfyldt, når en national ret har fastslået, at et kontraktvilkår, der er indgået mellem en forbruger og en erhvervsdrivende, er »urimeligt« som omhandlet i artikel 3, stk. 1, direktiv 93/13, ikke i sig selv kan være til hinder for, at den nationale ret kan drage alle konsekvenserne af, at det nævnte vilkår er et urimeligt kontraktvilkår.

1. 

Forbrugerbeskyttelse — urimelige kontraktvilkår i forbrugeraftaler — direktiv 93/13 — det fastslås, at et vilkår er urimeligt — rækkevidde — nationale rets ændring af indholdet af et urimeligt vilkår — ikke tilladt — nationale rets erstatning af det urimelige vilkår med en nationalretlig supplerende bestemmelse — lovlig — betingelser (Rådets direktiv 93/13, betragtning 24 og art. 6, stk. 1, og 7, stk. 1) (jf. præmis 33-38 og 49)

2. 

Forbrugerbeskyttelse — urimelige kontraktvilkår i forbrugeraftaler — direktiv 93/13 — det fastslås, at et vilkår er urimeligt — rækkevidde — procedure med henblik på realisering af pant i fast ejendom — nationale bestemmelser, hvorefter morarenterne kan ændres i en aftale om lån med pant i fast ejendom — lovlig — betingelser (Rådets direktiv 93/13, art. 3, stk. 1, art. 4, stk. 1, art. 6, stk. 1, og art. 7, stk. 1) (jf. præmis 40-42, 45, 46, konkl. 1)

3. 

Forbrugerbeskyttelse — urimelige kontraktvilkår i forbrugeraftaler — direktiv 93/13 — urimeligt kontraktvilkår i artikel 3’s forstand — de nationale retsinstansers efterprøvelse af urimelighed — kriterier (Rådets direktiv 93/13, art. 3, stk. 1, og art. 4, stk. 1) (jf. præmis 43, 44 og 51)

4. 

Forbrugerbeskyttelse — urimelige kontraktvilkår i forbrugeraftaler — direktiv 93/13 — det fastslås, at et vilkår er urimeligt — rækkevidde — den nationale ret forpligtet til af egen drift at drage alle de konsekvenser, der følger af, at dette fastslås — det urimeligt vilkår ikke gennemført — ingen betydning (Rådets direktiv 93/13, art. 3, stk. 1, og art. 7, stk. 1) (jf. præmis 52-54, konkl. 2)

1) 

Artikel 6, stk. 1, og artikel 7, stk. 1, i Rådets direktiv 93/13/EØF af 5. april 1993 om urimelige kontraktvilkår i forbrugeraftaler skal fortolkes således, at de ikke er til hinder for nationale bestemmelser, der fastsætter en tilpasning af morarenter i forbindelse med en aftale om pantelån, for så vidt som disse nationale bestemmelser:

2) 

Direktiv 93/13 skal fortolkes således, at den omstændighed, at dette vilkår ikke er blevet opfyldt, når en national ret har fastslået, at et kontraktvilkår, der er indgået mellem en forbruger og en erhvervsdrivende, er »urimeligt« som omhandlet i artikel 3, stk. 1, direktiv 93/13, ikke i sig selv kan være til hinder for, at den nationale ret kan drage alle konsekvenserne af, at det nævnte vilkår er et urimeligt kontraktvilkår.