Nøgleord
Sammendrag

Nøgleord

1 Praejudicielle spoergsmaal - Domstolens kompetence - graenser - fremlaeggelse under sagens behandling for Domstolen af andre faktiske omstaendigheder end dem, der er beskrevet i forelaeggelsesdommen - Domstolens forpligtelse til at holde sig til de faktiske omstaendigheder, der fremgaar af forelaeggelsesdommen

(EF-traktaten, art. 177; EF-statutten for Domstolen, art. 20)

2 Frie varebevaegelser - fravigelser - eksistensen af direktiver om harmonisering - virkninger - beskyttelse af varemaerkeretten sikret ved en national lovgivning i tilfaelde af, at en vare bringes i omsaetning i en medlemsstat af indehaveren eller med dennes samtykke - vurdering i lyset af direktiv 89/104

(EF-traktaten, art. 30 og 36; Raadets direktiv 89/104, art. 7)

3 Institutionernes retsakter - direktiver - medlemsstaternes gennemfoerelse - noedvendigheden af at sikre direktivers effektive virkning - nationale domstoles pligter

4 Tilnaermelse af lovgivningerne - varemaerker - direktiv 89/104 - varer med oprindelse i et tredjeland bragt i omsaetning i en medlemsstat af varemaerkeindehaveren eller med dennes samtykke - en uafhaengig forhandlers lovlige erhvervelse - indfoersel til en anden medlemsstat uden forarbejdning og uden aendring af emballagen - varemaerkerettigheder i de to medlemsstater indehaves af samme koncern - varemaerkeindehaveren modsaetter sig indfoersel - ulovligt i henhold til princippet om konsumption af varemaerkeretten

(EF-traktaten, art. 30 og 36; Raadets direktiv 89/104, art. 7, stk. 1 og 2)

Sammendrag

5 Ved besvarelsen af det praejudicielle spoergsmaal, som er stillet den, kan Domstolen ikke laegge faktiske omstaendigheder til grund, som fremlaegges under retsforhandlingerne for den, og som er forskellige fra dem, der fremgaar af forelaeggelsesdommen. Hvis den gjorde det, skulle den tage stilling til et principielt problem, som den ikke indtil nu har skullet traeffe afgoerelse om, paa grundlag af faktiske omstaendigheder, som skulle have vaeret praeciseret, for at der kunne gives et hensigtsmaessigt svar. Naar det spoergsmaal, som er stillet, rejser et vigtigt problem vedroerende omfanget af de rettigheder, som en varemaerkeindehaver kan udlede af maerket, og naar varemaerkeindehaveren, der ikke er part i hovedsagen, ikke kan goere sin argumentation gaeldende for Domstolen, er saerlige grunde til hinder for, at Domstolen ser bort fra de faktiske omstaendigheder, saaledes som de er fremstillet i forelaeggelsesdommen. Under alle omstaendigheder vil en aendring af de praejudicielle spoergsmaals indhold vaere uforenelig med Domstolens opgaver i henhold til traktatens artikel 177 og med dens forpligtelse til at give medlemsstaternes regeringer samt andre beroerte parter mulighed for at afgive indlaeg i henhold til artikel 20 i statutten for Domstolen, naar henses til, at det i henhold til denne bestemmelse kun er forelaeggelsesbeslutningerne, der meddeles de paagaeldende parter.

6 Artikel 7 i foerste direktiv 89/104 om varemaerker, som er affattet i generelle vendinger, indeholder en fuldstaendig regulering af spoergsmaalet om konsumption af varemaerkeretten for saa vidt angaar produkter, der er markedsfoert inden for Faellesskabet, saaledes at nationale foranstaltninger i denne sammenhaeng skal bedoemmes ud fra direktivbestemmelserne og ikke paa grundlag af traktatens artikel 30 og 36, dog saaledes at forstaa, at direktivet selv, ligesom enhver bestemmelse i den afledte ret, skal fortolkes i lyset af traktatens bestemmelser, i det foreliggende tilfaelde bestemmelserne om frie varebevaegelser.

7 Den nationale domstol er ved anvendelsen af nationale retsforskrifter, hvad enten de er aeldre eller yngre end et direktiv, forpligtet til i videst muligt omfang at fortolke dem i lyset af direktivets ordlyd og formaal og at fremkalde det med direktivet tilsigtede resultat.

8 Artikel 7 i foerste direktiv 89/104 om varemaerker, som er affattet med en ordlyd, der svarer til den, Domstolen har benyttet i sin praksis, hvori den, i forbindelse med fortolkningen af traktatens artikel 30 og 36, har anerkendt princippet om konsumption af varemaerkeretten i faellesskabsretten, skal fortolkes saaledes, at den er til hinder for anvendelse af en national bestemmelse i den foerste medlemsstat, hvorefter indehaveren af en varemaerkeret kan hindre indfoersel af en vare, der er beskyttet af maerket, i en situation, hvor

- varen er fremstillet i et tredjeland

- varen er blevet indfoert til en anden medlemsstat af varemaerkeindehaveren eller af et andet selskab, der hoerer til samme koncern som varemaerkeindehaveren

- varen er koebt lovligt i den anden medlemsstat af en uafhaengig forhandler, som har udfoert den til den foerste medlemsstat

- varen ikke er blevet underkastet nogen forarbejdning, og emballagen ikke er blevet aendret, bortset fra, at der paa etiketten er tilfoejet nogle bemaerkninger, som skal opfylde kravene i indfoerselsmedlemsstatens lovgivning, og

- varemaerkerettighederne i begge medlemsstater indehaves af samme koncern.

Dels gaelder princippet om konsumption, der er fastslaaet i artikel 7, saafremt maerkeindehaveren i importlandet og maerkeindehaveren i eksportlandet, selv om der er tale om forskellige personer, staar i oekonomisk forbindelse med hinanden, bl.a. som datterselskaber under samme koncern. Dels er det uden betydning, om den af maerket beskyttede vare er fremstillet i et tredjeland, naar den under alle omstaendigheder er lovligt afsat paa den medlemsstats marked, hvortil den er blevet indfoert af varemaerkeindehaveren eller med hans samtykke, herunder af et andet selskab hoerende til samme koncern som denne. Endelig kan en blot tilfoejelse paa etiketten af oplysninger som de ovenfor beskrevne ikke udgoere en skellig grund, som omhandlet i direktivets artikel 7, stk. 2, saafremt den saaledes aendrede etiket ikke udelader visse vigtige oplysninger eller ikke indeholder urigtige oplysninger eller ikke fremtraeder paa en saadan maade, at den kan skade varemaerkets og dets indehavers omdoemme.