This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document 62010CJ0053
Sammendrag af dom
Sammendrag af dom
1. Miljø – kontrol med risikoen for større uheld med farlige stoffer – direktiv 96/82 – fysisk planlægning
(Rådets direktiv 96/82, som ændret ved direktiv 2003/105, art. 12, stk. 1)
2. Miljø – kontrol med risikoen for større uheld med farlige stoffer – direktiv 96/82 – fysisk planlægning
(Rådets direktiv 96/82, som ændret ved direktiv 2003/105, art. 12, stk. 1)
1. Artikel 12, stk. 1, i direktiv 96/82 om kontrol med risikoen for større uheld med farlige stoffer, som ændret ved direktiv 2003/105, skal fortolkes således, at den forpligtelse, som direktivet pålægger medlemsstaterne at sørge for, at der tages hensyn til behovet for på lang sigt at opretholde passende afstand mellem virksomheder omfattet af dette direktiv og offentlige bygninger, ligeledes gælder for en offentlig myndighed, der har ansvaret for udstedelse af byggetilladelser, og dette selv om myndigheden udøver denne beføjelse i henhold til en bunden kompetence.
(jf. præmis 35 og domskonkl. 1)
2. Forpligtelsen i artikel 12, stk. 1, i direktiv 96/82 om kontrol med risikoen for større uheld med farlige stoffer, som ændret ved direktiv 2003/105, til at tage hensyn til behovet for på lang sigt at opretholde passende afstand mellem virksomheder omfattet af dette direktiv og offentlige bygninger pålægger ikke de nationale kompetente myndigheder at forbyde placeringen af en bygning med offentlig adgang i det tilfælde, hvor en sådan bygning ikke holder en passende afstand til en eksisterende virksomhed, såfremt der allerede findes flere tilsvarende offentlige bygninger i nærheden eller kun uvæsentlig længere væk fra virksomheden, såfremt den erhvervsdrivende ifølge det nye projekt ikke skal påregne yderligere krav vedrørende begrænsning af følgerne af uheld, og såfremt kravene til sunde bolig- og arbejdsforhold er opfyldt. Denne forpligtelse er derimod til hinder for en national lovgivning, som fastsætter, at der skal udstedes tilladelse til placering af en sådan bygning, uden at risiciene i forbindelse med en placering inden for nævnte afstand er blevet behørigt vurderet på tidspunktet for planlægningen eller på tidspunktet for den individuelle afgørelse.
(jf. præmis 53 og domskonkl. 2)