Nøgleord
Sammendrag

Nøgleord

++++

1. Social sikring af vandrende arbejdstagere og selvstaendige erhvervsdrivende - ydelser - nationale antikumulationsregler - erhvervelse af ret alene i henhold til national lovgivning - anvendelighed - graenser - faellesskabsreglerne mere fordelagtige for arbejdstageren

(Raadets forordning nr. 1408/71, art. 12, stk. 2, og art. 46)

2. Social sikring af vandrende arbejdstagere og selvstaendige erhvervsdrivende - ydelser - nationale antikumulationsregler - finder ikke anvendelse paa ydelser af samme art fastsat i henhold til forordning nr. 1408/71 - invalidepension, der er aendret til alderspension, og invalidepension, der ikke er aendret - ligestilling med ydelser af samme art uanset modtagerens alder

(Raadets forordning nr. 1408/71, art. 12, stk. 2, og art. 46)

3. Social sikring af vandrende arbejdstagere og selvstaendige erhvervsdrivende - aldersforsikring og forsikring ved doedsfald - beregning af ydelserne - artikel 46 i forordning nr. 1408/71 - anvendelse i tilfaelde af, at der er erhvervet ret til ydelserne alene i henhold til lovgivningen i én medlemsstat, der tager de i denne stat tilbagelagte faktiske beskaeftigelsesperioder eller hermed ligestillede perioder forhoejet med et vist antal fiktive aar i betragtning - forsikrings- eller beskaeftigelsesperiode, som arbejdstageren har tilbagelagt i en anden medlemsstat, og som dér giver ret til en invalidepension, der ikke er aendret til en alderspension - metode til beregning af ydelserne

(Raadets forordning nr. 1408/71, art. 12, stk. 2, og art. 46)

Sammendrag

1. Ved sammenlaegning af ydelser, der udbetales af de kompetente institutioner i to eller flere medlemsstater, er bestemmelserne i forordning nr. 1408/71, naar den vandrende arbejdstager oppebaerer en pension alene i henhold til én medlemsstats lovgivning, ikke til hinder for, at denne nationale lovgivning anvendes fuldt ud, herunder de deri indeholdte antikumulationsregler. Saafremt den paagaeldende medlemsstats lovgivning alene er mindre fordelagtig for arbejdstageren end faellesskabsordningen efter forordning nr. 1408/71, skal forordningens bestemmelser dog anvendes fuldt ud.

2. Oppebaerer en arbejdstager invaliditetsydelser, der i medfoer af en medlemsstats lovgivning er aendret til en alderspension, og invaliditetsydelser i henhold til en anden medlemsstats lovgivning, der endnu ikke er aendret til en alderspension, skal alderspensionen og invaliditetsydelserne anses for at vaere af samme art, jf. artikel 12, stk. 2, i forordning nr. 1408/71, hvorefter bestemmelser i en medlemsstats lovgivning om, at en ydelse skal nedsaettes, stilles i bero eller bortfalde, naar der sker sammenlaegning af en ydelse med andre socialsikringsydelser erhvervet i samme medlemsstat eller i henhold til en anden medlemsstats lovgivning, ikke finde anvendelse, saafremt den paagaeldende modtager ydelser af samme art ved invaliditet, alderdom, doedsfald (pensioner) eller erhvervssygdomme, der fastsaettes af institutionerne i to eller flere medlemsstater.

En medlemsstats kompetente institution er forpligtet til at anvende artikel 46 i forordning nr. 1408/71, naar den skal fastsaette de ydelser, der tilkommer en vandrende arbejdstager, som opfylder alle betingelserne for at modtage fuld alderspension i denne stat, og som i en anden medlemsstat ogsaa oppebaerer en invalidepension, som ikke er aendret til en alderspension, selv om arbejdstageren ifoelge den foerste stats lovgivning ikke har naaet den pensionsalder, der kraeves for erhvervelse af ret til ydelser paa grundlag af forsikrings- og beskaeftigelsesperioder tilbagelagt i den anden medlemsstat.

3. Naar en vandrende arbejdstager opfylder betingelserne for erhvervelse af ret til alderspension alene ifoelge én medlemsstats lovgivning, hvorefter der ved fastsaettelsen af pensionen er taget hensyn til de faktiske beskaeftigelsesperioder eller hermed ligestillede perioder, der er tilbagelagt i denne medlemsstat, forlaenget med et vist antal fiktive aar for en periode inden erhvervelse af retten til ydelserne, og naar arbejdstageren i en anden medlemsstat forud for denne beskaeftigelse har tilbagelagt en forsikrings- eller beskaeftigelsesperiode, der i denne stat giver ret til en invalidepension, der ikke er aendret til alderspension, skal beregningen i henhold til artikel 46 i forordning nr. 1408/71 af den alderspension, der tilkommer arbejdstageren, foretages saaledes:

a) Fastsaettelse af stoerrelsen af den selvstaendige ydelse, jf. artikel 46, stk. 1, foerste afsnit, i forordning nr. 1408/71, som svarer til stoerrelsen af den pension, der skal udbetales i henhold til den medlemsstats lovgivning, hvor ydelserne oenskes udbetalt, uden at perioder tilbagelagt i en anden medlemsstat i medfoer af en national antikumulationsregel kan nedsaettes med det antal fiktive aar, hvormed de faktiske beskaeftigelsesperioder eller hermed ligestillede perioder i henhold til den lovgivning, den kompetente institution anvender, er forlaenget.

b) Fastsaettelse af den forholdsmaessigt beregnede ydelse, jf. artikel 46, stk. 2, i forordning nr. 1408/71, under hensyntagen til alle de fiktive perioder forud for forsikringsbegivenhedens indtraeden, hvormed de faktiske beskaeftigelsesperioder eller hermed ligestillede perioder i henhold til den lovgivning, den kompetente institution anvender, er forlaenget.

c) Sammenligning af det selvstaendige ydelsesbeloeb med det forholdsmaessigt beregnede ydelsesbeloeb, jf. artikel 46, stk. 1, andet afsnit, i forordning nr. 1408/71, idet den kompetente institution skal tage det hoejeste af disse ydelsesbeloeb i betragtning.

d) Fastsaettelse af det regulerede ydelsesbeloeb, jf. artikel 46, stk. 3, i forordning nr. 1408/71, idet den kompetente institution i givet fald skal foretage en nedsaettelse af den selvstaendige ydelse ved herfra at traekke summen af de ydelser, der er beregnet ifoelge artikel 46, stk. 1 og 2, i forordning nr. 1408/71, saafremt den selvstaendige ydelse overskrider den i artikel 46, stk. 3, foerste afsnit, naevnte oevre graense.

e) Sammenligning af det beloeb, der er resultatet af den fulde anvendelse af gaeldende national ret, herunder antikumulationsreglerne, med det beloeb, der er beregnet paa grundlag af artikel 46 i forordning nr. 1408/71, idet det hoejeste af disse beloeb skal tages i betragtning.