Sag C-46/12

L.N.

mod

Styrelsen for Videregående Uddannelser og Uddannelsesstøtte

(anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Ankenævnet for Uddannelsesstøtten)

»Unionsborgerskab — arbejdskraftens frie bevægelighed — princippet om ligebehandling — artikel 45, stk. 2, TEUF — forordning nr. 1612/68/EØF — artikel 7, stk. 2 — direktiv 2004/38/EF — artikel 24, stk. 1 og 2 — undtagelse fra princippet om ligebehandling med hensyn til studiestøtte i form af stipendier eller lån — unionsborger, der studerer i en værtsmedlemsstat — lønnet beskæftigelse før og efter påbegyndelse af studiet — hovedformålet med den pågældendes indrejse på værtsmedlemsstatens område — betydning for den pågældendes status som arbejdstager og for retten til studiestøtte«

Sammendrag – Domstolens dom (Tredje Afdeling) af 21. februar 2013

1. Fri bevægelighed for personer – arbejdstagere – begreb – spørgsmålet om, hvorvidt der foreligger et arbejdsforhold – faktisk og reel udøvelse af virksomhed – samlet vurdering af det omhandlede arbejdsforhold

   (Art. 45 TEUF)

2. Unionsborgerskab – retten til at færdes og opholde sig frit på medlemsstaternes område – direktiv 2004/38 – ligebehandlingsprincippet – undtagelse – ingen forpligtelse for værtsmedlemsstaten til at yde studiestøtte – begrænsninger – situation, hvor en studerende sideløbende udøver en reel og faktisk lønnet beskæftigelse i værtsmedlemsstaten

   [Art. 45 TEUF; Rådets forordning nr. 1612/68, art. 7, stk. 2; Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/38, art. 7, stk. 1, litra c), og art. 24, stk. 2]

1.  Jf. afgørelsens tekst.

   (jf. præmis 39-43)

2.  Artikel 7, stk. 1, litra c), og artikel 24, stk. 2, i direktiv 2004/38 om unionsborgeres og deres familiemedlemmers ret til at færdes og opholde sig frit på medlemsstaternes område skal fortolkes således, at en unionsborger, som studerer i en værtsmedlemsstat og dér sideløbende udøver en reel og faktisk lønnet beskæftigelse af en art, som tillægger den pågældende status af »arbejdstager« i artikel 45 TEUF’s forstand, ikke kan nægtes den studiestøtte, som indrømmes statsborgere i denne medlemsstat.

   Det tilkommer den forelæggende ret at foretage den fornødne efterprøvelse af de faktiske omstændigheder med henblik på at vurdere, om den lønnede beskæftigelse, som den pågældende udøver, er tilstrækkelig til at tillægge ham denne status.

   Den omstændighed, at den pågældende er indrejst på værtsmedlemsstatens område med det hovedformål at studere dér, er uden relevans med henblik på at fastslå, om han har status af »arbejdstager« i artikel 45 TEUF’s forstand, og dermed for spørgsmålet, om han har ret til studiestøtte på samme betingelser som en statsborger i værtsmedlemsstaten i overensstemmelse med artikel 7, stk. 2, i forordning nr. 1612/68 om arbejdskraftens frie bevægelighed inden for Fællesskabet.

   (jf. præmis 51 og domskonkl.)