Nøgleord
Sammendrag

Nøgleord

1. Fri udveksling af tjenesteydelser – tjenesteydelser – begreb

(Art. 50 EF; art. 57 TEUF)

2. Fri bevægelighed for personer – etableringsfrihed – fri udveksling af tjenesteydelser – undtagelser – virksomhed forbundet med udøvelsen af offentlig myndighed

(Art. 45, stk. 1, EF; art. 51, stk. 1, TEUF)

3. Fri udveksling af tjenesteydelser – restriktioner – sagkyndig virksomhed inden for oversættelse

(Art. 49 EF; art. 56 TEUF)

4. Fri udveksling af tjenesteydelser – restriktioner – sagkyndig virksomhed inden for oversættelse

(Art. 49 EF; art. 56 TEUF)

5. Fri bevægelighed for personer – etableringsfrihed – fri udveksling af tjenesteydelser – arbejdstagere – anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer – anvendelsesområdet for direktiv 2005/36 – begrebet »lovreguleret erhverv«

[Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/36, art. 3, stk. 1, litra a)]

Sammendrag

1. En opgave, der i det enkelte tilfælde er betroet en erhvervsdrivende, i dennes egenskab af sagkyndig oversætter, af en national ret i en tvist, der verserer for denne ret, udgør en tjenesteydelse i artikel 50 EF’s forstand (nu artikel 57 TEUF). Den blotte omstændighed, at betalingen af sagkyndige er fastsat i henhold til en tarif, der er bestemt af en offentlig myndighed, har ingen relevans for kvalificeringen af den tjenesteydelse, som de sagkyndige er antaget til at udføre.

(jf. præmis 38 og 40 samt domskonkl. 1)

2. Sagkyndig virksomhed inden for oversættelse udgør ikke virksomhed forbundet med udøvelse af offentlig myndighed i artikel 45, stk. 1, EF’s forstand (nu artikel 51, stk. 1, TEUF), for så vidt som oversættelser udarbejdet af en sådan sagkyndig blot har karakter af bistand og ikke påvirker den dømmende myndigheds frie skøn og den frie udøvelse af den dømmende magt.

(jf. præmis 44 og 45 samt domskonkl. 2)

3. Artikel 49 EF (nu artikel 56 TEUF) er til hinder for en national lovgivning, hvorefter optagelse på en liste over sagkyndige oversættere er undergivet kvalifikationsbetingelser, uden at de pågældende kan få kendskab til begrundelsen for afgørelser truffet om dem, og uden at afgørelsen kan gøres til genstand for en effektiv retslig prøvelse vedrørende dens lovlighed, navnlig i forhold til overholdelsen af det krav, der følger af EU-retten, hvorefter de kvalifikationer, de har opnået i og fået anerkendt af andre medlemsstater, skal tages behørigt i betragtning.

(jf. præmis 65 og domskonkl. 3)

4. Artikel 49 EF (nu artikel 56 TEUF) er til hinder for et krav fastsat i national lovgivning, hvoraf fremgår, at en optagelse som oversætter på den nationale liste over sagkyndige kun er mulig, såfremt ansøgeren godtgør at have været opført på en liste opstillet af en appeldomstol i tre på hinanden følgende år, eftersom det har vist sig, at et sådant krav under behandlingen af en ansøgning fra en person, der er etableret i en anden medlemsstat og ikke kan godtgøre en sådan optagelse, hindrer en behørig hensyntagen til de kvalifikationer, som nævnte person har opnået i og fået anerkendt af denne anden medlemsstat, med henblik på at fastlægge, om og i hvilket omfang de svarer til de kompetencer, der normalt forventes hos en person, som i tre på hinanden følgende år har været opført på en liste over sagkyndige opstillet af en appeldomstol.

Henset til den sporadiske karakter af opgaverne for sagkyndige oversættere, der er opført på en liste opstillet af en appeldomstol, og til den omstændighed, at der kan forløbe flere måneder eller endog år imellem to på hinanden følgende opgaver, må den omhandlede medlemsstat ganske vist overlades en vis skønsmargen i forhold til, hvilken varighed der vurderes at være nødvendig for at opnå formålene om beskyttelse af borgerne og sikring af en ordentlig retspleje. Under disse omstændigheder går kravet om at have været opført på en liste over sagkyndige i tre på hinanden følgende år i princippet ikke ud over, hvad der er nødvendigt for at sikre virkeliggørelsen af disse formål. Anvendelsen af en sådan regel på en sagkyndig oversætter fra en anden medlemsstat, der allerede har udført opgaver for domstolene i denne eller i andre medlemsstater, især hvis det er for disses højeste retsinstanser, vil imidlertid kunne være uforholdsmæssig, for så vidt som det ifølge fast retspraksis påhviler de nationale myndigheder at sørge for, at kvalifikationer opnået i andre medlemsstater bliver anerkendt med deres rette værdi og behørigt taget i betragtning.

(jf. præmis 74, 75 og 78 samt domskonkl. 4)

5. Opgaver for sagkyndige oversættere, der udføres af sagkyndige, som er opført på en liste såsom den nationale liste over sagkyndige, der er opstillet af den franske cour de cassation, er ikke omfattet af begrebet »lovreguleret erhverv« i den forstand, hvori det anvendes i artikel 3, stk. 1, litra a), i direktiv 2005/36 om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer, idet de bestemmelser, der regulerer optagelse på listen, alene har til formål at lette adgangen til sagkyndige, hvad enten disse er omfattet af et lovreguleret erhverv eller ej, og ikke at opstille regler for anerkendelsen af en bestemt kvalifikation, hvilken kompetence ikke tilkommer hverken appeldomstolene eller cour de cassations administrationskontor, og idet disse domstole desuden lovligt kan henvende sig til sagkyndige, som ikke er opført på de nævnte lister.

(jf. præmis 30 og 32 samt domskonkl. 5)