Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 62008CJ0040

Sammendrag af dom

Sag C-40/08

Asturcom Telecomunicaciones SL

mod

Cristina Rodríguez Nogueira

(anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Juzgado de Primera Instancia no 4 de Bilbao)

»Direktiv 93/13/EØF — forbrugeraftaler — urimelig voldgiftsklausul — ugyldighed — voldgiftskendelse, der har retskraft — tvangsfuldbyrdelse — den nationale dommers adgang til af egen drift at erklære den urimelige voldgiftsklausul for ugyldig — ækvivalens- og effektivitetsprincippet«

Forslag til afgørelse fra generaladvokat V. Trstenjak fremsat den 14. maj 2009   I ‐ 9581

Domstolens dom (Første Afdeling) af 6. oktober 2009   I ‐ 9602

Sammendrag af dom

Tilnærmelse af lovgivningerne – urimelige kontraktvilkår i forbrugeraftaler – direktiv 93/13

(Rådets direktiv 93/13, art. 6, stk. 1)

Direktiv 93/13 om urimelige kontraktvilkår i forbrugeraftaler skal fortolkes således, at en national ret, hvortil der er indgivet en begæring om tvangsfuldbyrdelse af en retskraftig voldgiftskendelse, der er afsagt, uden at forbrugeren har givet møde, er forpligtet til, så snart den råder over de fornødne faktiske og retlige oplysninger herom, af egen drift at efterprøve, om den voldgiftsklausul, der er indeholdt i en kontrakt indgået mellem en erhvervsdrivende og en forbruger, er urimelig, for så vidt som retten i henhold til de nationale processuelle regler kan foretage en sådan efterprøvelse i lignende sager af intern art. Hvis dette er tilfældet, påhviler det denne ret at drage alle de konsekvenser, der følger heraf efter national lovgivning, for at sikre, at forbrugeren ikke er bundet af nævnte klausul.

Med hensyn til denne efterprøvelse skal det præciseres, at i betragtning af karakteren og betydningen af den offentlige interesse, som den beskyttelse, direktiv 93/13 giver forbrugerne, hviler på, skal dets artikel 6 anses for ligeværdig med nationale regler, der inden for den interne retsorden har rang af ufravigelige retsgrundsætninger.

(jf. præmis 52 og 59 samt domskonkl.)

Top