Forenede sager C-184/13 – C-187/13, C-194/13, C-195/13 og C-208/13

API – Anonima Petroli Italiana SpA m.fl.

mod

Ministero delle Infrastrutture e dei Trasporti m.fl.

(anmodninger om præjudiciel afgørelse indgivet af Tribunale amministrativo regionale per il Lazio)

»Præjudiciel forelæggelse — vejtransport — størrelsen af de mindstedriftsomkostninger, der fastsættes af et organ, som repræsenterer de omhandlede operatører — sammenslutning af virksomheder — konkurrencebegrænsning — almen interesse — færdselssikkerhed — proportionalitet«

Sammendrag – Domstolens dom (Femte Afdeling) af 4. september 2014

1. Konkurrence – EU-bestemmelser – medlemsstaternes forpligtelser – forbud mod at indføre eller opretholde foranstaltninger, som kan berøre den effektive virkning af disse bestemmelser

   (Art. 4, stk. 3, TEU; art. 101 TEUF)

2. Konkurrence – EU-bestemmelser – medlemsstaternes forpligtelser – national lovgivning, der pålægger transportører af vejgods at overholde tariffer, der ikke kan være lavere end mindstedriftsomkostningerne – fastsættelse af tariffer af et organ, der hovedsageligt er sammensat af repræsentanter fra de omhandlede erhvervsdrivende – retsstridighed

   (Art. 4, stk. 3, TEU; art. 101 TEUF)

3. Karteller – vedtagelser inden for sammenslutninger af virksomheder – begrebet sammenslutning af virksomheder – udvalg, der består af operatører på markedet for vejgodstransport, der har til opgave at fastsætte minimumstariffer – præcise kriterier i den offentlige interesse og effektiv kontrol med beslutningskompetencen i sidste instans fra statens side foreligger ikke – omfattet

   (Art. 101, stk. 1, TEUF)

4. Karteller – påvirkning af samhandelen mellem medlemsstaterne – kriterier – kartel for en medlemsstats hele område

   (Art. 101, stk. 1, TEUF)

5. Karteller – konkurrencebegrænsning – national lovgivning, der pålægger transportører af vejgods at overholde tariffer, der ikke kan være lavere end mindstedriftsomkostningerne – fastsættelse af tariffer af et organ, der hovedsageligt er sammensat af repræsentanter fra de omhandlede erhvervsdrivende – berettigelse – foreligger ikke

   (Art. 4, stk. 3, TEU; art. 101, stk. 1, TEUF)

1.  Jf. afgørelsens tekst.

   (jf. præmis 28 og 29)

2.  Artikel 101 TEUF, sammenholdt med artikel 4, stk. 3, TEU, skal fortolkes således, at bestemmelsen er til hinder for en national lovgivning, hvorefter prisen for tjenesteydelser med vejtransport af varer for tredjemands regning ikke kan være lavere end mindstedriftsomkostningerne, som fastsættes af et organ, der hovedsageligt er sammensat af repræsentanter fra de omhandlede erhvervsdrivende.

   Der foreligger nemlig en tilsidesættelse af artikel 101 TEUF, sammenholdt med artikel 4, stk. 3, TEU, såfremt en medlemsstat enten foreskriver eller fremmer indgåelse af aftaler i strid med artikel 101 TEUF eller forstærker sådanne aftalers virkninger, eller såfremt den fratager de af medlemsstaten udstedte retsforskrifter deres statslige karakter ved at uddelegere ansvaret for at træffe beslutninger om økonomisk intervention til private erhvervsdrivende.

   Under disse omstændigheder svarer det pågældende organs fastsættelse af mindstedriftsomkostninger, der er gjort obligatoriske ved en national lovgivning, som herved hindrer, at virksomhederne kan fastsætte tariffer, der er lavere end disse omkostninger, for det første til en horisontal fastsættelse af de pålagte minimumstariffer. For det andet konsoliderer en aftale, som omfatter hele en medlemsstats område, ifølge selve sin art opdelingen i nationale markeder, hvorved den hæmmer den med EUF-traktaten tilstræbte økonomiske sammenvoksning.

   (jf. præmis 28, 29, 43, 44 og 58 samt domskonkl.)

3.  Et udvalg, der hovedsageligt er sammensat af repræsentanter fra erhvervsorganisationer for transportørerne og ordregiverne, må anses for en sammenslutning af virksomheder som omhandlet i artikel 101 TEUF, når den af et flertal af dets medlemmer vedtager afgørelser, som fastsætter minimumstariffer for vejtransport af varer, eftersom den nationale lovgivning, der har indført dette udvalg og gjort disse afgørelser obligatoriske, ikke fastsætter kriterier i den offentlige interesse, som er tilstrækkeligt præcise til at sikre, at de pågældende repræsentanter rent faktisk agerer under iagttagelse af den af loven tilstræbte almene interesse, og at der heller ikke er nogen effektiv kontrol med beslutningskompetencen i sidste instans fra statens side.

   Dette gælder så meget desto mere, som den nationale lovgivning overlader udvalgets medlemmer et meget vidt skøn og en meget omfattende autonomi ved fastsættelsen af mindstdriftsomkostningerne til fordel for de erhvervsorganisationer, der har udpeget dem, og hverken indeholder de nærmere procedurer eller de materielle forskrifter, der kan sikre, at det pågældende udvalg ved fastsættelsen af mindstedriftsomkostninger handler som en udskilt del af den offentlige magt, der arbejder i almenvellets interesse.

   (jf. præmis 32, 33, 37, 38 og 41)

4.  Jf. afgørelsens tekst.

   (jf. præmis 42-45)

5.  Jf. afgørelsens tekst.

   (jf. præmis 46-57)