This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document 62002CJ0292
Sammendrag af dom
Sammendrag af dom
Fiskale bestemmelser – harmonisering af lovgivningerne – afgiftsstrukturen for mineralolier – direktiv 92/81 – mineralolie, uanset om den er mærket eller ej, overgået til frit forbrug i en medlemsstat, og som befinder sig i normaltanken på erhvervskøretøjer, herunder landbrugsmaskiner – anvendelse som brændstof til fremdrift eller andet formål i samme maskiner – pålæggelse af punktafgift i en anden medlemsstat – forbud – borgernes mulighed for at påberåbe sig artikel 8a i direktiv 92/81 for de nationale domstole
(Rådets direktiv 92/81, art. 8a, stk. 1)
Artikel 8a, stk. 1, i direktiv 92/81 om harmonisering af punktafgiftsstrukturen for mineralolier skal forstås således, at den forbyder medlemsstaterne at pålægge mineralolie – uanset om den er mærket eller ej – der befinder sig i normaltanken på et erhvervskøretøj, herunder en landbrugsmaskine, og som anvendes som brændstof ikke alene til fremdrift af køretøjet, men også til andre formål, såsom landbrugsarbejde, afgift, når denne mineralolie er lovligt overgået til frit forbrug i en anden medlemsstat.
Det følger af ordlyden af denne artikel, hvorefter mineralolier, der er overgået til frit forbrug i en medlemsstat, og som befinder sig i erhvervskøretøjers normaltanke og er bestemt til at benyttes som brændstof til disse køretøjer, ikke pålægges punktafgift i en anden medlemsstat, set i lyset af formålene hermed, nemlig beskyttelsen af den frie bevægelighed for personer og varer og hensynet til at undgå dobbeltbeskatning, at nævnte artikel skal forstås vidt. Desuden kan en medlemsstat ikke med støtte i sin egen lovgivning forbyde anvendelsen af mærket mineralolie som brændstof i normaltanken for erhvervskøretøjer hidrørende fra en anden medlemsstat, der tillader en sådan anvendelse.
Det nævnte forbud er i øvrigt tilstrækkeligt klart, præcist og ubetinget til at kunne påberåbes af borgerne for de nationale domstole med henblik på at modsætte sig nationale bestemmelser, der er uforenelige med dette forbud.
(jf. præmis 41, 54, 55, 61 og 62 samt domskonkl. 1 og 2)