Sag C-59/12

BKK Mobil Oil Körperschaft des öffentlichen Rechts

mod

Zentrale zur Bekämpfung unlauteren Wettbewerbs eV

(anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Bundesgerichtshof)

»Direktiv 2005/29/EF — urimelig handelspraksis — anvendelsesområde — vildledende oplysninger, der er udsendt af en sygekasse under den lovbestemte sygeforsikringsordning — sygekasse, der er oprettet som et offentligretligt organ«

Sammendrag – Domstolens dom (Første Afdeling) af 3. oktober 2013

Tilnærmelse af lovgivningerne – virksomhedernes urimelige handelspraksis over for forbrugerne – direktiv 2005/29 – anvendelsesområde – begrebet erhvervsdrivende – sygekasse under den lovbestemte sygeforsikringsordning, der er oprettet som et offentligretligt organ – omfattet

[Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/29, 23. betragtning og art. 1, art. 2, litra a) og b), og art. 6, stk. 1]

Direktiv 2005/29 om virksomheders urimelige handelspraksis over for forbrugerne på det indre marked og om ændring af direktiv 84/450 og direktiv 97/7, 98/27 og 2002/65 og forordning nr. 2006/2004 skal fortolkes således, at et offentligretligt organ, der varetager en opgave af almen interesse, såsom forvaltningen af en lovbestemt sygeforsikringsordning, er omfattet af dets personelle anvendelsesområde.

Det fremgår således umiddelbart af direktivets artikel 2, litra b), at EU-lovgiver har fastsat en meget bred opfattelse af begrebet erhvervsdrivende, der omfatter en fysisk eller juridisk person, når denne udøver en aktivitet mod vederlag, og hverken udelukker enheder, der forfølger en opgave af almen interesse eller har en offentligretlig status, fra direktivets anvendelsesområde. Hvad angår selve ordlyden af definitionerne i det nævnte direktivs artikel 2, litra a) og b), skal betydningen og rækkevidden af begrebet erhvervsdrivende, som nævnt i denne artikel, fastsættes i forhold til det tilsvarende, men antonyme begreb forbruger. Som det navnlig fremgår af artikel 1 og 23. betragtning til direktivet om urimelig handelspraksis, har dette imidlertid til hensigt at sikre et højt fælles forbrugerbeskyttelsesniveau gennem fuld harmonisering af bestemmelserne vedrørende urimelig handelspraksis, herunder de erhvervsdrivendes illoyale reklame over for forbrugerne. Forbrugerbegrebet har således afgørende betydning ved fortolkningen af dette direktiv, idet direktivets bestemmelser har forbrugeren som hovedsigte i dennes egenskab af adressat og offer for den urimelige handelspraksis.

I et tilfælde, hvor medlemmerne af en sygekasse, der er oprettet som et offentligretligt organ, risikerer at blive vildledt af de vildledende oplysninger, der er udsendt af dette organ, idet de forhindres i at træffe et informeret valg og foranlediges til at træffe en beslutning, som de ikke ville have truffet, hvis der ikke forelå sådanne oplysninger, som omhandlet i artikel 6, stk. 1, i direktiv 2005/29, er det pågældende organs offentlige eller private karakter og den specifikke opgave, som organet varetager, i denne forbindelse uden betydning.

(jf. præmis 32, 34, 36, 37 og 41 samt domskonkl.)

Sag C-59/12

BKK Mobil Oil Körperschaft des öffentlichen Rechts

mod

Zentrale zur Bekämpfung unlauteren Wettbewerbs eV

(anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Bundesgerichtshof)

»Direktiv 2005/29/EF — urimelig handelspraksis — anvendelsesområde — vildledende oplysninger, der er udsendt af en sygekasse under den lovbestemte sygeforsikringsordning — sygekasse, der er oprettet som et offentligretligt organ«

Sammendrag – Domstolens dom (Første Afdeling) af 3. oktober 2013

Tilnærmelse af lovgivningerne — virksomhedernes urimelige handelspraksis over for forbrugerne — direktiv 2005/29 — anvendelsesområde — begrebet erhvervsdrivende — sygekasse under den lovbestemte sygeforsikringsordning, der er oprettet som et offentligretligt organ — omfattet

[Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/29, 23. betragtning og art. 1, art. 2, litra a) og b), og art. 6, stk. 1]

Direktiv 2005/29 om virksomheders urimelige handelspraksis over for forbrugerne på det indre marked og om ændring af direktiv 84/450 og direktiv 97/7, 98/27 og 2002/65 og forordning nr. 2006/2004 skal fortolkes således, at et offentligretligt organ, der varetager en opgave af almen interesse, såsom forvaltningen af en lovbestemt sygeforsikringsordning, er omfattet af dets personelle anvendelsesområde.

Det fremgår således umiddelbart af direktivets artikel 2, litra b), at EU-lovgiver har fastsat en meget bred opfattelse af begrebet erhvervsdrivende, der omfatter en fysisk eller juridisk person, når denne udøver en aktivitet mod vederlag, og hverken udelukker enheder, der forfølger en opgave af almen interesse eller har en offentligretlig status, fra direktivets anvendelsesområde. Hvad angår selve ordlyden af definitionerne i det nævnte direktivs artikel 2, litra a) og b), skal betydningen og rækkevidden af begrebet erhvervsdrivende, som nævnt i denne artikel, fastsættes i forhold til det tilsvarende, men antonyme begreb forbruger. Som det navnlig fremgår af artikel 1 og 23. betragtning til direktivet om urimelig handelspraksis, har dette imidlertid til hensigt at sikre et højt fælles forbrugerbeskyttelsesniveau gennem fuld harmonisering af bestemmelserne vedrørende urimelig handelspraksis, herunder de erhvervsdrivendes illoyale reklame over for forbrugerne. Forbrugerbegrebet har således afgørende betydning ved fortolkningen af dette direktiv, idet direktivets bestemmelser har forbrugeren som hovedsigte i dennes egenskab af adressat og offer for den urimelige handelspraksis.

I et tilfælde, hvor medlemmerne af en sygekasse, der er oprettet som et offentligretligt organ, risikerer at blive vildledt af de vildledende oplysninger, der er udsendt af dette organ, idet de forhindres i at træffe et informeret valg og foranlediges til at træffe en beslutning, som de ikke ville have truffet, hvis der ikke forelå sådanne oplysninger, som omhandlet i artikel 6, stk. 1, i direktiv 2005/29, er det pågældende organs offentlige eller private karakter og den specifikke opgave, som organet varetager, i denne forbindelse uden betydning.

(jf. præmis 32, 34, 36, 37 og 41 samt domskonkl.)