Nøgleord
Sammendrag

Nøgleord

++++

1. Fiskale bestemmelser ° interne afgifter ° traktatens bestemmelser ° anvendelse paa Benelux-landenes omraade ° frugt- eller druevine fremstillet i disse stater ° indenlandske varer i artikel 95' s forstand ° afgiftsmaessig fortrinsstilling for druevine fremstillet i Luxembourg ° lovligt ° afgiftsmaessig fortrinsstilling for frugtvine fremstillet i et af Benelux-landene ° forbud ° begrundelse ° ordningen noedvendig for at Benelux-ordningen kan fungere tilfredsstillende ° ikke noedvendig

(EOEF-traktaten, art. 95 og 233; protokollen om Storhertugdoemmet Luxembourg, art. 1, stk. 1, andet afsnit; Raadets forordning nr. 541/70, art. 2)

2. Fiskale bestemmelser ° interne afgifter ° forbud mod forskelsbehandling mellem importerede varer og lignende indenlandske varer ° lignende varer ° begreb ° fortolkning ° kriterier ° frugtvine paa den ene side og roedvine, sherry, madeira, vermouth og champagne paa den anden side

(EOEF-traktaten, art. 95, stk. 1)

3. Fiskale bestemmelser ° interne afgifter ° forbud mod afgifter, som indirekte kan beskytte andre varer ° formaal ° bedoemmelseskriterier ° nedsaettelse af forbruget af importerede varer

(EOEF-traktaten, art. 95, stk. 2)

4. Praejudicielle spoergsmaal ° fortolkning ° fortolkningsdommes tidsmaessige virkning ° tilbagevirkende gyldighed ° Domstolens begraensning heraf ° betingelser ° dom om fortolkning af traktatens artikel 95 og dens anvendelse inden for Benelux ° betingelser ikke opfyldt ° dommens vaesentligste finansielle foelger for den paagaeldende medlemsstat ° ikke afgoerende kriterium

(EOEF-traktaten, art. 95 og 177)

5. Fiskale bestemmelser ° interne afgifter ° afgifter, der er uforenelige med faellesskabsretten ° tilbagebetaling ° regler herfor ° anvendelse af national ret ° betingelser ° hensyn til afgiftens eventuelle overvaeltning ° lovligt

(EOEF-traktaten, art. 95)

Sammendrag

1. Ved anvendelsen af traktatens artikel 95, hvori definitionen af begrebet "indenlandske varer" er et vaesentligt element, boer Belgiens, Nederlandenes og Luxembourgs omraader anses for ét omraade i henseende til forbrugsafgifter paa vin, for saa vidt som der er indfoert ensartede satser og kriterier for de forbrugsafgifter, som opkraeves i disse stater af gaerede drikkevarer fremstillet paa basis af frugter og af mousserende gaerede drikkevarer, idet der herfor er fastsat dels en faelles sats, dels en supplerende sats, som finder anvendelse i Belgien og Nederlandene, og for saa vidt som der i disse stater er indfoert en ens ordning for opkraevning af forbrugsafgifter og en ordning for indbyrdes afregning.

Foelgelig maa alle frugt- eller druevine, som er fremstillet i Benelux-landene, anses for indenlandske varer i traktatens artikel 95' s forstand.

Den afgiftsmaessige fortrinsstilling, som Benelux-landene gav de i Luxembourg fremstillede druevine i forhold til importerede vine, var derfor ikke i strid med traktaten, i saerdeleshed ikke med traktatens artikel 95, under hensyn til den undtagelsesregel, som findes i artikel 1, stk. 1, andet afsnit, i den protokol om Storhertugdoemmet Luxembourg, der er indeholdt i bilaget til traktaten, og som er opretholdt ved artikel 2 i forordning nr. 541/70 om landbruget i Storhertugdoemmet Luxembourg og andre senere forordninger. Benelux-landene var derimod ikke berettiget til at stille vine, der fremstilles paa deres omraade paa basis af andre frugter end druer, fordelagtigere til skade for lignende drikkevarer, som hidroerer fra en anden af Faellesskabets medlemsstater.

En saadan afgiftsmaessig forskelsbehandling af importerede produkter er ikke berettiget efter traktatens artikel 233, da den ikke kan anses for noedvendig for, at den ved Benelux-aftalen indfoerte ordning kan fungere tilfredsstillende. En medlemsstat kan nemlig ikke paaberaabe sig denne bestemmelse som begrundelse for at unddrage sig sine forpligtelser efter traktatens artikel 95, naar dette ikke er noedvendigt for, at Benelux-ordningen kan fungere tilfredsstillende.

2. Ved fortolkningen af begrebet lignende varer i traktatens artikel 95, stk. 1 ° hvilket begreb skal fortolkes vidt ° maa det undersoeges, om de paagaeldende varer frembyder ensartede egenskaber og tjener samme behov ud fra et forbrugersynspunkt. Denne undersoegelse skal ikke foretages paa grundlag af et strengt identitetskriterium, men ud fra, om varerne med hensyn til deres anvendelse er beslaegtet med hinanden og sammenlignelige. Hvad saerlig angaar vurderingen af, om frugtvine og druevine er lignende varer, skal der paa den ene side tages hensyn til samtlige de objektive kendetegn hos de to grupper af drikkevarer, saasom deres oprindelse, den anvendte fremstillingsmetode, deres organoleptiske egenskaber, herunder navnlig smag og alkoholindhold, og paa den anden side til, om de to grupper af drikkevarer maa antages at tjene samme behov ud fra et forbrugersynspunkt.

Det er tidligere fastslaaet i retspraksis ved anvendelse af disse kriterier, at roede bordvine og frugtvine skal anses for lignende varer.

Hvad angaar kvalitetsroedvine fra et bestemt dyrkningsomraade, hedvine af typerne sherry, madeira og vermouth, paa den ene side, og champagne paa den anden side, tilkommer det den nationale ret paa grundlag af de foernaevnte kriterier at vurdere, om saadanne produkter er lignende varer som henholdsvis stille frugtvine med et alkoholindhold paa ikke over 15% vol. og mousserende frugtvine med et alkoholindhold paa ikke over 15% vol., hvorved det dog maa konstateres, at der er vaesentlige forskelle mellem hedvine, vermouth og champagne, det vaere sig i henseende til forbrugsvanerne og de organoleptiske egenskaber eller i henseende til produktionsmetoderne.

3. Formaalet med traktatens artikel 95, stk. 2, er at afskaffe enhver form for indirekte afgiftsmaessig beskyttelse af indenlandske varer i forhold til varer, som uden i stk. 1' s forstand at vaere lignende varer som indenlandske varer dog delvis, indirekte eller potentielt er i konkurrence med visse af de indenlandske varer.

Vurderingen af, om en afgiftsbyrde er forenelig med naevnte traktatbestemmelse, skal foretages under hensyn til denne afgiftsbyrdes indvirkning paa konkurrenceforholdet mellem de paagaeldende varer, hvorfor det navnlig er afgoerende, om denne afgiftsbyrde kan paavirke det paagaeldende marked ved at nedsaette det potentielle forbrug af importerede varer til fordel for konkurrerende indenlandske varer. Herved skal der tages hensyn til forskellen mellem de paagaeldende varers salgspris og virkningen af denne forskel paa forbrugernes valg samt til udviklingen i forbruget af de paagaeldende varer.

4. Den fortolkning, som Domstolen foretager af en regel i faellesskabsretten under udoevelse af sin kompetence i henhold til traktatens 177, skal i noedvendigt omfang klarlaegge og praecisere denne regels betydning og raekkevidde, saaledes som den skal eller skulle forstaas og anvendes siden tidspunktet for sin ikrafttraeden. Foelgelig kan og skal den nationale ret anvende den saaledes fortolkede regel selv paa retsforhold, der er stiftet foer, og som bestaar paa det tidspunkt, da der afsiges dom vedroerende den praejudicielle anmodning om en fortolkning, saafremt betingelserne for at anlaegge sag ved de kompetente retter om anvendelsen af den paagaeldende regel i oevrigt er opfyldt.

Under hensyn til disse principper kan virkningen af en dom vedroerende en praejudiciel anmodning om fortolkning kun begraenses tidsmaessigt, saafremt der foreligger helt ekstraordinaere omstaendigheder. Dette kan kun komme paa tale under ganske bestemte forhold, hvor der ellers er risiko for alvorlige oekonomiske foelger, navnlig fordi der er stiftet mange retsforhold i god tro i henhold til de paagaeldende retsforskrifter, som tidligere er blevet anset for at vaere lovligt i kraft, og naar det fremgaar, at de private og de nationale myndigheder er blevet forledt til at foelge en adfaerd, som ikke er i overensstemmelse med Faellesskabets retsforskrifter, paa grund af en objektiv og betydelig usikkerhed vedroerende faellesskabsforskrifternes raekkevidde, en usikkerhed, som de oevrige medlemsstater eller Kommissionen eventuelt selv har bidraget til med den af dem fulgte adfaerd.

Disse betingelser er ikke opfyldt i forbindelse med en dom, som vedroerer afgiftsmaessig forskelsbehandling mellem indenlandske frugtvine paa den ene side, og lignende eller konkurrerende, importerede varer paa den anden side, og anvendelsen af traktatens artikel 95 inden for Benelux. Der findes nemlig en lang, righoldig og varieret praksis vedroerende fortolkningen af denne traktatbestemmelse og vedroerende spoergsmaalet om dens direkte anvendelighed, som ikke efterlader nogen tvivl om dens raekkevidde. Denne konstatering har desto stoerre gyldighed, naar der allerede har verseret en traktatbrudsprocedure mod den paagaeldende medlemsstat, hvorunder det netop er blevet gjort gaeldende, at medlemsstatens lovgivning var uforenelig med traktatens artikel 95.

Desuden kan den tidsmaessige begraensning af en saadan doms virkninger ikke udelukkende begrundes med de finansielle foelger, det kan have for en regering, at en afgift er ulovlig. I modsat fald ville de groveste tilsidesaettelser blive behandlet lempeligst, da det er dem, som kan have de stoerste finansielle foelger for medlemsstaterne. Saafremt der alene blev lagt vaegt paa hensyn af denne art, ville det desuden medfoere en vaesentlig svaekkelse af beskyttelsen ved domstolene af de rettigheder, som tilkommer de afgiftspligtige efter Faellesskabets afgiftsregler.

5. Hvad angaar tilbagebetalingen af nationale afgifter, som er opkraevet i strid med traktatens artikel 95, bemaerkes, at selv om faellesskabsretten ikke udelukker, at der tages hensyn til, at afgifter, der er opkraevet med urette, har kunnet overvaeltes paa andre erhvervsdrivende eller forbrugerne, paahviler det medlemsstaterne at sikre, at tilbagebetaling af afgifter, som er opkraevet med urette, sker i overensstemmelse med reglerne i deres interne retsorden paa betingelser, som ikke maa vaere mindre gunstige end dem, der gaelder for tilsvarende nationale soegsmaal, og som under ingen omstaendigheder maa umuliggoere haevdelse af rettigheder, som foelger af Faellesskabets retsorden.