Sag C-4/13

Agentur für Arbeit Krefeld – Familienkasse

mod

Susanne Fassbender-Firman

(anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Bundesfinanzhof)

»Social sikring — forordning (EØF) nr. 1408/71 — familieydelser — regler i tilfælde af samtidig ret til familieydelser«

Sammendrag – Domstolens dom (Femte Afdeling) af 6. november 2014

Social sikring – vandrende arbejdstagere – familieydelser – EU-regler om antikumulation – suspension af retten til ydelser i beskæftigelsesstaten – ydelser i henhold til lovgivningen i familiemedlemmernes bopælsland – beskæftigelsesmedlemsstatens mulighed for at stille retten til familieydelser i bero, når der ikke er indgivet en ansøgning om familieydelser i bopælsmedlemsstaten – lovlig – beskæftigelsesmedlemsstatens kompetente institutions skønsbeføjelse med hensyn til at anvende denne suspension – foreligger ikke

(Rådets forordning nr. 1408/71, art. 76, stk. 1 og 2)

Artikel 76, stk. 2, i forordning nr. 1408/71 skal fortolkes således, at den tillader beskæftigelsesmedlemsstaten i sin lovgivning at fastsætte, at den kompetente institution stiller retten til familieydelser i bero i det tilfælde, hvor der ikke er indgivet en ansøgning om familieydelser i bopælsmedlemsstaten. Under disse omstændigheder har den kompetente institution, hvis beskæftigelsesmedlemsstaten fastsætter en sådan suspension af retten til familieydelser i sin nationale lovgivning, pligt til at anvende denne suspension i henhold til artikel 76, stk. 2, i forordning nr. 1408/71, for så vidt som de betingelser for anvendelsen heraf, der er fastsat i denne lovgivning, er opfyldt, uden at råde over en skønsbeføjelse i denne henseende.

Af hensyn til kravet om retssikkerhed og gennemsigtighed skal retsstillingen for vandrende arbejdstagere og deres familiemedlemmer nemlig være klar og bestemt, så de sættes i stand til at få fuldt kendskab, ikke kun til deres rettigheder, men også til begrænsningerne heri.

(jf. præmis 44 og 49 samt domskonkl.)

Sag C-4/13

Agentur für Arbeit Krefeld – Familienkasse

mod

Susanne Fassbender-Firman

(anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Bundesfinanzhof)

»Social sikring — forordning (EØF) nr. 1408/71 — familieydelser — regler i tilfælde af samtidig ret til familieydelser«

Sammendrag – Domstolens dom (Femte Afdeling) af 6. november 2014

Social sikring — vandrende arbejdstagere — familieydelser — EU-regler om antikumulation — suspension af retten til ydelser i beskæftigelsesstaten — ydelser i henhold til lovgivningen i familiemedlemmernes bopælsland — beskæftigelsesmedlemsstatens mulighed for at stille retten til familieydelser i bero, når der ikke er indgivet en ansøgning om familieydelser i bopælsmedlemsstaten — lovlig — beskæftigelsesmedlemsstatens kompetente institutions skønsbeføjelse med hensyn til at anvende denne suspension — foreligger ikke

(Rådets forordning nr. 1408/71, art. 76, stk. 1 og 2)

Artikel 76, stk. 2, i forordning nr. 1408/71 skal fortolkes således, at den tillader beskæftigelsesmedlemsstaten i sin lovgivning at fastsætte, at den kompetente institution stiller retten til familieydelser i bero i det tilfælde, hvor der ikke er indgivet en ansøgning om familieydelser i bopælsmedlemsstaten. Under disse omstændigheder har den kompetente institution, hvis beskæftigelsesmedlemsstaten fastsætter en sådan suspension af retten til familieydelser i sin nationale lovgivning, pligt til at anvende denne suspension i henhold til artikel 76, stk. 2, i forordning nr. 1408/71, for så vidt som de betingelser for anvendelsen heraf, der er fastsat i denne lovgivning, er opfyldt, uden at råde over en skønsbeføjelse i denne henseende.

Af hensyn til kravet om retssikkerhed og gennemsigtighed skal retsstillingen for vandrende arbejdstagere og deres familiemedlemmer nemlig være klar og bestemt, så de sættes i stand til at få fuldt kendskab, ikke kun til deres rettigheder, men også til begrænsningerne heri.

(jf. præmis 44 og 49 samt domskonkl.)