Nøgleord
Sammendrag

Nøgleord

1 Appel - anbringender - anbringender og argumenter, som blot gentager det for Retten fremførte - manglende angivelse af den påståede retlige fejl - afvisning - grænser - anbringende støttet på, at Retten i den sag, der er genstand for appellen, har anvendt den argumentation, der blev anvendt i en anden sag - formaliteten med hensyn til appellen

[EF-traktaten, art. 168 A (nu artikel 225 EF), EF-statutten for Domstolen, art. 51, stk. 1, Domstolens procesreglement, art. 112, stk. 1, litra c)]

2 Annullationssøgsmål - fysiske eller juridiske personer - retsakter, der berører dem umiddelbart og individuelt - forordning, hvorefter al tilpasningsstøtte til producenter af sukkerroer indstilles - søgsmål fra virksomheder, som forarbejder sukkerroer og fremstiller sukker - afvisning

(EF-traktaten, art. 173, stk. 4 (nu art. 230, stk. 4, EF), Rådets forordning nr. 2613/97, art. 2)

Sammendrag

1 Det følger af traktatens artikel 168 A (nu artikel 225 EF), artikel 51, stk. 1, i statutten for Domstolen og artikel 112, stk. 1, litra c), i procesreglementet, at et appelskrift præcist skal angive, hvilke elementer der anfægtes i den dom eller kendelse, som påstås ophævet, samt de retlige argumenter, der særligt støtter denne påstand. Dette krav er ikke opfyldt, når appelskriftet - endog uden at indeholde en argumentation, der har til formål præcist at angive den retlige fejl, den appellerede kendelse angiveligt er behæftet med - blot ordret gentager og gengiver de anbringender og argumenter, der allerede er blevet fremført for Retten, herunder de argumenter, som var baseret på faktiske omstændigheder, som Retten udtrykkeligt har forkastet. En sådan appel har i realiteten kun til formål at opnå, at de i stævningen for Retten fremsatte påstande pådømmes endnu en gang, hvilket ligger uden for Domstolens kompetence.

Imidlertid kan det forhold, at anbringenderne og argumenterne vedrørende betingelserne for, at et annullationssøgsmål anlagt af fysiske eller juridiske personer kan antages til realitetsbehandling, allerede er blevet fremført i første instans, ikke begrunde, at de skal afvises i appelsagen, hvori appellanterne har fremført en præcis kritik af den argumentation, som Retten har anvendt, idet den på den sag, der er genstand for appellen, har anvendt den begrundelse og den argumentation, der blev anvendt i et annullationssøgsmål anlagt af sukkerroeproducenter til prøvelse af den samme bestemmelse, uden at besvare nogle af appellanternes specifikke argumenter, som skulle godtgøre, at de i deres egenskab af virksomheder, der forarbejder sukkerroer og fremstiller roesukker, er umiddelbart og individuelt berørt af den pågældende bestemmelse.

(jf. præmis 16-19)

2 Et annullationssøgsmål anlagt af indehavere af virksomheder, som forarbejder sukkerroer og fremstiller roesukker, til prøvelse af artikel 2 i forordning nr. 2613/97, som indstiller al national tilpasningsstøtte til sukker- og sukkerroeproducenter fra produktionsåret 2001/2002, må afvises.

For det første fremtræder denne bestemmelse som en almengyldig foranstaltning, der finder anvendelse på en objektivt bestemt situation, og som har retsvirkninger for en generel og abstrakt fastlagt persongruppe. For det andet er den omstændighed, at appellanterne på tidspunktet for ikrafttrædelsen af forordning nr. 2613/97 var de eneste konkrete adressater for forordningen, for så vidt angår producenter af roesukker i produktionsområdet, hvor de udøvede deres aktivitet, ikke i sig selv tilstrækkelig til, at de kan anses for at være individuelt berørt af nævnte forordning. En retsakt mister nemlig ikke sin almengyldighed og dermed sin retsanordnende karakter, fordi det er muligt med større eller mindre nøjagtighed at fastlægge antallet eller endog identiteten af de retssubjekter, som den på et givet tidspunkt finder anvendelse på, når det er ubestridt, at den anvendes på grundlag af objektive, faktiske og retlige omstændigheder, som er fastlagt i akten, og som er relevante i forhold til dens formål. Imidlertid finder indstillingen af støtte i henhold til artikel 2 i forordning nr. 2613/97 generel anvendelse for en ubegrænset periode på alle berørte erhvervsdrivende.

(jf. præmis 25, 29 og 30)