Sag C-124/12

AES-3C Maritza East 1 EOOD

mod

Direktor na Direktsia »Obzhalvane i upravlenie na izpalnenieto« pri Tsentralno upravlenie na Natsionalnata agentsia za prihodite, Plovdiv

(anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Administrativen sad Plovdiv)

»Merværdiafgift — direktiv 2006/112/EF — artikel 168, litra a), og artikel 176 — ret til fradrag — udgifter til anskaffelse af goder og tjenesteydelser bestemt for personale — personale stillet til rådighed for den afgiftspligtige person, der gør fradragsretten gældende, men beskæftiget af en anden afgiftspligtig person«

Sammendrag – Domstolens dom (Sjette Afdeling) af 18. juli 2013

1. Harmonisering af afgiftslovgivningerne – det fælles merværdiafgiftssystem – fradrag for indgående afgift – artikel 168, litra a), og artikel 176, andet afsnit, i direktiv 2006/112 – udgifter til varer og tjenesteydelser til personale – national lovgivning, som ikke giver ret til fradrag for den afgiftspligtige, der er bundet af en kontrakt med en anden afgiftspligtig med henblik på tilrådighedsstillelse af arbejdstagere, på grund af den manglende arbejdskontrakt mellem den afgiftspligtige og disse arbejdstagere – ikke tilladt – udgifter, der kan betragtes som havende en direkte og umiddelbar forbindelse med de generalomkostninger, der er knyttet til hele den afgiftspligtiges økonomiske virksomhed – ingen betydning

   [Rådets direktiv 2006/112, art. 168, litra a), og art. 176, stk. 2]

2. Harmonisering af afgiftslovgivningerne – det fælles merværdiafgiftssystem – fradrag for indgående afgift – national lovgivning vedtaget på tidspunktet for tiltrædelsen af Den Europæiske Union, som indfører en udelukkelse af fradragsretten i henhold til en national lovbestemmelse, som udelukker ret til fradrag for goder og tjenesteydelser bestemt til vederlagsfri levering eller til aktiviteter, der er den afgiftspligtiges økonomiske virksomhed uvedkommende – en sådan national lovgivning forelå ikke før tiltrædelsen – den nationale retsinstans fortolkning af den nationale lovgivning – undladelse af at anvende denne lovgivning i tilfælde af uforenelighed med artikel 176, stk. 2, i direktiv 2006/112

   (Rådets direktiv 2006/112, art. 176, stk. 2)

1.  Artikel 168, litra a), og artikel 176, stk. 2, i direktiv 2006/112 om det fælles merværdiafgiftssystem skal fortolkes således, at de er til hinder for en national lovgivning, hvorefter en afgiftspligtig, som afholder udgifter til transportydelser, arbejdsbeklædning, beskyttelsesudstyr og tjenesterejser for personer, som arbejder for denne afgiftspligtige, ikke har ret til at fradrage den merværdiafgift, der er forbundet med disse udgifter, med den begrundelse, at de pågældende personer er stillet til rådighed for den afgiftspligtige af en anden enhed og således ikke kan anses for en del af den afgiftspligtiges personale i denne lovgivnings forstand, skønt de pågældende udgifter kan betragtes som havende en direkte og umiddelbar forbindelse med de generalomkostninger, der er knyttet til hele den afgiftspligtiges økonomiske virksomhed.

   (jf. præmis 39 og domskonkl. 1)

2.  Artikel 176, stk. 2, i direktiv 2006/112 om det fælles merværdiafgiftssystem skal fortolkes således, at den er til hinder for, at en medlemsstat på tidspunktet for dennes tiltrædelse af Den Europæiske Union indfører en begrænsning af fradragsretten i henhold til en national lovbestemmelse, som udelukker ret til fradrag for goder og tjenesteydelser bestemt til vederlagsfri levering af goder eller ydelser eller til aktiviteter, der er den afgiftspligtiges økonomiske virksomhed uvedkommende, skønt en sådan udelukkelse ikke var fastsat i den nationale lovgivning, som var gældende frem til denne tiltrædelsesdato.

   Det påhviler den forelæggende ret i videst muligt omfang at fortolke de pågældende nationale bestemmelser i overensstemmelse med EU-retten. I tilfælde af at en sådan fortolkning viser sig at være umulig, skal den nationale ret undlade at anvende disse bestemmelser som værende uforenelige med artikel 176, stk. 2, i direktiv 2006/112.

   (jf. præmis 54 og domskonkl. 2)

Sag C-124/12

AES-3C Maritza East 1 EOOD

mod

Direktor na Direktsia »Obzhalvane i upravlenie na izpalnenieto« pri Tsentralno upravlenie na Natsionalnata agentsia za prihodite, Plovdiv

(anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Administrativen sad Plovdiv)

»Merværdiafgift — direktiv 2006/112/EF — artikel 168, litra a), og artikel 176 — ret til fradrag — udgifter til anskaffelse af goder og tjenesteydelser bestemt for personale — personale stillet til rådighed for den afgiftspligtige person, der gør fradragsretten gældende, men beskæftiget af en anden afgiftspligtig person«

Sammendrag – Domstolens dom (Sjette Afdeling) af 18. juli 2013

1. Harmonisering af afgiftslovgivningerne — det fælles merværdiafgiftssystem — fradrag for indgående afgift — artikel 168, litra a), og artikel 176, andet afsnit, i direktiv 2006/112 — udgifter til varer og tjenesteydelser til personale — national lovgivning, som ikke giver ret til fradrag for den afgiftspligtige, der er bundet af en kontrakt med en anden afgiftspligtig med henblik på tilrådighedsstillelse af arbejdstagere, på grund af den manglende arbejdskontrakt mellem den afgiftspligtige og disse arbejdstagere — ikke tilladt — udgifter, der kan betragtes som havende en direkte og umiddelbar forbindelse med de generalomkostninger, der er knyttet til hele den afgiftspligtiges økonomiske virksomhed — ingen betydning

   [Rådets direktiv 2006/112, art. 168, litra a), og art. 176, stk. 2]

2. Harmonisering af afgiftslovgivningerne — det fælles merværdiafgiftssystem — fradrag for indgående afgift — national lovgivning vedtaget på tidspunktet for tiltrædelsen af Den Europæiske Union, som indfører en udelukkelse af fradragsretten i henhold til en national lovbestemmelse, som udelukker ret til fradrag for goder og tjenesteydelser bestemt til vederlagsfri levering eller til aktiviteter, der er den afgiftspligtiges økonomiske virksomhed uvedkommende — en sådan national lovgivning forelå ikke før tiltrædelsen — den nationale retsinstans fortolkning af den nationale lovgivning — undladelse af at anvende denne lovgivning i tilfælde af uforenelighed med artikel 176, stk. 2, i direktiv 2006/112

   (Rådets direktiv 2006/112, art. 176, stk. 2)

1.  Artikel 168, litra a), og artikel 176, stk. 2, i direktiv 2006/112 om det fælles merværdiafgiftssystem skal fortolkes således, at de er til hinder for en national lovgivning, hvorefter en afgiftspligtig, som afholder udgifter til transportydelser, arbejdsbeklædning, beskyttelsesudstyr og tjenesterejser for personer, som arbejder for denne afgiftspligtige, ikke har ret til at fradrage den merværdiafgift, der er forbundet med disse udgifter, med den begrundelse, at de pågældende personer er stillet til rådighed for den afgiftspligtige af en anden enhed og således ikke kan anses for en del af den afgiftspligtiges personale i denne lovgivnings forstand, skønt de pågældende udgifter kan betragtes som havende en direkte og umiddelbar forbindelse med de generalomkostninger, der er knyttet til hele den afgiftspligtiges økonomiske virksomhed.

   (jf. præmis 39 og domskonkl. 1)

2.  Artikel 176, stk. 2, i direktiv 2006/112 om det fælles merværdiafgiftssystem skal fortolkes således, at den er til hinder for, at en medlemsstat på tidspunktet for dennes tiltrædelse af Den Europæiske Union indfører en begrænsning af fradragsretten i henhold til en national lovbestemmelse, som udelukker ret til fradrag for goder og tjenesteydelser bestemt til vederlagsfri levering af goder eller ydelser eller til aktiviteter, der er den afgiftspligtiges økonomiske virksomhed uvedkommende, skønt en sådan udelukkelse ikke var fastsat i den nationale lovgivning, som var gældende frem til denne tiltrædelsesdato.

   Det påhviler den forelæggende ret i videst muligt omfang at fortolke de pågældende nationale bestemmelser i overensstemmelse med EU-retten. I tilfælde af at en sådan fortolkning viser sig at være umulig, skal den nationale ret undlade at anvende disse bestemmelser som værende uforenelige med artikel 176, stk. 2, i direktiv 2006/112.

   (jf. præmis 54 og domskonkl. 2)