Sag C-383/13 PPU

M. G. og N. R.

mod

Staatssecretaris van Veiligheid en Justitie

(anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Raad van State (Nederlandene))

»Visum, asyl, indvandring og andre politikker i forbindelse med den frie bevægelighed for personer — indvandringspolitik — ulovlig indvandring og ulovligt ophold — repatriering af personer med ulovligt ophold — direktiv 2008/115/EF — tilbagesendelse af tredjelandsstatsborgere med ulovligt ophold — udsendelsesprocedure — frihedsberøvelse — forlængelse af frihedsberøvelse — artikel 15, stk. 2 og 6 — ret til forsvar — ret til kontradiktion — krænkelse heraf — følger«

Sammendrag – Domstolens dom (Anden Afdeling) af 10. september 2013

Grænsekontrol, asyl og indvandring – indvandringspolitik – tilbagesendelse af tredjelandsstatsborgere med ulovligt ophold – frihedsberøvelse med henblik på udsendelse – forlængelse af frihedsberøvelse – tilsidesættelse af retten til kontradiktion – følger – ophævelse af frihedsberøvelsen – betingelser

(Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/115, art. 15, stk. 2 og 6)

EU-retten, navnlig artikel 15, stk. 2 og 6, i Europa-Parlamentet og Rådets direktiv 2008/115 om fælles standarder og procedurer i medlemsstaterne for tilbagesendelse af tredjelandsstatsborgere med ulovligt ophold, skal fortolkes således, at den nationale ret, der har ansvar for at vurdere lovligheden af en forlængelsesafgørelse, når der i strid med retten til at blive hørt er truffet afgørelse om forlængelse af en frihedsberøvelse inden for rammerne af en administrative procedure, kun kan træffe afgørelse om at ophæve frihedsberøvelsen, hvis den ud fra de samlede faktiske omstændigheder og specifikke retsregler i hver enkelt sag finder, at denne tilsidesættelse faktisk har berøvet dem, der påberåber sig den, muligheden for bedre at udøve deres ret til forsvar, således at denne administrative procedure kunne være mundet ud i et andet resultat.

Hvis den nationale ret således ikke indrømmes en sådan skønsmargen, men det kræves, at enhver tilsidesættelse af retten til at blive hørt medfører, at afgørelsen om forlængelse af frihedsberøvelse annulleres, og frihedsberøvelsen ophæves, også selv om en sådan fejl reelt kunne være uden betydning for denne forlængelsesafgørelse, og frihedsberøvelsen opfylder grundbetingelserne i artikel 15 i direktiv 2008/115, bringes den effektive virkning af direktivet i fare.

(jf. præmis 41 og 45 samt domskonkl.)

Sag C-383/13 PPU

M. G. og N. R.

mod

Staatssecretaris van Veiligheid en Justitie

(anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Raad van State (Nederlandene))

»Visum, asyl, indvandring og andre politikker i forbindelse med den frie bevægelighed for personer — indvandringspolitik — ulovlig indvandring og ulovligt ophold — repatriering af personer med ulovligt ophold — direktiv 2008/115/EF — tilbagesendelse af tredjelandsstatsborgere med ulovligt ophold — udsendelsesprocedure — frihedsberøvelse — forlængelse af frihedsberøvelse — artikel 15, stk. 2 og 6 — ret til forsvar — ret til kontradiktion — krænkelse heraf — følger«

Sammendrag – Domstolens dom (Anden Afdeling) af 10. september 2013

Grænsekontrol, asyl og indvandring — indvandringspolitik — tilbagesendelse af tredjelandsstatsborgere med ulovligt ophold — frihedsberøvelse med henblik på udsendelse — forlængelse af frihedsberøvelse — tilsidesættelse af retten til kontradiktion — følger — ophævelse af frihedsberøvelsen — betingelser

(Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/115, art. 15, stk. 2 og 6)

EU-retten, navnlig artikel 15, stk. 2 og 6, i Europa-Parlamentet og Rådets direktiv 2008/115 om fælles standarder og procedurer i medlemsstaterne for tilbagesendelse af tredjelandsstatsborgere med ulovligt ophold, skal fortolkes således, at den nationale ret, der har ansvar for at vurdere lovligheden af en forlængelsesafgørelse, når der i strid med retten til at blive hørt er truffet afgørelse om forlængelse af en frihedsberøvelse inden for rammerne af en administrative procedure, kun kan træffe afgørelse om at ophæve frihedsberøvelsen, hvis den ud fra de samlede faktiske omstændigheder og specifikke retsregler i hver enkelt sag finder, at denne tilsidesættelse faktisk har berøvet dem, der påberåber sig den, muligheden for bedre at udøve deres ret til forsvar, således at denne administrative procedure kunne være mundet ud i et andet resultat.

Hvis den nationale ret således ikke indrømmes en sådan skønsmargen, men det kræves, at enhver tilsidesættelse af retten til at blive hørt medfører, at afgørelsen om forlængelse af frihedsberøvelse annulleres, og frihedsberøvelsen ophæves, også selv om en sådan fejl reelt kunne være uden betydning for denne forlængelsesafgørelse, og frihedsberøvelsen opfylder grundbetingelserne i artikel 15 i direktiv 2008/115, bringes den effektive virkning af direktivet i fare.

(jf. præmis 41 og 45 samt domskonkl.)