RETTENS KENDELSE(Tredje Afdeling)

7. december 1999

Sag T-108/99

Gemma Reggimenti

mod

Europa-Parlamentet

»Tjenestemænd — søgsmål — frister — præceptiv karakter — sondring mellem klage og ansøgning efter betydningen i vedtægtens artikel 90, stk. 1 — afvisning af klagen — søgsmålsfristen udløbet — afvisning«

Fuldstændig gengivelse på fransk   II-1205

Angående:

Påstand om annullation af Europa-Parlamentets afgørelse af 18. juni 1998, der meddeler sagsøgeren afslag - for hendes regning og i hendes navn - på udbetaling af familietillæg, som hun har ret til for sit barn, til tredjemand med barnet i varetægt for perioden fra den 29. august til den 31. december 1997.

Udfald:

Sagen afvises. Hver part bærer sine egne omkostninger.

Sammendrag

1. Tjenestemænd – søgsmål – forudgående administrativ klage – frister – præceptiv karakter

   (Tjenestemandsvedtægten, art. 90 og 91)

2. Tjenestemænd – søgsmål – forudgående administrativ klage – bebyrdende retsakt udstedt – pligt til at klage direkte

   (Tjenestemandsvedtægten, art. 90, stk. 2)

3. Tjenestemænd – søgsmål – forudgående administrativ klage – begreb – afgrænsning ved Fællesskabets retsinstanser

   (Tjenestemandsvedtægten, art. 90, stk. 2)

4. Tjenestemænd – søgsmål – forudgående administrativ klage – stiltiende afslag på en ansøgning ikke rettidigt anfægtet – senere udtrykkelig afgørelse – bekræftende akt – retstab

   (Tjenestemandsvedtægten, art. 90 og 91)

1.  Selv i det tilfælde, at administrationen under en klagesag har taget stilling til de realitetsargumenter, en tjenestemand har fremsat i sin klage, er Retten ikke fritaget for pligten til at påse, om vedtægtens frister er overholdt.

   (jf. præmis 18)

   Henvisning til: Retten, 18. marts 1997, sag T-35/96, Rasmussen mod Kommissionen, Sml. Pers. II, s. 187, præmis 29 og 30.

2.  Når den kompetente myndighed over for en tjenestemand har truffet en for ham bebyrdende afgørelse, er vedkommende afskåret fra at indlede en administrativ sag med en ansøgning, men skal direkte forelægge ansættelsesmyndigheden en klage over den bebyrdende afgørelse i overensstemmelse med vedtægtens artikel 90, stk. 2.

   (jf. præmis 21)

3.  Den nøjagtige juridiske kvalifikation af en skrivelse eller en note tilkommer alene Retten og er ikke undergivet parternes vilje. En skrivelse, ved hvilken en tjenestemand uden udtrykkeligt at anmode om, at den pågældende afgørelse tilbagekaldes, klart giver udtryk for sit ønske om at få sine klagepunkter afgjort i mindelighed, eller fremdeles en skrivelse, hvorved han klart giver udtryk for sit ønske om at anfægte en bebyrdende retsakt, udgør en klage i vedtægtens artikel 90, stk. 2's forstand.

   (jf. præmis 26 og 27)

   Henvisning til: Retten, 7. juni 1991, sagT-14/91, Weyrich mod Kommissionen, Sml. II, s. 235, præmis 39 og 40, og den deri anførte retspraksis; Retten, 20. marts 1998, sag T-301/97, Feral mod Regionsudvalget, Sml. Pers. II, s. 471, præmis 22; Retten, 14. juli 1998, sag T-219/97, Brems mod Rådet, Sml. Pers. II, s. 1085, præmis 45.

4.  Den udtrykkelige afvisning af en klage, efter at fristen for at anlægge sag til prøvelse af den stiltiende afvisning er udløbet, indeholder ikke noget nyt i forhold til den retlige eller faktiske situation på tidspunktet for den stiltiende afvisning, hvorfor der foreligger en ren bekræftende retsakt, der ikke kan anses for bebyrdende og følgelig ikke kan få søgsmålsfristen til at løbe på ny.

   (jf. præmis 35)

   Henvisning til: Domstolen, 25. juni 1970, sag 58/69, Elz mod Kommissionen, ikke trykt i Samling af Afgørelser, org. réf.: Rec. s. 507; Domstolen, 7. juli 1971, sag 79/70, Müllers mod ØSU, Smi. s. 161, org. réf.: Rec. s. 689; Domstolen, 10. december 1980, sag 23/80, Grasselli, Smi. s. 3709.