1. 

EU-ret — grundlæggende rettigheder — personelt anvendelsesområde — juridiske personer, der er statsorganer i tredjelande — omfattet — tredjelandets ansvar for overholdelse af grundlæggende rettigheder på dets område — ingen betydning (Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder) (jf. præmis 27-32)

2. 

Retslig procedure — retskraft — rækkevidde (jf. præmis 36 og 37)

3. 

Fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik — restriktive foranstaltninger over for Iran — hjemmel — restriktive foranstaltninger fastsat i en afgørelse vedtaget på grundlag af artikel 215 TEUF — Rådets kompetence til at iværksætte restriktive foranstaltninger om indefrysning af midler, der er selvstændige og forskellige fra de foranstaltninger, der er anbefalet af De Forenede Nationers Sikkerhedsråd (art. 215 TEUF; Rådets forordning nr. 267/2012) (jf. præmis 59 og 60)

4. 

Fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik — restriktive foranstaltninger over for Iran — indefrysning af midler, der tilhører personer, enheder eller organer, som medvirker til eller støtter den nukleare spredning — henvisning til, at Irans nukleare aktiviteter indebærer en risiko for spredning — begreb — salg af udstyr og teknologi til gas- og olieindustrien — omfattet [Rådets forordning nr. 267/2012, art. 23, stk. 2, litra a); Rådets afgørelse 2010/413/FUSP] (jf. præmis 69 og 75)

1) 

Sagen forkastes, idet den er åbenbart retligt ugrundet.

2) 

Manufacturing Support & Procurement Kala Naft Co., Tehran bærer sine egne omkostninger og betaler Rådet for Den Europæiske Unions omkostninger.

3) 

Europa-Kommissionen bærer sine egne omkostninger.

1. 

EU-ret — grundlæggende rettigheder — personelt anvendelsesområde — juridiske personer, der er statsorganer i tredjelande — omfattet — tredjelandets ansvar for overholdelse af grundlæggende rettigheder på dets område — ingen betydning (Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder) (jf. præmis 27-32)

2. 

Retslig procedure — retskraft — rækkevidde (jf. præmis 36 og 37)

3. 

Fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik — restriktive foranstaltninger over for Iran — hjemmel — restriktive foranstaltninger fastsat i en afgørelse vedtaget på grundlag af artikel 215 TEUF — Rådets kompetence til at iværksætte restriktive foranstaltninger om indefrysning af midler, der er selvstændige og forskellige fra de foranstaltninger, der er anbefalet af De Forenede Nationers Sikkerhedsråd (art. 215 TEUF; Rådets forordning nr. 267/2012) (jf. præmis 59 og 60)

4. 

Fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik — restriktive foranstaltninger over for Iran — indefrysning af midler, der tilhører personer, enheder eller organer, som medvirker til eller støtter den nukleare spredning — henvisning til, at Irans nukleare aktiviteter indebærer en risiko for spredning — begreb — salg af udstyr og teknologi til gas- og olieindustrien — omfattet [Rådets forordning nr. 267/2012, art. 23, stk. 2, litra a); Rådets afgørelse 2010/413/FUSP] (jf. præmis 69 og 75)

1) 

Sagen forkastes, idet den er åbenbart retligt ugrundet.

2) 

Manufacturing Support & Procurement Kala Naft Co., Tehran bærer sine egne omkostninger og betaler Rådet for Den Europæiske Unions omkostninger.

3) 

Europa-Kommissionen bærer sine egne omkostninger.