This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document 61985CJ0203
Sammendrag af dom
Sammendrag af dom
Sag 203/85
Nicolet Instrument GmbH
mod
Hauptzollamt Frankfurt am Main-Flughafen
anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Hessisches Finanzgericht
»Fælles toldtarif — fritagelse for videnskabelige apparater«
Sammendrag
Institutionernes retsakter – begrundelse – pligt – rækkevidde og grœnser – Kommissionens beslutning om at nœgte toldfri indførsel afet videnskabeligt apparat
(EØF-traktaten, art. 190)
Fælles toldtarif – fritagelse for told ved indførsel – videnskabelige instrumenter og apparater – vurdering af den videnskabelige karakter – procedure – ret til kontradiktion for en ansøger om toldfritagelse – ingen
(Rådets forordning nr. 1798/75; Kommissionens forordning nr. 2784/79, art. 7, stk. 2)
Selv om den begrundelse, som kræves i henhold til traktatens artikel 190, ifølge Domstolens faste praksis klart og utvetydigt skal angive de betragtninger, som den fællesskabsmyndighed, der har udstedt den anfægtede retsakt, har lagt til grund, dels således at de berørte personer kan få kendskab til grundlaget for den trufne foranstaltning, for at de kan forsvare deres rettigheder, dels således at Domstolen kan udøve sin prøvelsesret, kræves det dog ikke, at begrundelsen angiver alle de forskellige relevante faktiske eller retlige momenter. Spørgsmålet, om en beslutnings begrundelse opfylder disse krav, skal vurderes ikke blot i forhold til dens ordlyd, men ligeledes til den sammenhæng, hvori den indgår, samt alle de retsregler, som gælder på det pågældende område.
Trods en kortfattet begrundelse kan en af Kommissionen udstedt beslutning om at nægte toldfri indførsel af et videnskabeligt apparat anses for at opfylde kravene efter EØF-traktatens artikel 190, for så vidt beslutningen er rettet til de medlemsstater, der via deres repræsentanter i ekspertgruppen under Toldfritagelsesudvalget har medvirket ved udarbejdelsen af beslutningen, samt indeholder de elementer, der er nødvendige, for at de berørte personer kan vurdere, om beslutningen er behæftet med eventuelle mangler, som kan rejse tvivl om dens gyldighed.
Artikel 7, stk. 2 i forordning nr. 2784/79 om fastsættelse af gennemførelsesbestemmelserne til forordning nr. 1798/75 om fritagelse for told efter den fælles toldtarif ved indførsel af uddannelsesmæssigt, videnskabeligt eller kulturelt materiale indeholder ingen bestemmelse om, at den, der ansøger om toldfritagelse, skal deltage i den undersøgelse, som medlemsstaternes sagkyndige foretager i Toldfritagelsesudvalget, og hjemler heller ikke ansøgeren nogen ret til kontradiktion, inden Kommissionen udsteder den beslutning, hvorved det fastslås, om apparatet opfylder betingelserne for toldfritagelse.