Sag C-271/20

Aurubis AG

mod

Bundesrepublik Deutschland

(anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Verwaltungsgericht Berlin)

Domstolens dom (Femte Afdeling) af 25. november 2021

»Præjudiciel forelæggelse – ordning for handel med kvoter for drivhusgasemissioner – ordning for gratistildeling af kvoter – afgørelse 2011/278/EU – artikel 3, litra d) – brændselsbenchmarket delinstallation – begreberne »forbrænding« og »brændsel« – produktion af primærkobber ved flammesmeltning – anmodning om tildeling – kvoter, der er anmodet om og endnu ikke tildelt på datoen for udløbet af en handelsperiode – mulighed for at tildele disse kvoter i løbet af den følgende handelsperiode som fuldbyrdelse af en retsafgørelse, der er truffet efter denne dato«

1. Miljø – luftforurening – direktiv 2003/87 – ordning for handel med kvoter for drivhusgasemissioner – overgangsordning for gratistildeling af kvoter – anlæg til produktion af primærkobber – opdeling i delinstallationer – brændselsbenchmarket delinstallation – begreb – støberi til flammesmeltning, som sikrer oxidering af svovlet i et kobberkoncentrat, der anvendes som råstofkilde i produktionen af primærkobber – omfattet

   [Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87, art. 3, litra t), art. 10a og bilag I; Kommissionens afgørelse 2011/278, art. 3, litra d), og art. 6]

   (jf. præmis 53-77 og domskonkl. 1)

2. Miljø – luftforurening – direktiv 2003/87 – ordning for handel med kvoter for drivhusgasemissioner – overgangsordning for gratistildeling af kvoter – tidsmæssigt anvendelsesområde – tildeling af kvoter efter udløbet af en handelsperiode som fuldbyrdelse af en retsafgørelse, der er truffet efter denne dato – omfattet

   (Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87, art. 10a og 13; Kommissionens afgørelse 2011/278)

   (jf. præmis 79-90 og domskonkl. 2)

Resumé

Aurubis AG er et tysk selskab, der driver et anlæg til produktion af primærkobber, og som er omfattet af ordningen for handel med kvoter for drivhusgasemissioner på EU-niveau (herefter »ETS«), som blev oprettet med direktivet om ordningen for handel med kvoter for drivhusgasemissioner ( 1 ). Inden for disse rammer henhører dette anlæg under de kategorier af aktiviteter, for hvilke gratistildeling af kvoter for drivhusgasemissioner kan ske i henhold til afgørelse 2011/278 ( 2 ).

Aurubis’ anlæg til produktion af primærkobber består af to delinstallationer, herunder et støberi, hvori primærkobberet bliver udvundet ved anvendelse af et svovlholdigt kobberkoncentrat som råstof. Det svovl, der findes i dette koncentrat, oxideres gradvist i en flammesmelteovn, i en konverter og i en anodeovn, og der genereres således en ikkemålelig varme. Under denne proces udleder det omhandlede støberi kuldioxid i atmosfæren på grund af små mængder kulstof i kobberkoncentratet.

I 2014 tildelte Deutsche Emissionshandelsstelle (den tyske emissionshandelsinstans, Tyskland, herefter »DEHSt«) Aurubis et antal gratis emissionskvoter for den tredje handelsperiode (2013 til 2020). DEHSt krævede imidlertid i 2018 returnering af en del af disse kvoter, idet DEHSt var af den opfattelse, at produktionen af kobber i støberiet ikke opfyldte kriteriet om »brændselsbenchmarket delinstallation« som omhandlet i artikel 3, litra d), i afgørelse 2011/278 og skulle henregnes under en »procesemissionsdelinstallation« som omhandlet i samme afgørelses artikel 3, litra h). Ifølge DEHSt er der kun tale om en »brændselsbenchmarket delinstallation«, når hovedformålet med forbrændingen af et materiale er varmeproduktion, idet dette materiale i øvrigt skal være genstand for en fuldstændig forbrænding og skal kunne erstattes af andre brændstoffer. Dette er imidlertid ikke tilfældet med kobberkoncentrat, der både anvendes som rå- og brændstof.

Verwaltungsgericht Berlin (forvaltningsdomstolen i Berlin, Tyskland), for hvilken DEHSt anlagde sag til prøvelse af DEHSt’s afgørelse, besluttede at anmode Domstolen om en fortolkning af dels artikel 3, litra d), i afgørelse 2011/278, dels denne afgørelses tidsmæssige anvendelsesområde for den tredje handelsperiode, der udløb den 31. december 2020.

Domstolens bemærkninger

Indledningsvis bemærkede Domstolen, at anlæg, der henhører under ordningen for gratistildelingen af emissionskvoter som fastsat ved afgørelse 2011/278, skal opdeles i delinstallationer. Afgørelsens artikel 6 fastsætter i denne henseende, på hierarkisk måde, fire kategorier af delinstallationer, nemlig »produktbenchmarkede delinstallationer«, »varmebenchmarkede delinstallationer«, »brændselsbenchmarkede delinstallationer« og »procesemissionsdelinstallationer«.

Efter at have efterprøvet, at det omhandlede støberi ikke var omfattet af de to første kategorier af delinstallationer, undersøgte Domstolen dernæst, om støberiet var omfattet af begrebet »brændselsbenchmarket delinstallation« som defineret i artikel 3, litra d), i afgørelse 2011/278, der omfatter »input, output og dertil hørende emissioner [...], som vedrører produktionen af ikkemålelig varme fra brændselsforbrænding, der forbruges til produktion af produkter [...]«.

Hvad angår rækkevidden af dette begreb bemærkede Domstolen for det første, at betydningen af det deri omhandlede begreb »brændselsforbrænding« omfatter enhver oxidering af brændsel. Domstolen bemærkede i denne forbindelse, at det ikke fremgår af direktivet om ordningen for handel med kvoter for drivhusgasemissioner eller afgørelse 2011/278, at en forbrænding skal udelukkes fra brændselsbenchmarket, når de stoffer, der anvendes som brændsel, forekommer i det råstof, som anvendes i forbindelse med den pågældende industrielle aktivitet, og hvis kulstofindhold er lavere end kulstofindholdet i andre stoffer, der anvendes hyppigere. Der er nemlig intet i disse retsakter, der indikerer, at anvendelsen af overgangsordningen for tildeling af kvoter skal begrænses til aktiviteter, der anvender et stærkt kulstofholdigt materiale og således genererer emissioner, der overstiger en vis tærskel.

I denne henseende fastslog Domstolen, at en tilgang, der til definitionen i artikel 3, litra d), i beslutning 2011/278 ville tilføje krav eller udelukkelser, som ikke er nævnt heri, og som heller ikke kan udledes af andre bestemmelser, ville være i strid med retssikkerhedsprincippet. Domstolen bemærkede endvidere, som svar på DEHSt’s bekymring med hensyn til tildelingen af kvoter til Aurubis på grundlag af brændselsbenchmarket, som oversteg selskabets behov og ville medføre, at det kunne sælge en stor del af sine kvoter, at den omstændighed, at en driftsleder, der har mindsket sine emissioner ved at investere i innovative teknikker, af denne grund drager en større fordel af de kvoter, der er modtaget gratis, ikke skader ETS’s formål.

Domstolen fastslog for det andet, at en tildeling af kvoter på grundlag af brændselsbenchmarket ikke forudsætter, at et af formålene med, eller endda hovedformålet med den pågældende aktivitet er produktion af varme. Det fremgår nemlig af selve ordlyden af artikel 3, litra d), i beslutning 2011/278, at produktionen af denne varme ikke er formålet med de heri omhandlede delinstallationer, men snarere det nødvendige middel til at nå det mål, der bl.a. består i fremstilling af et produkt.

Henset til det ovenstående konkluderede Domstolen, at artikel 3, litra d), i afgørelse 2011/278 skal fortolkes således, at begrebet »brændselsbenchmarket delinstallation« inden for et anlæg, der producerer primærkobber, omfatter et flammesammensmeltningsstøberi, der foranstalter oxidering af det svovl, der anvendes som råstof.

Hvad angår det tidsmæssige anvendelsesområde for afgørelse 2011/278 for den tredje handelsperiode (2013-2020) fastslog Domstolen, at denne afgørelse skal fortolkes således, at gratiskvoter, som et anlægs driftsleder har ret til for denne periode, stadig kan tildeles denne driftsleder, når de er disponible, selv efter den 31. december 2020, til gennemførelse af en retsafgørelse, der er truffet efter denne dato.

( 1 ) – Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF af 13.10.2003 om en ordning for handel med kvoter for drivhusgasemissioner i Fællesskabet og om ændring af Rådets direktiv 96/61/EF (EUT 2003, L 275, s. 32), som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/29/EF af 23.4.2009 (EUT 2009, L 140, s. 63) (herefter »direktivet om ordningen for handel med kvoter for drivhusgasemissioner«).

( 2 ) – Kommissionens afgørelse 2011/278/EU af 27.4.2011 om fastlæggelse af midlertidige EU-regler for harmoniseret gratistildeling af emissionskvoter i henhold til artikel 10a i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF (EUT 2011, L 130. s. 1) (herefter »afgørelse 2011/278«), ophævet med virkning fra den 1.1.2021