Sag C-435/11

CHS Tour Services GmbH

mod

Team4 Travel GmbH

(anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Oberster Gerichtshof)

»Direktiv 2005/29/EF — urimelig handelspraksis — salgsbrochure, der indeholder en urigtig oplysning — kvalificering som »vildledende handelspraksis« — tilfælde, hvor den erhvervsdrivende ikke kan kritiseres for nogen tilsidesættelse af diligenspligt«

Sammendrag – Domstolens dom (Første Afdeling) af 19. september 2013

1. Forbrugerbeskyttelse – virksomhedernes urimelige handelspraksis over for forbrugerne – direktiv 2005/29 – anvendelsesområde – information om, at reservering hos visse udbydere af indlogering kun kan finde sted hos et rejsebureau – omfattet

   [Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/29, art. 2, litra d)]

2. Forbrugerbeskyttelse – virksomhedernes urimelige handelspraksis over for forbrugerne – direktiv 2005/29 – urimelig handelspraksis – begreb

   (Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/29, 13. og 17. betragtning, art. 5-9 og bilag I)

3. Forbrugerbeskyttelse – virksomhedernes urimelige handelspraksis over for forbrugerne – direktiv 2005/29 – vildledende handelspraksis – begreb – relevante kriterier, der skal tages i betragtning – praksis, der opfylder alle kriterierne i nævnte direktivs artikel 6 – nødvendigheden af ligeledes at undersøge, om denne praksis er i modstrid med kravet om den erhvervsmæssige diligenspligt – foreligger ikke

   [Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/29, art. 5, stk. 1 og 2, litra a), og art. 6 stk. 1]

1.  Jf. afgørelsens tekst.

   (jf. præmis 27-30)

2.  Jf. afgørelsens tekst.

   (jf. præmis 35-41)

3.  Direktiv 2005/29 om virksomheders urimelige handelspraksis over for forbrugerne på det indre marked skal fortolkes således, at i det tilfælde, hvor en handelspraksis opfylder alle kriterierne i direktivets artikel 6, stk. 1, for at kunne kvalificeres som en vildledende handelspraksis i forhold til forbrugeren, er det ikke nødvendigt at undersøge, om en sådan praksis ligeledes er i modstrid med kravet om erhvervsmæssig diligenspligt i henhold til samme direktivs artikel 5, stk. 2, litra a), for at den kan betragtes som urimelig og dermed forbudt i henhold til det nævnte direktivs artikel 5, stk. 1.

   Betingelserne om en vildledende handelspraksis, som de fremgår af artikel 6, stk. 1, i direktiv 2005/29, tager således hovedsageligt sigte på, at forbrugeren er adressat for den urimelige handelspraksis, og svarer i det væsentlige til den anden betingelse, der karakteriserer en praksis af denne art, således som det er anført i dette direktivs artikel 5, stk. 2, litra b). Der henvises derimod ikke i den nævnte artikel 6, stk. 1, til betingelsen i nævnte direktivs artikel 5, stk. 2, litra a), vedrørende handelspraksissens modstrid med kravet om den erhvervsmæssige diligenspligt, der vedrører entreprenørsfæren.

   En sådan fortolkning gør sig dermed gældende, henset til både ordlyden og opbygningen af nævnte direktivs artikel 5 og artikel 6, stk. 1, samt den generelle opbygning af sidstnævnte, og den er den eneste, der sikrer den effektive virkning af de særlige regler i artikel 6-9 i direktivet om urimelig handelspraksis.

   (jf. præmis 43, 45, 46 og 48 samt domskonkl.)

Sag C-435/11

CHS Tour Services GmbH

mod

Team4 Travel GmbH

(anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Oberster Gerichtshof)

»Direktiv 2005/29/EF — urimelig handelspraksis — salgsbrochure, der indeholder en urigtig oplysning — kvalificering som »vildledende handelspraksis« — tilfælde, hvor den erhvervsdrivende ikke kan kritiseres for nogen tilsidesættelse af diligenspligt«

Sammendrag – Domstolens dom (Første Afdeling) af 19. september 2013

1. Forbrugerbeskyttelse — virksomhedernes urimelige handelspraksis over for forbrugerne — direktiv 2005/29 — anvendelsesområde — information om, at reservering hos visse udbydere af indlogering kun kan finde sted hos et rejsebureau — omfattet

   [Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/29, art. 2, litra d)]

2. Forbrugerbeskyttelse — virksomhedernes urimelige handelspraksis over for forbrugerne — direktiv 2005/29 — urimelig handelspraksis — begreb

   (Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/29, 13. og 17. betragtning, art. 5-9 og bilag I)

3. Forbrugerbeskyttelse — virksomhedernes urimelige handelspraksis over for forbrugerne — direktiv 2005/29 — vildledende handelspraksis — begreb — relevante kriterier, der skal tages i betragtning — praksis, der opfylder alle kriterierne i nævnte direktivs artikel 6 — nødvendigheden af ligeledes at undersøge, om denne praksis er i modstrid med kravet om den erhvervsmæssige diligenspligt — foreligger ikke

   [Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/29, art. 5, stk. 1 og 2, litra a), og art. 6 stk. 1]

1.  Jf. afgørelsens tekst.

   (jf. præmis 27-30)

2.  Jf. afgørelsens tekst.

   (jf. præmis 35-41)

3.  Direktiv 2005/29 om virksomheders urimelige handelspraksis over for forbrugerne på det indre marked skal fortolkes således, at i det tilfælde, hvor en handelspraksis opfylder alle kriterierne i direktivets artikel 6, stk. 1, for at kunne kvalificeres som en vildledende handelspraksis i forhold til forbrugeren, er det ikke nødvendigt at undersøge, om en sådan praksis ligeledes er i modstrid med kravet om erhvervsmæssig diligenspligt i henhold til samme direktivs artikel 5, stk. 2, litra a), for at den kan betragtes som urimelig og dermed forbudt i henhold til det nævnte direktivs artikel 5, stk. 1.

   Betingelserne om en vildledende handelspraksis, som de fremgår af artikel 6, stk. 1, i direktiv 2005/29, tager således hovedsageligt sigte på, at forbrugeren er adressat for den urimelige handelspraksis, og svarer i det væsentlige til den anden betingelse, der karakteriserer en praksis af denne art, således som det er anført i dette direktivs artikel 5, stk. 2, litra b). Der henvises derimod ikke i den nævnte artikel 6, stk. 1, til betingelsen i nævnte direktivs artikel 5, stk. 2, litra a), vedrørende handelspraksissens modstrid med kravet om den erhvervsmæssige diligenspligt, der vedrører entreprenørsfæren.

   En sådan fortolkning gør sig dermed gældende, henset til både ordlyden og opbygningen af nævnte direktivs artikel 5 og artikel 6, stk. 1, samt den generelle opbygning af sidstnævnte, og den er den eneste, der sikrer den effektive virkning af de særlige regler i artikel 6-9 i direktivet om urimelig handelspraksis.

   (jf. præmis 43, 45, 46 og 48 samt domskonkl.)