Nøgleord
Sammendrag

Nøgleord

1. Social sikring af vandrende arbejdstagere og selvstændige erhvervsdrivende - fællesskabsbestemmelser - personkreds - statsborger i en medlemsstat, der som følge af en arbejdsulykke, der er indtruffet i en anden medlemsstat, før den kompetente medlemsstat tiltrådte Den Europæiske Union, indgiver en ansøgning om erhvervsudygtighedspension - omfattet

(Rådets forordning nr. 1408/71, art. 94, stk. 2 og 3)

2. Social sikring af vandrende arbejdstagere og selvstændige erhvervsdrivende - ligebehandling - betingelser for at erhverve ret til erhvervsudygtighedspension som følge af en arbejdsulykke - national bestemmelse, hvorefter der kun kan dispenseres fra kravet om udståelse af en karenstid, såfremt den tilskadekomne på tidspunktet for ulykken var tilknyttet den pågældende stats sociale sikringsordning - ulovligt

(EF-traktaten, art. 48, stk. 2 (efter ændring nu art. 39, stk. 2, EF); Rådets forordning nr. 1408/71, art. 94, stk. 3)

3. Social sikring af vandrende arbejdstagere og selvstændige erhvervsdrivende - ligebehandling - national bestemmelse, der fastsætter en referenceperiode som betingelse for, at der kan erhverves ret til pension - mulighed for forlængelse af referenceperioden - denne mulighed udelukket, når de begivenheder eller omstændigheder, der ligger til grund for retten, herunder udbetaling af rente som følge af en arbejdsulykke, indtræffer i en anden medlemsstat - ulovligt - artikel 9a i forordning nr. 1408/71 ugyldig

(EF-traktaten, art. 48, stk. 2, og art. 51 (efter ændring nu art. 39, stk. 2, EF og art. 42 EF); Rådets forordning nr. 1408/71, art. 9a)

Sammendrag

1. Et tilfælde, hvor en person, som er statsborger i en medlemsstat, og som før denne stat tiltrådte Den Europæiske Union, har været beskæftiget som arbejdstager i en anden medlemsstat, hvor den pågældende havde været udsat for en arbejdsulykke, og som efter oprindelsesstatens tiltrædelse indgiver en ansøgning til myndighederne i denne sidstnævnte stat om erhvervsudygtighedspension som følge af denne ulykke, er omfattet af anvendelsesområdet for forordning nr. 1408/71, som ændret og ajourført ved forordning nr. 118/97.

For det første fremgår det af forordningens artikel 94, stk. 2, at en medlemsstat i forbindelse med tilkendelse af pension ikke kan afvise at medregne forsikringsperioder, der er tilbagelagt på en anden medlemsstats område, alene med den begrundelse, at perioderne er tilbagelagt, før forordningen trådte i kraft i den pågældende medlemsstat, for det andet er det utvivlsomt, at en arbejdsulykke, der er indtruffet på en medlemsstats område, før forordning nr. 1408/71 trådte i kraft i en anden medlemsstat, i henhold til hvis lovgivning der søges om ydelser ved erhvervsudygtighed som følge af denne ulykke, udgør en »begivenhed« i den forstand, hvori udtrykket er anvendt i forordningens artikel 94, stk. 3.

( jf. præmis 23, 25 og 26 samt domskonkl. 1 )

2. Artikel 94, stk. 3, i forordning nr. 1408/71, som ændret og ajourført ved forordning nr. 118/97, sammenholdt med traktatens artikel 48, stk. 2 (efter ændring nu artikel 39, stk. 2, EF), skal fortolkes således, at den er til hinder for en national bestemmelse, hvorefter der kun kan dispenseres fra kravet om udståelse af en karenstid som betingelse for, at der kan erhverves ret til erhvervsudygtighedspension, når den nedsatte erhvervsevne er forårsaget af en arbejdsulykke - der i det foreliggende tilfælde er indtruffet før den dato, hvor forordningen trådte i kraft i medlemsstaten - såfremt den tilskadekomne på tidspunktet for ulykken var obligatorisk eller frivilligt socialforsikret i henhold til denne medlemsstats lovgivning, men ikke i henhold til enhver anden medlemsstats lovgivning.

( jf. præmis 36 og domskonkl. 2 )

3. Traktatens artikel 48, stk. 2, og artikel 51 (efter ændring nu artikel 39, stk. 2, EF og artikel 42 EF) skal fortolkes således, at de er til hinder for en national bestemmelse, hvorefter der - med henblik på forlængelse af referenceperioden, hvori karenstiden skal være tilbagelagt som betingelse for, at der kan erhverves ret til pension - kun tages hensyn til perioder, hvori den forsikrede har oppebåret invalidepension i henhold til en national socialsikringsordning mod ulykker, uden at der er mulighed for forlængelse af denne periode, når en sådan ydelse er udredet i henhold til lovgivningen i en anden medlemsstat. Selv om en sådan lovgivning formelt finder anvendelse på enhver EF-arbejdstager uanset dennes nationalitet, som således på de i denne lovgivning opstillede betingelser kan få forlænget referenceperioden, kan en sådan lovgivning, hvis den ikke indeholder mulighed for forlængelse, når begivenheder eller omstændigheder - som udbetaling af rente som følge af en arbejdsulykke - svarende til dem, der ellers berettiger til forlængelse, indtræffer i en anden medlemsstat, give vandrende arbejdstagere en betydeligt ringere retsstilling, fordi navnlig disse arbejdstagere - særlig i tilfælde af invaliditet - vil være tilbøjelige til at vende tilbage til deres hjemland.

Af samme grunde må artikel 9a i forordning nr. 1408/71 - som ændret og ajourført ved forordning nr. 118/97 - erklæres ugyldig, for så vidt som bestemmelsen udtrykkeligt udelukker muligheden for - med henblik på forlængelse af referenceperioden efter en medlemsstats lovgivning - at tage hensyn til de perioder, hvori der er udbetalt rente som følge af en arbejdsulykke i henhold til en anden medlemsstats lovgivning.

( jf. præmis 38-40 samt domskonkl. 3 og 4 )