Nøgleord
Sammendrag

Nøgleord

1. Præjudicielle spørgsmål - formaliteten - nødvendigheden af at give Domstolen tilstrækkelige oplysninger om sagens faktiske og retlige omstændigheder

(EF-traktaten, art. 177 (nu art. 234 EF))

2. Fællesskabsret - anvendelsesområde - sportsudøvelse som økonomisk virksomhed - omfattet

(EF-traktaten, art. 2 (efter ændring nu art. 2 EF))

3. Fri bevægelighed for personer - arbejdstagere - traktatens bestemmelser - anvendelsesområde - sportsudøvelse - grænser

(EF-traktaten, art. 48 (efter ændring nu art. 39 EF))

4. Fri bevægelighed for personer - arbejdstagere - etableringsfrihed - fri udveksling af tjenesteydelser - traktatens bestemmelser - anvendelsesområde - regler, hvis formål er at give kollektive bestemmelser for lønarbejde, men som ikke hidrører fra en offentlig myndighed - omfattet

(EF-traktaten, art. 48, 52 og 59 (efter ændring nu art. 39 EF, 43 EF og 49 EF))

5. Fri udveksling af tjenesteydelser - tjenesteydelser - begreb - sportsudøvelse

(EF-traktaten art. 59 (efter ændring nu art. 49 EF) og art. 60 (nu art. 50 EF))

6. Fri udveksling af tjenesteydelser - restriktioner - regler inden for en sportsgren, hvorefter professionelle eller halvprofessionelle sportsudøveres deltagelse i internationale sportsturneringer er betinget af en udvælgelsesprocedure - lovlig

(EF-traktaten, art. 59 (efter ændring nu art. 49 EF))

Sammendrag

1. For at opnå en fortolkning af fællesskabsretten, som den nationale ret kan bruge, er det påkrævet, at denne giver en beskrivelse af de faktiske omstændigheder og de regler, som de forelagte spørgsmål hænger sammen med, eller i alt fald forklarer de faktiske forhold, der er baggrunden for dens spørgsmål. Disse krav gælder ganske særligt på visse områder, som f.eks. konkurrencerettens, der er karakteriseret ved komplekse faktiske og retlige forhold. De i forelæggelsesbeslutningerne indeholdte spørgsmål tjener ikke blot til at sætte Domstolen i stand til at give hensigtsmæssige svar, men de skal også give medlemsstaternes regeringer samt andre berørte parter mulighed for at afgive indlæg i henhold til artikel 20 i statutten for Domstolen. Det påhviler Domstolen at overvåge, at denne mulighed bevares, når henses til, at det i henhold til ovennævnte bestemmelse kun er forelæggelsesbeslutningerne, der meddeles de pågældende parter.

( jf. præmis 30 og 31 )

2. I betragtning af Fællesskabets mål henhører sportsudøvelse under fællesskabsretten, for så vidt der er tale om en økonomisk virksomhed i traktatens artikel 2's forstand (efter ændring nu artikel 2 EF). Dette gælder for professionelle eller halvprofessionelle judokæmperes virksomhed, når de udfører en lønnet arbejdsydelse eller en tjenesteydelse mod vederlag, og den nævnte virksomhed er reel og faktisk og ikke af en sådan art, at den fremstår som rent marginal eller supplerende.

( jf. præmis 41, 53 og 54 )

3. Traktatens bestemmelser om personers frie bevægelighed står ikke i vejen for en regulering eller praksis på sportsområdet, der af ikke-økonomiske grunde udelukker fremmede spillere fra visse kampe som følge af disse kampes særlige karakter og rammer, hvorfor de udelukkende vedrører sporten som sådan, som f.eks. ved kampe mellem landshold fra forskellige lande. Denne indskrænkning i anvendelsesområdet for de omhandlede bestemmelser må imidlertid begrænses til, hvad dens formål kræver, og kan ikke påberåbes til støtte for at udelukke en hel sportsart fra traktatens anvendelsesområde.

( jf. præmis 43 )

4. Fællesskabsbestemmelserne om fri bevægelighed for personer og tjenesteydelser gælder ikke alene for offentlige myndigheders retsakter, men tillige for andre former for regler, hvis formål er at give kollektive bestemmelser for lønarbejde og tjenesteydelser. Afskaffelsen mellem medlemsstaterne af hindringerne for den frie bevægelighed for personer og den frie udveksling af tjenesteydelser ville nemlig blive truet, hvis afskaffelsen af nationale skranker blev modvirket af hindringer, som skyldes, at sammenslutninger eller organer, der ikke henhører under den offentlige ret, udøver deres retlige autonomi.

( jf. præmis 47 )

5. Sportslig virksomhed og navnlig en eliteidrætsudøvers deltagelse i en international turnering kan indebære, at der præsteres flere forskellige, men tæt sammenflettede tjenesteydelser, som kan falde ind under traktatens artikel 59 (efter ændring nu artikel 49 EF) og artikel 60 (nu artikel 50 EF), selv om der ikke betales for visse af disse ydelser af dem, der modtager ydelserne.

( jf. præmis 55 og 56 )

6. Regler inden for en sportsgren, hvorefter det kræves, at en sportsudøver, der er professionel eller halvprofessionel eller aspirerer til en status som professionel eller halvprofessionel, skal have en tilladelse fra eller være blevet udtaget af sit nationale forbund for at kunne deltage i en international sportsturnering på højt plan, hvor det ikke er landshold, der konkurrerer, udgør ikke i sig selv en hindring for den frie udveksling af tjenesteydelser, som er forbudt efter traktatens artikel 59 (efter ændring nu artikel 49 EF), forudsat at reglen er nødvendig som led i organiseringen af en sådan turnering.

( jf. præmis 69 og domskonkl. )