Sag C-507/12

Jessy Saint Prix

mod

Secretary of State for Work and Pensions

(anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Supreme Court of the United Kingdom)

»Præjudiciel forelæggelse — artikel 45 TEUF — direktiv 2004/38/EF — artikel 7 — begrebet »arbejdstager« — kvindelig unionsborger, som er ophørt med at arbejde på grund af fysiske begrænsninger i forbindelse med en graviditets sene stadier og eftervirkningerne af en fødsel«

Sammendrag – Domstolens dom (Første Afdeling) af 19. juni 2014

1. Fri bevægelighed for personer – arbejdstagere – begreb – kvinde, som er ophørt med at arbejde eller med at søge arbejde som følge af fysiske begrænsninger i forbindelse med en graviditets sene stadier og eftervirkningerne af en fødsel – bevarelse af status som arbejdstager – betingelse – genoptagelse af arbejdet inden for en rimelig tid – den nationale domstols efterprøvelse

   [Art. 45 TEUF; Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/38, art. 7, stk. 1 og 3, og art. 16, stk. 3]

2. Unionsborgerskab – retten til at færdes og opholde sig frit på medlemsstaternes område – direktiv 2004/38 – person, som er midlertidig uarbejdsdygtig som følge af sygdom – begreb – kvinde, som er ophørt med at arbejde eller med at søge arbejde som følge af fysiske begrænsninger i forbindelse med en graviditets sene stadier og eftervirkningerne af en fødsel – ikke omfattet – mulighed for fortsat at have status som arbejdstager

   [Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/38, art. 7, stk. 3, litra a)]

1.  Artikel 45 TEUF skal fortolkes således, at en kvinde, som ophører med at arbejde eller med at søge arbejde som følge af fysiske begrænsninger i forbindelse med en graviditets sene stadier og eftervirkningerne af en fødsel, bevarer sin status som »arbejdstager« som omhandlet i denne artikel, forudsat at hun genoptager sit arbejde eller finder et andet arbejde inden for en rimelig tid efter barnets fødsel.

   I denne forbindelse følger det hverken af artikel 7 i direktiv 2004/38 om unionsborgeres og deres familiemedlemmers ret til at færdes og opholde sig frit på medlemsstaternes område i sin helhed eller af de øvrige bestemmelser i samme direktiv, at en unionsborger, som ikke opfylder de i nævnte artikel fastsatte betingelser under sådanne omstændigheder derved systematisk fratages sin status som »arbejdstager« som omhandlet i artikel 45 TEUF.

   Den med nævnte direktiv ønskede kodificering af de EU-retlige instrumenter, der var gældende før dette direktiv, som udtrykkeligt tilsigter at lette udøvelsen af unionsborgeres ret til at færdes og opholde sig frit på medlemsstaternes område, kan ikke i sig selv begrænse rækkevidden af begrebet arbejdstager som omhandlet i EUF-traktaten.

   Med henblik på at afgøre, om den periode, der er forløbet mellem fødslen og genoptagelsen af arbejdet, kan anses for rimelig, påhviler det den pågældende nationale ret at tage hensyn til alle de specifikke omstændigheder i hovedsagen og til de gældende nationale regler vedrørende barselsorlovens varighed i overensstemmelse med artikel 8 i direktiv 92/85 om iværksættelse af foranstaltninger til forbedring af sikkerheden og sundheden under arbejdet for arbejdstagere, som er gravide, som lige har født, eller som ammer.

   En unionsborger ville nemlig blive afholdt fra at udøve sin ret til fri bevægelighed, hvis hun i det tilfælde, hvor hun var gravid i værtsmedlemsstaten og af denne grund opgav sin beskæftigelse, uanset om det kun var for en kort periode, risikerede at miste sin status som arbejdstager i denne medlemsstat.

   I henhold til den særlige beskyttelse til kvinder som følge af barsel og bl.a. artikel 16, stk. 3, i direktiv 2004/38 gælder, at hvis et fravær begrundet i en vigtig begivenhed som graviditet og fødsel ikke påvirker den uafbrudte karakter af det ophold på fem år i værtsmedlemsstaten, som kræves med henblik på tildelingen af nævnte ret, kan fysiske begrænsninger i forbindelse med en graviditets sene stadier og eftervirkningerne af en fødsel, som tvinger en kvinde til midlertidigt at ophøre med at arbejde, så meget desto mere ikke medføre, at sidstnævnte mister sin status som arbejdstager.

   (jf. præmis 31, 32, 42, 44, 46 og 47 samt domskonkl.)

2.  En kvinde, som midlertidigt ophører med at arbejde som følge af en graviditets sene stadier og eftervirkningerne af en fødsel, kan ikke kvalificeres som en person, der er midlertidig uarbejdsdygtig som følge af sygdom i henhold til artikel 7, stk. 3, litra a), i direktiv 2004/38 om unionsborgeres og deres familiemedlemmers ret til at færdes og opholde sig frit på medlemsstaternes område.

   Imidlertid kan det ikke lægges til grund, at nævnte artikel udtømmende opregner de omstændigheder, hvorunder en vandrende arbejdstager, der ikke længere befinder sig i et ansættelsesforhold, ikke desto mindre fortsat kan være omfattet af nævnte status.

   (jf. præmis 30 og 38)

Sag C-507/12

Jessy Saint Prix

mod

Secretary of State for Work and Pensions

(anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Supreme Court of the United Kingdom)

»Præjudiciel forelæggelse — artikel 45 TEUF — direktiv 2004/38/EF — artikel 7 — begrebet »arbejdstager« — kvindelig unionsborger, som er ophørt med at arbejde på grund af fysiske begrænsninger i forbindelse med en graviditets sene stadier og eftervirkningerne af en fødsel«

Sammendrag – Domstolens dom (Første Afdeling) af 19. juni 2014

1. Fri bevægelighed for personer — arbejdstagere — begreb — kvinde, som er ophørt med at arbejde eller med at søge arbejde som følge af fysiske begrænsninger i forbindelse med en graviditets sene stadier og eftervirkningerne af en fødsel — bevarelse af status som arbejdstager — betingelse — genoptagelse af arbejdet inden for en rimelig tid — den nationale domstols efterprøvelse

   [Art. 45 TEUF; Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/38, art. 7, stk. 1 og 3, og art. 16, stk. 3]

2. Unionsborgerskab — retten til at færdes og opholde sig frit på medlemsstaternes område — direktiv 2004/38 — person, som er midlertidig uarbejdsdygtig som følge af sygdom — begreb — kvinde, som er ophørt med at arbejde eller med at søge arbejde som følge af fysiske begrænsninger i forbindelse med en graviditets sene stadier og eftervirkningerne af en fødsel — ikke omfattet — mulighed for fortsat at have status som arbejdstager

   [Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/38, art. 7, stk. 3, litra a)]

1.  Artikel 45 TEUF skal fortolkes således, at en kvinde, som ophører med at arbejde eller med at søge arbejde som følge af fysiske begrænsninger i forbindelse med en graviditets sene stadier og eftervirkningerne af en fødsel, bevarer sin status som »arbejdstager« som omhandlet i denne artikel, forudsat at hun genoptager sit arbejde eller finder et andet arbejde inden for en rimelig tid efter barnets fødsel.

   I denne forbindelse følger det hverken af artikel 7 i direktiv 2004/38 om unionsborgeres og deres familiemedlemmers ret til at færdes og opholde sig frit på medlemsstaternes område i sin helhed eller af de øvrige bestemmelser i samme direktiv, at en unionsborger, som ikke opfylder de i nævnte artikel fastsatte betingelser under sådanne omstændigheder derved systematisk fratages sin status som »arbejdstager« som omhandlet i artikel 45 TEUF.

   Den med nævnte direktiv ønskede kodificering af de EU-retlige instrumenter, der var gældende før dette direktiv, som udtrykkeligt tilsigter at lette udøvelsen af unionsborgeres ret til at færdes og opholde sig frit på medlemsstaternes område, kan ikke i sig selv begrænse rækkevidden af begrebet arbejdstager som omhandlet i EUF-traktaten.

   Med henblik på at afgøre, om den periode, der er forløbet mellem fødslen og genoptagelsen af arbejdet, kan anses for rimelig, påhviler det den pågældende nationale ret at tage hensyn til alle de specifikke omstændigheder i hovedsagen og til de gældende nationale regler vedrørende barselsorlovens varighed i overensstemmelse med artikel 8 i direktiv 92/85 om iværksættelse af foranstaltninger til forbedring af sikkerheden og sundheden under arbejdet for arbejdstagere, som er gravide, som lige har født, eller som ammer.

   En unionsborger ville nemlig blive afholdt fra at udøve sin ret til fri bevægelighed, hvis hun i det tilfælde, hvor hun var gravid i værtsmedlemsstaten og af denne grund opgav sin beskæftigelse, uanset om det kun var for en kort periode, risikerede at miste sin status som arbejdstager i denne medlemsstat.

   I henhold til den særlige beskyttelse til kvinder som følge af barsel og bl.a. artikel 16, stk. 3, i direktiv 2004/38 gælder, at hvis et fravær begrundet i en vigtig begivenhed som graviditet og fødsel ikke påvirker den uafbrudte karakter af det ophold på fem år i værtsmedlemsstaten, som kræves med henblik på tildelingen af nævnte ret, kan fysiske begrænsninger i forbindelse med en graviditets sene stadier og eftervirkningerne af en fødsel, som tvinger en kvinde til midlertidigt at ophøre med at arbejde, så meget desto mere ikke medføre, at sidstnævnte mister sin status som arbejdstager.

   (jf. præmis 31, 32, 42, 44, 46 og 47 samt domskonkl.)

2.  En kvinde, som midlertidigt ophører med at arbejde som følge af en graviditets sene stadier og eftervirkningerne af en fødsel, kan ikke kvalificeres som en person, der er midlertidig uarbejdsdygtig som følge af sygdom i henhold til artikel 7, stk. 3, litra a), i direktiv 2004/38 om unionsborgeres og deres familiemedlemmers ret til at færdes og opholde sig frit på medlemsstaternes område.

   Imidlertid kan det ikke lægges til grund, at nævnte artikel udtømmende opregner de omstændigheder, hvorunder en vandrende arbejdstager, der ikke længere befinder sig i et ansættelsesforhold, ikke desto mindre fortsat kan være omfattet af nævnte status.

   (jf. præmis 30 og 38)