Nøgleord
Sammendrag

Nøgleord

1. Fri bevægelighed for personer – etableringsfrihed – fri udveksling af tjenesteydelser – restriktioner – hasardspil

(Art. 43 EF og 49 EF)

2. Fri bevægelighed for personer – etableringsfrihed – fri udveksling af tjenesteydelser – restriktioner – hasardspil

(Art. 43 EF og 49 EF)

Sammendrag

1. Artikel 43 EF og 49 EF skal fortolkes såledesat

a) for at et offentligt monopol på sportsvæddemål og lotterier som det i hovedsagen omhandlede kan begrundes under henvisning til et mål om at forhindre incitamenter til overdrevent forbrug i tilknytning til spillevirksomhed og at bekæmpe ludomaniskal de pågældende nationale myndigheder ikke nødvendigvis være i stand til at fremlægge en undersøgelsesom påviserat nævnte foranstaltning er forholdsmæssigog som blev gennemført før vedtagelsen af denne

b) den omstændighedat en medlemsstat foretrækker et sådant monopol frem for en ordningsom tillader private foretagenders virksomhedidet de lovligt kan udøve deres virksomhed inden for rammerne af bestemmelserder ikke er baseret på eneretkan opfylde proportionalitetskravetfor så vidt som – hvad angår målet om et højt beskyttelsesniveau for forbrugerne – indførelsen af nævnte monopol ledsages af indførelsen af lovgivningsmæssige rammersom sikrerat indehaveren af monopolet reelt er i stand til på en sammenhængende og systematisk måde at forfølge et sådant mål ved hjælp af et udbudhvis kvantitative omfang og kvalitative indhold er fastlagt ud fra nævnte målog som er underlagt en streng kontrol fra de offentlige myndigheders side

c) den omstændighedat de kompetente myndigheder i en medlemsstat kan blive stillet over for visse vanskeligheder med henblik på at sikre håndhævelsen af et sådant monopol over for arrangører af spil og væddemålder er etableret i udlandetog som via internettet og i strid med nævnte monopol indgår væddemål med personerder befinder sig inden for nævnte myndigheders områdekan ikke som sådan påvirke spørgsmålet om overensstemmelse mellem et sådant monopol og de nævnte bestemmelser i traktaten

d) i en situationhvor en national ret på en gang konstaterer

- at de reklameforanstaltningersom iværksættes af indehaveren af et sådant monopolog som vedrører andre former for hasardspilsom også udbydes af denneikke er begrænset tilhvad der er nødvendigt for at kanalisere forbrugerne mod udbuddetsom tilbydes af monopolhaverenved at få dem væk fra andreikke-autoriserede spillekanalermen tilsigter at anspore forbrugernes spilletrang og at stimulere deres aktive deltagelse i spil med henblik på at maksimere indtægterne fra sådan virksomhed

- at andre former for hasardspil kan foranstaltes af private foretagendersom har en tilladelseog

- at de kompetente myndigheder hvad angår andre former for hasardspilsom ikke er omfattet af nævnte monopolog som desuden har et større risikopotentiale for afhængighed end de spilsom er underlagt dette monopolfører eller tolererer politikkerder øger udbuddetog som kan udvikle og stimulere spillevirksomhednavnlig med henblik på at maksimere indtægterne herfra

kan den nationale ret med rette anseat et sådant monopol ikke er egnet til at sikre virkeliggørelsen af målet om at forhindre incitamenter til overdrevent forbrug i tilknytning til spil og at bekæmpe ludomanimed henblik på hvilket det er blevet indførtved at bidrage til at reducere spillemulighederne og begrænse aktiviteterne på dette område på en sammenhængende og systematisk måde.

(jf. præmis 107 og domskonkl. 1)

2. Artikel 43 EF og 49 EF skal fortolkes såledesat den omstændighedat et foretagende i den medlemsstathvor det er etableretråder over en tilladelse til at udbyde hasardspilpåEU-rettens nuværende udviklingstrin ikke er til hinder forat en anden medlemsstat under overholdelse af de kravsom følger af EU-rettenunderlægger den mulighedsom et sådant foretagende har for at udbyde sådanne ydelser til forbrugereder befinder sig på dens områdeen betingelse omat det skal være i besiddelse af en tilladelse udstedt af dens egne myndigheder. Henset til den skønsbeføjelsesom medlemsstaterne råder over til i overensstemmelse med deres egne værdinormer at fastsætte det beskyttelsesniveausom de ønsker at sikreog de kravsom nævnte beskyttelse omfatterkan den omstændighedat en medlemsstat har valgt en anden beskyttelsesordning end denen anden medlemsstat har indførtikke i sig selv påvirke bedømmelsen afom den indførte beskyttelsesordning er forholdsmæssig.

Henset til denne skønsmargen og manglen på enhver form for fællesskabsharmonisering på området kan der på EU-rettens nuværende udviklingstrin ikke antages at bestå en forpligtelse til gensidig anerkendelse af tilladelser udstedt af forskellige medlemsstater. Det følger navnlig herafat hver medlemsstat fortsat har ret til at underlægge den mulighedsom ethvert foretagendesom ønsker at udbyde hasardspil til forbrugeresom befinder sig på dens områdehar for at udbyde sådanneen betingelse om at skulle være i besiddelse af en tilladelse udstedt af dens kompetente myndighederuden at den omstændighedat et bestemt foretagende allerede er i besiddelse af en tilladelse udstedt i en anden medlemsstat kan være til hinder herfor.

(jf. præmis 111-113 og 116 samt domskonkl. 2)