Nøgleord
Sammendrag

Nøgleord

1. Fri udveksling af tjenesteydelser — traktatens bestemmelser — anvendelsesområde — drift af spilleautomater — omfattet — monopol på drift af spil — artikel 31 EF finder ikke anvendelse — (Art. 2 EF, 28 EF, 29 EF, 31 EF og 49 EF)

2. Fri udveksling af tjenesteydelser — restriktioner — national lovgivning, som forbeholder retten til at drive lykkespil for kasinoer — begrundelse — socialpolitiske hensyn og forebyggelse af svig — mindre restriktive betingelser i andre medlemsstater — uden betydning — foranstaltninger til organisation og kontrol — de nationale myndigheders skøn — (Art. 49 EF)

Sammendrag

1. Lykkespil udgør økonomisk virksomhed i artikel 2 EF’s forstand. Virksomhed med drift af spilleautomater til lykkespil skal – uanset om denne virksomhed kan adskilles fra virksomhed vedrørende fremstilling, import og distribution af disse automater – nærmere bestemt anses for virksomhed vedrørende tjenesteydelser i traktatens forstand, og den er derfor ikke omfattet af artikel 28 EF og 29 EF vedrørende de frie varebevægelser. Idet der ved lykkespil er tale om virksomhed vedrørende tjenesteydelser, er et monopol på drift af lykkespil ikke omfattet af artikel 31 EF’s anvendelsesområde, som omhandler udveksling af varer.

(jf. præmis 48, 56, 59-61 samt domskonkl. 1-3)

2. En national lovgivning, som begrænser retten til at drive og anvende lykkespil til bestemte steder som f.eks. kasinoer, og som finder anvendelse uden forskel på egne statsborgere og borgere i andre medlemsstater, udgør en hindring for den frie udveksling af tjenesteydelser. Artikel 49 EF ff. er imidlertid ikke til hinder for en sådan lovgivning, når den hviler på socialpolitiske hensyn og hensynet til forebyggelse af svig.

Det forhold, at der i andre medlemsstater eventuelt findes lovgivning, der fastsætter mindre restriktive betingelser for drift og anvendelse af lykkespil end dem, der er fastsat i den omtvistede lovgivning, er i øvrigt uden relevans for spørgsmålet, om sidstnævnte lovgivning er forenelig med fællesskabsretten. Det tilkommer nemlig de nationale myndigheder at vurdere, om det i forbindelse med det forfulgte mål er nødvendigt helt eller delvist at forbyde sådanne aktiviteter eller kun at begrænse dem og at fastsætte mere eller mindre strenge kontrolforanstaltninger.

Det tilkommer ligeledes alene de nationale myndigheder inden for rammerne af deres skøn at vælge foranstaltningerne til organisation og kontrol med drift og anvendelse af lykkespil, som eksempelvis krav om indgåelse af en administrativ koncessionskontrakt med staten eller begrænsning af driften og anvendelsen af visse spil til områder, der er forskriftsmæssigt godkendt til dette formål.

(jf. præmis 75, 79, 81, 87 og 88 samt domskonkl. 4-6)