Nøgleord
Sammendrag

Nøgleord

1. Frie varebevægelser – kvantitative restriktioner

(Art. 29 EF)

2. Fællesskabsret – principper – proportionalitet – ligebehandling – fælles landbrugspolitik

(Art. 34, stk. 2, EF)

3. Fiskeri – bevarelse af havets ressourcer – begrænsning af fiskeriindsatsen

[Rådets forordning nr. 2341/2000, bilag XVII; punkt 4, litra b), og punkt 6, litra a); Kommissionens beslutning 2003/85, art. 1]

Sammendrag

1. Foranstaltninger, der på kort sigt begrænser de mængder fisk, som medlemsstaterne kan handle med indbyrdes, men på lang sigt skal sikre et optimalt udbytte af fiskeriet og således forøge samhandelen, henhører ikke under anvendelsesområdet for artikel 29 EF om frie varebevægelser.

(jf. præmis 50)

2. Princippet om forbud mod forskelsbehandling og proportionalitetsprincippet hører til fællesskabsrettens almindelige grundsætninger og finder på landbrugsområdet, der omfatter fiskeri, udtryk i artikel 34, stk. 2, andet afsnit, EF. Denne bestemmelse tillægger fællesskabslovgiver den opgave at iværksætte den fælles landbrugspolitik i henhold til artikel 33 EF med henblik på at sikre landbrugsbefolkningen en rimelig levestandard såvel som forsyningssikkerheden, idet enhver form for forskelsbehandling af Fællesskabets producenter er udelukket.

For så vidt angår den retslige prøvelse af betingelserne for anvendelse af proportionalitetsprincippet og under hensyn til det vide skøn, fællesskabslovgiver har på området for den fælles landbrugspolitik, er det kun, hvis en foranstaltning på dette område er åbenbart uhensigtsmæssig i forhold til det mål, som vedkommende institution forfølger, at en sådan foranstaltning vil kunne kendes ulovlig.

(jf. præmis 53, 54 og 57)

3. Gyldigheden af punkt 4, litra b), og punkt 6, litra a), i bilag XVII til forordning nr. 2341/2002 om fastsættelse for 2003 af fiskerimuligheder og dertil knyttede betingelser for visse fiskebestande og grupper af fiskebestande gældende for EF-farvande og for EF-fartøjer i andre farvande, som er omfattet af fangstbegrænsninger, samt af punkt 4, litra b), og punkt 6, litra a), i samme bilag, som ændret ved forordning nr. 671/2003, og af artikel 1 i beslutning 2003/185 om tildeling af ekstra dage til havs til medlemsstaterne ifølge bilag XVII til forordning nr. 2341/2002 påvirkes ikke af den omstændighed, at fartøjer, der er udstyret med bomtrawl med åbent grej, har måttet bære foranstaltninger, der mindsker fiskeriindsatsen i betydeligt højere grad end fartøjer, der er udstyret med andre redskabstyper, proportionelt i forhold til den mængde torsk, de fanger.

Disse foranstaltninger er nemlig ikke åbenbart uhensigtsmæssige. Med foranstaltningerne foretrak Rådet at fordele begrænsningen af fiskeriindsatsen mellem alle de berørte aktører frem for at pålægge et moratorium for den aktivitet, der vedrører fiskere, der hovedsageligt fanger torsk. Herved bestræbte det sig på at opfylde et af den fælles landbrugspolitiks formål, nemlig at fastholde en rimelig levestandard for alle de berørte fiskere. Dette valg fra lovgivers side er ikke i sig selv kritisabelt, forudsat at det ikke gennem vedtagelse af de anfægtede foranstaltninger uden objektiv begrundelse fører til at stille en anden gruppe fiskere uforholdsmæssigt ringere. Den omstændighed, at en bestemt gruppe i højere grad end en anden berøres af en lovgivningsforanstaltning, indebærer ikke nødvendigvis, at denne er uforholdsmæssig eller udtryk for forskelsbehandling, når der med foranstaltningen tilsigtes en samlet løsning på et problem af almen interesse.

(jf. præmis 59, 60, 63, 76 og 77 samt domskonkl.)