Sag C-51/13

Nationale-Nederlanden Levensverzekering Mij NV

mod

Hubertus Wilhelmus Van Leeuwen

(anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Rechtbank Rotterdam)

»Præjudiciel forelæggelse — livsforsikring — direktiv 92/96/EØF — artikel 31, stk. 3 — oplysninger, der skal meddeles forsikringstageren — pligt for forsikringsselskabet til i medfør af generelle nationalretlige principper at meddele supplerende oplysninger om omkostninger og præmier«

Sammendrag – Domstolens dom (Femte Afdeling) af 29. april 2015

Fri bevægelighed for personer – etableringsfrihed – fri udveksling af tjenesteydelser – livsforsikring – direktiv 92/96 – oplysninger, der skal meddeles forsikringstageren – generelle nationale principper, hvorefter det kræves, at forsikringstageren meddeles visse yderligere oplysninger ud over dem, der er anført i direktivets bilag II – tilladt – betingelser – den nationale rets vurdering – den indvirkning, som den manglende meddelelse af disse yderligere oplysninger har i henhold til national ret – ingen betydning

(Rådets direktiv 92/96, art. 31, stk. 3)

Artikel 31, stk. 3, i direktiv 92/96 om samordning af love og administrative bestemmelser vedrørende direkte livsforsikringsvirksomhed og om ændring af direktiv 79/267 og 90/619 (tredje livsforsikringsdirektiv) skal fortolkes således, at den ikke er til hinder for, at et forsikringsselskab på grundlag af generelle nationalretlige principper, såsom »åbne og/eller uskrevne retsregler«, er forpligtet til at meddele en forsikringstager visse yderligere oplysninger ud over dem, der er anført i dette direktivs bilag II, forudsat at de oplysninger, der kræves, er klare, præcise og nødvendige for, at forsikringstageren virkelig kan forstå de væsentligste elementer i forsikringen, og forudsat at de sikrer et tilstrækkeligt retssikkerhedsniveau, hvilket det tilkommer den forelæggende ret at efterprøve.

Retsgrundlaget for en sådan forpligtelse til at meddele yderligere oplysninger og navnlig spørgsmålet om, hvorvidt denne forpligtelse hviler på generelle nationalretlige principper såsom »åbne og/eller uskrevne retsregler«, er nemlig i princippet uden betydning for spørgsmålet om dette retsgrundlags forenelighed med direktivet, for så vidt som nævnte forpligtelse opfylder kravene i artikel 31, stk. 3, i direktiv 92/96. Heraf følger, at det retsgrundlag, som den omhandlede medlemsstat ønsker at lægge til grund ved anvendelsen af den mulighed, der er fastsat i nævnte artikel 31, stk. 3, skal være et retsgrundlag, der i overensstemmelse med retssikkerhedsprincippet gør det muligt for forsikringsselskaberne med en tilstrækkelig grad af forudsigelighed at identificere, hvilke yderligere oplysninger de skal meddele, og som forsikringstageren kan regne med.

Den indvirkning, som den manglende meddelelse af disse yderligere oplysninger har i henhold til national ret, er endvidere i princippet ikke relevant med hensyn til spørgsmålet om, hvorvidt forpligtelsen til at meddele oplysninger er forenelig med artikel 31, stk. 3, i direktiv 92/96.

(jf. præmis 28, 29, 34 og 36 samt domskonkl. 1 og 2)