Nøgleord
Sammendrag

Nøgleord

1. Landbrug - EUGFL - regnskabsafslutning - afslag på finansiering af udgifter, der er en følge af urigtig anvendelse af Fællesskabets retsforskrifter - den berørte medlemsstats indsigelser - bevisbyrde - fordeling mellem Kommissionen og medlemsstaten

2. Traktatbrudssøgsmål - formål - konstatering af traktatbrud - Kommissionens adgang til at hæve sagen - proceduren for afslutning af EUGFL-regnskaber - formål - fordeling af de økonomiske byrder mellem medlemsstater og Fællesskabet - Kommissionens frie skøn - foreligger ikke

(EF-traktaten, art. 169 (nu art. 226 EF))

3. Landbrug - fælles landbrugspolitik - støtte til producenter af visse markafgrøder - fælles markedsordning - oksekød - udbetalinger som kompensation for indkomsttab som følge af reformen af den fælles landbrugspolitik - pligt til at udbetale de pågældende beløb fuldt ud til de støtteberettigede - fradrag for administrationsomkostninger - ikke tilladt

(Rådets forordning nr. 805/68, art. 30a, og nr. 1765/92, art. 15, stk. 3)

Sammendrag

1. Når Kommissionen nægter at lade visse udgifter finansiere af EUGFL med den begrundelse, at fællesskabsbestemmelserne inden for rammerne af de fælles markedsordninger for landbruget ikke er blevet overholdt, er den forpligtet til at begrunde sin beslutning, hvis der heri fastslås manglende kontrol eller mangler ved den kontrol, som vedkommende medlemsstat har gennemført. Det påhviler dog ikke Kommissionen udtømmende at godtgøre, at de nationale myndigheder har udført en mangelfuld kontrol, eller at de tal, som medlemsstaterne har meddelt, er fejlagtige, men Kommissionen skal fremlægge et bevis for, at den har en begrundet og rimelig tvivl med hensyn til denne kontrol eller disse tal. Denne lempelse af beviskravet til Kommissionen skyldes, at en medlemsstat har bedre adgang til at indsamle og kontrollere de oplysninger, der er nødvendige for afslutningen af EUGFL-regnskaberne, og at staten følgelig skal føre det mere detaljerede og fuldstændige bevis for, at dens kontrol eller tal er rigtige, og efter omstændighederne for, at Kommissionens påstande er forkerte.

( jf. præmis 7-9 og 45 )

2. Den procedure, der er foreskrevet i traktatens artikel 169 (nu artikel 226 EF) og proceduren for afslutning af EUGFL-regnskaber er begge af kontradiktorisk karakter, idet medlemsstaten sikres adgang til at varetage sine interesser, og procedurerne kan udmunde i, at sagerne indbringes for Domstolen. De to procedurer er ikke desto mindre uafhængige af hinanden, fordi de forfølger forskellige mål og er underlagt forskellige regler. Under traktatbrudsproceduren står det Kommissionen frit for, om den vil hæve sagen, når medlemsstaten i mellemtiden har bragt det påståede traktatbrud til ophør, hvorimod dette ikke er tilfældet for så vidt angår proceduren for afslutning af EUGFL-regnskaber. Regnskabsafslutningen har ikke alene til formål at konstatere, om udgifterne faktisk er blevet afholdt, og om de er blevet afholdt efter forskrifterne, men ligeledes at konstatere, om de økonomiske byrder, som følger af den fælles landbrugspolitik, er blevet fordelt korrekt mellem medlemsstaterne og Fællesskabet, idet Kommissionen ikke i så henseende råder over et frit skøn, som gør det muligt for den af fravige de regler, der gælder for denne byrdefordeling.

( jf. præmis 13 )

3. Bestemmelserne i artikel 15, stk. 3, i forordning nr. 1765/92 om indførelse af en støtteordning for producenter af visse markafgrøder og artikel 30a i forordning nr. 805/68 om den fælles markedsordning for oksekød, hvorefter de i forordningerne fastsatte godtgørelser og præmier skal udbetales fuldt ud til de støtteberettigede, indeholder et forbud mod, at de nationale myndigheder foretager fradrag i udbetalingerne eller opkræver betaling af de administrative omkostninger ved behandlingen af ansøgningerne, når dette bevirker, at støttebeløbene reduceres.

( jf. præmis 24-27 )