Sag C-196/13

Europa-Kommissionen

mod

Den Italienske Republik

»Traktatbrud — direktiv 75/442/EØF, 91/689/EØF og 1999/31/EF — håndtering af affald — Domstolens dom, der fastslår et traktatbrud — undladelse af opfyldelse — artikel 260, stk. 2, TEUF — økonomiske sanktioner — tvangsbøde — fast beløb«

Sammendrag – Domstolens dom (Store Afdeling) af 2. december 2014

1. Traktatbrudssøgsmål – Domstolens dom, der fastslår traktatbrud – tilsidesættelse af forpligtelsen til at opfylde dommen – særlig retslig procedure for opfyldelse af Domstolens domme – behandlingen af traktatbrud, der af Domstolen anses for at være begrundet i artikel 258 TEUF

   (Art. 258 TEUF og art. 260, stk. 2, TEUF)

2. Traktatbrudssøgsmål – sagens genstand – fastlæggelse under den administrative procedure – begrundet udtalelse, der fastslår mangelfuld opfyldelse af en dom afsagt af Domstolen – efterfølgende udvidelse – ikke tilladt

   (Art. 260, stk. 2, TEUF)

3. Traktatbrudssøgsmål – Domstolens dom, der fastslår traktatbrud – frist for opfyldelse – det relevante tidspunkt for bedømmelse af, om der foreligger traktatbrud

   (Art. 228, stk. 2, EF; art. 260, stk. 2, TEUF)

4. Miljø – affald – direktiv 75/442 – medlemsstaternes forpligtelse til at sikre nyttiggørelse eller bortskaffelse af affald – rækkevidde – medlemsstaternes skøn vedrørende de foranstaltninger, der skal træffes – grænser – en ulovlig situation, der varer ved i længere tid, og som medfører en mærkbar forringelse af miljøet – traktatbrud

   (Rådets direktiv 75/442, art. 4, stk. 1)

5. Miljø – affald – direktiv 75/442 – forpligtelser, der påhviler medlemsstaterne for så vidt angår indehaverne af affald – manglende overholdelse i tilfælde med et ulovligt anlæg – traktatbrud

   (Rådets direktiv 75/442, art. 8)

6. Miljø – affald – direktiv 75/442 – medlemsstaternes gennemførelse – forpligtelse til at nå et bestemt resultat – forpligtelse for anlæg eller virksomheder til at indhente en tilladelse, inden de varetager bortskaffelse af affald – medlemsstaternes forpligtelse til kontrol

   (Rådets direktiv 75/442, art. 9)

7. Miljø – affald – direktiv 91/689 – farligt affald – pligt til registrering og identificering af farligt affald på medlemsstaternes område – traktatbrud

   (Rådets direktiv 91/689, art. 2, stk. 1)

8. Miljø – affald – deponering af affald – direktiv 1999/31 – foranstaltning, der tillader drift af et deponeringsanlæg uden en godkendt overgangsplan – traktatbrud

   [Rådets direktiv 1999/31, art. 14, litra a)-c)]

9. Traktatbrudssøgsmål – Domstolens dom, der fastslår traktatbrud – tilsidesættelse af forpligtelsen til at opfylde dommen – økonomiske sanktioner – tvangsbøde – betalingspålæg – betingelse – traktatbrud, der varer ved indtil dommens afsigelse

   (Art. 260, stk. 2, TEUF)

10. Traktatbrudssøgsmål – Domstolens dom, der fastslår traktatbrud – tilsidesættelse af forpligtelsen til at opfylde dommen – økonomiske sanktioner – tvangsbøde – fastsættelse af bødens form – Domstolens skønsbeføjelse – kriterier

    (Art. 258 TEUF og art. 260, stk. 2, TEUF)

11. Traktatbrudssøgsmål – Domstolens dom, der fastslår traktatbrud – tilsidesættelse af forpligtelsen til at opfylde dommen – økonomiske sanktioner – tvangsbøde – fastsættelse af beløbet – degressiv tvangsbøde

    (Art. 260, stk. 2, TEUF)

12. Traktatbrudssøgsmål – Domstolens dom, der fastslår traktatbrud – tilsidesættelse af forpligtelsen til at opfylde dommen – økonomiske sanktioner – tvangsbøde – fast beløb – kumulation af de to sanktioner – lovlig

    (Art. 260, stk. 2, TEUF)

13. Traktatbrudssøgsmål – Domstolens dom, der fastslår traktatbrud – tilsidesættelse af forpligtelsen til at opfylde dommen – økonomiske sanktioner – pålæggelse af et fast beløb – Domstolens skønsbeføjelse – bedømmelseskriterier

    (Art. 260, stk. 2, TEUF)

1.  Jf. afgørelsens tekst.

   (jf. præmis 32)

2.  Jf. afgørelsens tekst.

   (jf. præmis 34)

3.  Jf. afgørelsens tekst.

   (jf. præmis 45 og 46)

4.  Jf. afgørelsens tekst.

   (jf. præmis 51-56)

5.  Jf. afgørelsens tekst.

   (jf. præmis 57-60)

6.  Jf. afgørelsens tekst.

   (jf. præmis 61-64)

7.  Jf. afgørelsens tekst.

   (jf. præmis 65-67)

8.  Jf. afgørelsens tekst.

   (jf. præmis 68 og 69)

9.  Jf. afgørelsens tekst.

   (jf. præmis 87 og 94)

10.  Hvad angår størrelsen af og formen på den tvangsbøde, som medlemsstaten pålægges, tilkommer det Domstolen under udøvelsen af sin skønsbeføjelse at fastsætte tvangsbøden således, at den på den ene side er tilpasset omstændighederne og på den anden side er afpasset det fastslåede traktatbrud og den pågældende medlemsstats betalingsevne.

    Kommissionens forslag vedrørende tvangsbøden binder ikke Domstolen og udgør blot et nyttigt sammenligningsgrundlag. Ligeledes er retningslinjer som dem, der er indeholdt i Kommissionens meddelelser, ikke bindende for Domstolen, men bidrager til at sikre gennemsigtigheden, forudsigeligheden og retssikkerheden i Kommissionens egne handlinger, når denne institution fremsætter forslag for Domstolen. I forbindelse med en sag på grundlag af artikel 260, stk. 2, TEUF vedrørende et vedvarende traktatbrud i en medlemsstat, til trods for den omstændighed, at samme traktatbrud allerede er blevet konstateret i en første dom, der er afsagt i henhold til artikel 226 EF eller artikel 258 TEUF, skal Domstolen nemlig have mulighed for at fastsætte størrelsen af og formen på den pålagte tvangsbøde, som den finder passende, for at tilskynde denne medlemsstat til at bringe den manglende opfyldelse af de forpligtelser, der følger af Domstolens første dom, til ophør. En sådan sanktion skal fastsættes under hensyn til den grad af pression, der er nødvendig for at få en forsømmelig medlemsstat til at opfylde en dom i en traktatbrudssag og ændre sin adfærd med henblik på at bringe den foreholdte overtrædelse til ophør.

    De kriterier, der skal tages i betragtning inden for rammerne af Domstolens bedømmelse for at sikre tvangsbødens egenskab af tvangsmiddel med henblik på en ensartet og effektiv anvendelse af EU-retten, er således i princippet overtrædelsens varighed, der vurderes under hensyn til det tidspunkt, hvor Domstolen har vurderet de faktiske omstændigheder, og ikke til det tidspunkt, hvor Kommissionen indbragte sagen for Domstolen, overtrædelsens grovhed og den pågældende medlemsstats betalingsevne under hensyn til den seneste udvikling i medlemsstatens bruttonationalprodukt, som den så ud på tidspunktet for Domstolens undersøgelse af de faktiske omstændigheder. Ved anvendelsen af disse kriterier skal Domstolen tage særligt hensyn til den manglende opfyldelses konsekvenser for offentlige og private interesser samt til den uopsættelighed, hvormed den pågældende medlemsstat skal overholde sine forpligtelser.

    (jf. præmis 95-97, 102 og 104)

11.  For at sikre, at Domstolens dom opfyldes fuldt ud, bør tvangsbøden opkræves i sin helhed, indtil medlemsstaten har truffet alle de foranstaltninger, der er nødvendige for at bringe den konstaterede overtrædelse til ophør. Der kan imidlertid i visse særlige tilfælde fastsættes en sanktion, der tager hensyn til de eventuelle fremskridt, som medlemsstaten foretager i gennemførelsen af sine forpligtelser.

    For så vidt angår fastlæggelsen af beregningsmetoden for denne tvangsbøde og den periodiske fastsættelse heraf gør en degressiv tvangsbøde, der fastsættes for en periode på seks måneder, det muligt at vurdere udviklingen i foranstaltningerne med henblik på opfyldelse af Domstolens dom, i forhold til den situation, der foreligger ved udløbet af den pågældende periode.

    (jf. præmis 106-108)

12.  Jf. afgørelsens tekst.

    (jf. præmis 113)

13.  Jf. afgørelsens tekst.

    (jf. præmis 114-119)

Sag C-196/13

Europa-Kommissionen

mod

Den Italienske Republik

»Traktatbrud — direktiv 75/442/EØF, 91/689/EØF og 1999/31/EF — håndtering af affald — Domstolens dom, der fastslår et traktatbrud — undladelse af opfyldelse — artikel 260, stk. 2, TEUF — økonomiske sanktioner — tvangsbøde — fast beløb«

Sammendrag – Domstolens dom (Store Afdeling) af 2. december 2014

1. Traktatbrudssøgsmål — Domstolens dom, der fastslår traktatbrud — tilsidesættelse af forpligtelsen til at opfylde dommen — særlig retslig procedure for opfyldelse af Domstolens domme — behandlingen af traktatbrud, der af Domstolen anses for at være begrundet i artikel 258 TEUF

   (Art. 258 TEUF og art. 260, stk. 2, TEUF)

2. Traktatbrudssøgsmål — sagens genstand — fastlæggelse under den administrative procedure — begrundet udtalelse, der fastslår mangelfuld opfyldelse af en dom afsagt af Domstolen — efterfølgende udvidelse — ikke tilladt

   (Art. 260, stk. 2, TEUF)

3. Traktatbrudssøgsmål — Domstolens dom, der fastslår traktatbrud — frist for opfyldelse — det relevante tidspunkt for bedømmelse af, om der foreligger traktatbrud

   (Art. 228, stk. 2, EF; art. 260, stk. 2, TEUF)

4. Miljø — affald — direktiv 75/442 — medlemsstaternes forpligtelse til at sikre nyttiggørelse eller bortskaffelse af affald — rækkevidde — medlemsstaternes skøn vedrørende de foranstaltninger, der skal træffes — grænser — en ulovlig situation, der varer ved i længere tid, og som medfører en mærkbar forringelse af miljøet — traktatbrud

   (Rådets direktiv 75/442, art. 4, stk. 1)

5. Miljø — affald — direktiv 75/442 — forpligtelser, der påhviler medlemsstaterne for så vidt angår indehaverne af affald — manglende overholdelse i tilfælde med et ulovligt anlæg — traktatbrud

   (Rådets direktiv 75/442, art. 8)

6. Miljø — affald — direktiv 75/442 — medlemsstaternes gennemførelse — forpligtelse til at nå et bestemt resultat — forpligtelse for anlæg eller virksomheder til at indhente en tilladelse, inden de varetager bortskaffelse af affald — medlemsstaternes forpligtelse til kontrol

   (Rådets direktiv 75/442, art. 9)

7. Miljø — affald — direktiv 91/689 — farligt affald — pligt til registrering og identificering af farligt affald på medlemsstaternes område — traktatbrud

   (Rådets direktiv 91/689, art. 2, stk. 1)

8. Miljø — affald — deponering af affald — direktiv 1999/31 — foranstaltning, der tillader drift af et deponeringsanlæg uden en godkendt overgangsplan — traktatbrud

   [Rådets direktiv 1999/31, art. 14, litra a)-c)]

9. Traktatbrudssøgsmål — Domstolens dom, der fastslår traktatbrud — tilsidesættelse af forpligtelsen til at opfylde dommen — økonomiske sanktioner — tvangsbøde — betalingspålæg — betingelse — traktatbrud, der varer ved indtil dommens afsigelse

   (Art. 260, stk. 2, TEUF)

10. Traktatbrudssøgsmål — Domstolens dom, der fastslår traktatbrud — tilsidesættelse af forpligtelsen til at opfylde dommen — økonomiske sanktioner — tvangsbøde — fastsættelse af bødens form — Domstolens skønsbeføjelse — kriterier

    (Art. 258 TEUF og art. 260, stk. 2, TEUF)

11. Traktatbrudssøgsmål — Domstolens dom, der fastslår traktatbrud — tilsidesættelse af forpligtelsen til at opfylde dommen — økonomiske sanktioner — tvangsbøde — fastsættelse af beløbet — degressiv tvangsbøde

    (Art. 260, stk. 2, TEUF)

12. Traktatbrudssøgsmål — Domstolens dom, der fastslår traktatbrud — tilsidesættelse af forpligtelsen til at opfylde dommen — økonomiske sanktioner — tvangsbøde — fast beløb — kumulation af de to sanktioner — lovlig

    (Art. 260, stk. 2, TEUF)

13. Traktatbrudssøgsmål — Domstolens dom, der fastslår traktatbrud — tilsidesættelse af forpligtelsen til at opfylde dommen — økonomiske sanktioner — pålæggelse af et fast beløb — Domstolens skønsbeføjelse — bedømmelseskriterier

    (Art. 260, stk. 2, TEUF)

1.  Jf. afgørelsens tekst.

   (jf. præmis 32)

2.  Jf. afgørelsens tekst.

   (jf. præmis 34)

3.  Jf. afgørelsens tekst.

   (jf. præmis 45 og 46)

4.  Jf. afgørelsens tekst.

   (jf. præmis 51-56)

5.  Jf. afgørelsens tekst.

   (jf. præmis 57-60)

6.  Jf. afgørelsens tekst.

   (jf. præmis 61-64)

7.  Jf. afgørelsens tekst.

   (jf. præmis 65-67)

8.  Jf. afgørelsens tekst.

   (jf. præmis 68 og 69)

9.  Jf. afgørelsens tekst.

   (jf. præmis 87 og 94)

10.  Hvad angår størrelsen af og formen på den tvangsbøde, som medlemsstaten pålægges, tilkommer det Domstolen under udøvelsen af sin skønsbeføjelse at fastsætte tvangsbøden således, at den på den ene side er tilpasset omstændighederne og på den anden side er afpasset det fastslåede traktatbrud og den pågældende medlemsstats betalingsevne.

    Kommissionens forslag vedrørende tvangsbøden binder ikke Domstolen og udgør blot et nyttigt sammenligningsgrundlag. Ligeledes er retningslinjer som dem, der er indeholdt i Kommissionens meddelelser, ikke bindende for Domstolen, men bidrager til at sikre gennemsigtigheden, forudsigeligheden og retssikkerheden i Kommissionens egne handlinger, når denne institution fremsætter forslag for Domstolen. I forbindelse med en sag på grundlag af artikel 260, stk. 2, TEUF vedrørende et vedvarende traktatbrud i en medlemsstat, til trods for den omstændighed, at samme traktatbrud allerede er blevet konstateret i en første dom, der er afsagt i henhold til artikel 226 EF eller artikel 258 TEUF, skal Domstolen nemlig have mulighed for at fastsætte størrelsen af og formen på den pålagte tvangsbøde, som den finder passende, for at tilskynde denne medlemsstat til at bringe den manglende opfyldelse af de forpligtelser, der følger af Domstolens første dom, til ophør. En sådan sanktion skal fastsættes under hensyn til den grad af pression, der er nødvendig for at få en forsømmelig medlemsstat til at opfylde en dom i en traktatbrudssag og ændre sin adfærd med henblik på at bringe den foreholdte overtrædelse til ophør.

    De kriterier, der skal tages i betragtning inden for rammerne af Domstolens bedømmelse for at sikre tvangsbødens egenskab af tvangsmiddel med henblik på en ensartet og effektiv anvendelse af EU-retten, er således i princippet overtrædelsens varighed, der vurderes under hensyn til det tidspunkt, hvor Domstolen har vurderet de faktiske omstændigheder, og ikke til det tidspunkt, hvor Kommissionen indbragte sagen for Domstolen, overtrædelsens grovhed og den pågældende medlemsstats betalingsevne under hensyn til den seneste udvikling i medlemsstatens bruttonationalprodukt, som den så ud på tidspunktet for Domstolens undersøgelse af de faktiske omstændigheder. Ved anvendelsen af disse kriterier skal Domstolen tage særligt hensyn til den manglende opfyldelses konsekvenser for offentlige og private interesser samt til den uopsættelighed, hvormed den pågældende medlemsstat skal overholde sine forpligtelser.

    (jf. præmis 95-97, 102 og 104)

11.  For at sikre, at Domstolens dom opfyldes fuldt ud, bør tvangsbøden opkræves i sin helhed, indtil medlemsstaten har truffet alle de foranstaltninger, der er nødvendige for at bringe den konstaterede overtrædelse til ophør. Der kan imidlertid i visse særlige tilfælde fastsættes en sanktion, der tager hensyn til de eventuelle fremskridt, som medlemsstaten foretager i gennemførelsen af sine forpligtelser.

    For så vidt angår fastlæggelsen af beregningsmetoden for denne tvangsbøde og den periodiske fastsættelse heraf gør en degressiv tvangsbøde, der fastsættes for en periode på seks måneder, det muligt at vurdere udviklingen i foranstaltningerne med henblik på opfyldelse af Domstolens dom, i forhold til den situation, der foreligger ved udløbet af den pågældende periode.

    (jf. præmis 106-108)

12.  Jf. afgørelsens tekst.

    (jf. præmis 113)

13.  Jf. afgørelsens tekst.

    (jf. præmis 114-119)