Nøgleord
Sammendrag

Nøgleord

1. De Europæiske Fællesskaber – institutioner – ret til aktindsigt i dokumenter – forordning nr. 1049/2001

[Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 1049/2001, art. 4, stk. 1, litra a)]

2. De Europæiske Fællesskaber – institutioner – ret til aktindsigt i dokumenter – forordning nr. 1049/2001

[Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 1049/2001, art. 4, stk. 1, litra a); Rådets forordning nr. 2580/2001]

3. De Europæiske Fællesskaber – institutioner – ret til aktindsigt i dokumenter – forordning nr. 1049/2001

(Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 1049/2001, art. 9, stk. 3)

Sammendrag

1. Omfanget af den legalitetskontrol, der påhviler Fællesskabets retsinstanser i henhold til artikel 230 EF, kan variere, alt efter hvilke områder der er tale om. For så vidt angår domstolskontrollen med overholdelsen af proportionalitetsprincippet må der indrømmes fællesskabslovgiver et vidt skøn inden for områder, der for lovgiver indebærer valg af politisk, økonomisk og social karakter, og hvor lovgiver skal foretage komplekse vurderinger. Kun såfremt en foranstaltning på disse områder er åbenbart uhensigtsmæssig i forhold til det mål, som vedkommende institution forfølger, vil den omhandlede foranstaltning kunne kendes ulovlig.

Med hensyn til omfanget af domstolskontrollen vedrørende en afgørelse fra Rådet, der giver afslag på aktindsigt i et dokument i henhold til en af de undtagelser vedrørende den offentlige interesse, som er nævnt i artikel 4, stk. 1, litra a), i forordning nr. 1049/2001 om aktindsigt i Europa-Parlamentets, Rådets og Kommissionens dokumenter, skal der indrømmes Rådet et vidt skøn ved afgørelsen af, om udbredelsen af dokumenter, der henhører under områder, som er dækket af de nævnte undtagelser, kan skade offentlighedens interesser. Den legalitetskontrol, der udøves af Fællesskabets retsinstanser med hensyn til en sådan afgørelse, må følgelig begrænses til en kontrol af, om formforskrifterne og reglerne om begrundelse har været overholdt, om de faktiske omstændigheder, der er lagt til grund, er materielt rigtige, om der foreligger en åbenbar fejl ved vurderingen af de nævnte faktiske omstændigheder, eller om der er begået magtfordrejning.

(jf. præmis 32-34)

2. Forordning nr. 1049/2001 om aktindsigt i Europa-Parlamentets, Rådets og Kommissionens dokumenter har til formål at give offentligheden en ret til aktindsigt i institutionernes dokumenter og ikke til at fastsætte regler, der skal beskytte den særlige interesse, som den ene eller anden person kunne have i at få adgang til et af disse. Det fremgår i øvrigt af ordlyden af nævnte forordnings artikel 4, stk. 1, litra a), at institutionens afslag – med hensyn til undtagelserne til retten til aktindsigt, der er nævnt i denne bestemmelse – er obligatorisk, når udbredelsen af et dokument til offentligheden vil skade de interesser, som nævnte bestemmelse beskytter, uden at der er anledning til i et sådant tilfælde og i modsætning til, hvad f.eks. artikel 4, stk. 2, bestemmer, at foretage en afvejning af de krav, der er forbundet med beskyttelsen af disse interesser, med dem, der følger af andre interesser. Følgelig kan der ikke tages hensyn til en appellants særlige interesse i at få adgang til dokumenter af den institution, der skal tage stilling til spørgsmålet, om udbredelsen til offentligheden af disse dokumenter ville skade de interesser, som er beskyttet ved nævnte bestemmelse, og i det tilfælde at give afslag på begæringen.

Selv hvis det antoges, at appellanten havde ret til at blive underrettet udførligt om indholdet af og årsagen til den sigtelse, der er rejst mod ham, på grund af hans optagelse på listen over personer, hvis midler og finansielle aktiver var underlagt en indefrysning som indført ved forordning nr. 2580/2001 om specifikke restriktive foranstaltninger mod visse personer og enheder med henblik på at bekæmpe terrorisme, og at denne ret omfatter en adgang til dokumenter, som Rådet er i besiddelse af, kan en sådan ret ikke udøves specifikt ved anvendelse af de mekanismer for aktindsigt i dokumenter, der er indført ved forordning nr. 1049/2001.

(jf. præmis 43 og 46-48)

3. Artikel 9, stk. 3, i forordning nr. 1049/2001 om aktindsigt i Europa-Parlamentets, Rådets og Kommissionens dokumenter præciserer, at følsomme dokumenter kun indføres i registret eller gøres offentligt tilgængelige med samtykke fra den, fra hvem dokumentet hidrører. Den, som dokumentet hidrører fra, kan således kræve hemmeligholdelse med hensyn til, om et følsomt dokument overhovedet eksisterer, og kan ligeledes modsætte sig udbredelsen af sin egen identitet, såfremt det bliver kendt, at det nævnte dokument eksisterer. Nævnte konklusion, der således er uundgåelig henset til denne bestemmelses ordlyd, kan forklares med henvisning til den særlige beskaffenhed af de dokumenter, der er nævnt i artikel 9, stk.1, hvilke dokumenter, hvis yderst følsomme indhold – således som det fremgår af nævnte forordnings niende betragtning – begrunder, at de skal have en særlig behandling. Denne konklusion kan derfor ikke anses for at være uforholdsmæssig med den begrundelse, at den – for den ansøger, der er blevet nægtet aktindsigt i et følsomt dokument – kan give anledning til yderligere vanskeligheder, eller praktisk umulighed, ved identifikationen af den stat, dokumentet hidrører fra.

(jf. præmis 101-103)