Sag T-9/19

ClientEarth

mod

Den Europæiske Investeringsbank

Rettens dom (Anden Udvidede Afdeling) af 27. januar 2021

»Miljø – finansiering af et biomassekraftværk i Galicien – afgørelse truffet af EIB’s bestyrelse om godkendelse af finansieringen – adgang til klage og domstolsprøvelse på miljøområdet – Århuskonventionens artikel 9 og 10 – artikel 10-12 i forordning (EF) nr. 1367/2006 – anmodning om intern prøvelse – afvisning af ansøgningen – et anbringendes antagelse til realitetsbehandling – begrundelsespligt – begrebet akt, som er udstedt i henhold til miljølovgivningen – begrebet akt, som har bindende og eksterne virkninger«

1. Institutionernes retsakter – begrundelse – forpligtelse – rækkevidde – domstolsprøvelse

   [Art. 296 TEUF; Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, art. 41, stk. 2, litra c); Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 1367/2006, art. 2, stk. 1, litra g), og art. 10, stk. 2]

   (jf. præmis 87, 94 og 98-102)

2. Annullationssøgsmål – Unionens retsinstansers kompetence – rækkevidde – Rettens beføjelse til at erstatte den af ophavsmanden til den anfægtede retsakt anførte begrundelse med sin egen – udelukket

   (Art. 263 TEUF)

   (jf. præmis 88 og 91)

3. EU-ret – fortolkning – metoder – fortolkning på grundlag af de folkeretlige aftaler, der er indgået af Unionen – fortolkning af forordning nr. 1367/2006 i lyset af Århuskonventionen om adgang til oplysninger, offentlig deltagelse i beslutningsprocesser samt adgang til klage og domstolsprøvelse på miljøområdet (Århuskonventionen)

   [Århuskonventionen, art. 9, stk. 3 og 4; Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 1367/2006, art. 2, stk. 1, litra g)]

   (jf. præmis 107)

4. Miljø – Århuskonventionen – anvendelse på EU-institutionerne – ikke-statslige organisationers mulighed for at anmode om intern prøvelse af forvaltningsakter på miljøområdet – genstanden for prøvelsen – retsakter udstedt i henhold til miljølovgivningen – begreb – afgørelse truffet af Den Europæiske Investeringsbanks bestyrelse om godkendelse af finansieringen af et projekt – afgørelse, hvorved det fastslås, at projektet er støtteberettiget i henhold til miljømæssige kriterier – omfattet

   [Art. 191, stk. 1, TEUF, art. 192, stk. 2, TEUF og art. 289, stk. 1-3, TEUF; Århuskonventionen, art. 9, stk. 3 og 4; Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 1367/2006, art. 2, stk. 1, litra f) og g), art. 2, stk. 2, og art. 10]

   (jf. præmis 117-126 og 140)

5. Miljø – Århuskonventionen – anvendelse på EU-institutionerne – ikke-statslige organisationers mulighed for at anmode om intern prøvelse af forvaltningsakter på miljøområdet – genstanden for prøvelsen – akter, som har bindende og eksterne retsvirkninger – begreb – afgørelse truffet af Den Europæiske Investeringsbanks bestyrelse om godkendelse af finansieringen af et projekt – endelig stillingtagen til, om projektet er støtteberettiget, henset til dets miljømæssige og sociale aspekter – omfattet

   [Art. 263 TEUF; Århuskonventionen, art. 9, stk. 3; Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 1367/2006, art. 2, stk. 1, litra g), samt art. 10 og 12]

   (jf. præmis 149, 153 og 167-171)

Resumé

I 2016 søgte initiativtageren til et projekt vedrørende opførelse af et biomasseanlæg til elproduktion drevet af skovaffald i kommunen Curtis i Galicien (Spanien) at opnå finansiering fra Den Europæiske Investeringsbank (EIB). Ved afgørelse af 12. april 2018 (herefter »den omtvistede afgørelse«) godkendte EIB’s bestyrelse foreløbigt forslaget til finansiering af det nævnte projekt i form af et lån. EIB underrettede initiativtageren om denne afgørelse og anførte, at godkendelsen ikke skabte nogen forpligtelse for EIB til at yde lånet, men gjorde det muligt for initiativtageren at træffe de nødvendige foranstaltninger med henblik på formalisering af lånet.

Den ikke-statslige miljøbeskyttelsesorganisation ClientEarth indgav en anmodning om intern prøvelse af den omtvistede afgørelse til EIB i henhold til artikel 10 i forordning nr. 1367/2006 ( 1 ) og afgørelsen om de nærmere regler for anvendelsen af denne forordning ( 2 ). ClientEarth anfægtede i det væsentlige EIB’s bestyrelses vurdering, hvorefter det omhandlede projekt bidrog til virkeliggørelsen af EU’s miljømål.

EIB afviste anmodningen om intern prøvelse fra realitetsbehandling med den begrundelse, at den omtvistede afgørelse ikke udgjorde en »forvaltningsakt«, der kunne underkastes intern prøvelse i henhold til forordning nr. 1367/2006.

ClientEarth fremsatte til støtte for sit annullationssøgsmål til prøvelse af denne afgørelse om afvisning to anbringender vedrørende dels en tilsidesættelse af begrundelsespligten, dels en urigtig anvendelse af betingelserne for, at en akt kan kvalificeres som en »forvaltningsakt« som omhandlet i forordning nr. 1367/2006.

Rettens Anden Udvidede Afdeling gav ClientEarth medhold i søgsmålet. I dommen behandlede Retten det hidtil ubesvarede spørgsmål om, hvorvidt en afgørelse truffet af EIB’s bestyrelse om godkendelse af finansieringen af et projekt kan kvalificeres som en forvaltningsakt som omhandlet i forordning nr. 1367/2006.

Rettens bemærkninger

Retten afviste først, at EIB’s anbringende om, at anmodningen om intern prøvelse var uforenelig med EIB’s uafhængighed med hensyn til bankens finansielle transaktioner, kunne antages til realitetsbehandling. For så vidt som denne grund ikke fremgik selvstændigt af begrundelsen for afgørelsen om afvisning af anmodningen om intern prøvelse, ville en realitetsbehandling af dette anbringende nemlig medføre, at Retten ville sætte sin egen begrundelse i stedet for EIB’s begrundelse, hvilket er forbudt i forbindelse med legalitetskontrollen i henhold til artikel 263 TEUF.

Hvad angik ClientEarths første anbringende om tilsidesættelse af begrundelsespligten bemærkede Retten, at afgørelsen om afvisning af anmodningen om intern prøvelse var underlagt begrundelsespligten i henhold til artikel 296 TEUF. Da EIB imidlertid i tilstrækkeligt omfang havde redegjort for de grunde, der havde fået banken til at konkludere, at den omtvistede afgørelse ikke opfyldte betingelserne for at kunne kvalificeres som en forvaltningsakt, blev anbringendet om tilsidesættelse af begrundelsespligten forkastet som ugrundet.

Hvad angik ClientEarths andet anbringende om en urigtig anvendelse af betingelserne for, at den omtvistede afgørelse kunne kvalificeres som en forvaltningsakt som omhandlet i forordning nr. 1367/2006, fremhævede Retten indledningsvis behovet for at beskytte den effektive virkning af Århuskonventionen ( 3 ) ved fortolkningen af disse betingelser. Ifølge denne forordning ( 4 ) omfatter begrebet forvaltningsakt enhver individuel foranstaltning i henhold til miljølovgivningen, der træffes af en EU-institution eller et EU-organ, og som har bindende og eksterne virkninger.

Hvad angår den første betingelse om, at der skal være tale om vedtagelse af en akt i henhold til miljølovgivningen, udtalte Retten, at dette begreb omfatter alle individuelle foranstaltninger, der er undergivet kravene i den afledte EU-ret, som uanset retsgrundlaget direkte tager sigte på opfyldelsen af målene for Unionens miljøpolitik. For at nå frem til denne konklusion henviste Retten navnlig til den brede definition af begrebet »miljølovgivning« i forordning nr. 1367/2006 ( 5 ) som omfattende al EU-lovgivning, der bidrager til forfølgelse af målene for Unionens politik på miljøområdet som anført i EUF-traktaten. Retten præciserede, at den lovgivning, der falder ind under denne definition, omfatter almengyldige interne regler for EIB’s udlånsvirksomhed, herunder navnlig miljømæssige kriterier, som er fastsat af EIB for projekters berettigelse til finansiering fra banken. I overensstemmelse med Århuskonventionen kan adgang til klage og domstolsprøvelse på miljøområdet desuden ikke begrænses til kun at omfatte offentlige myndigheders akter, der er baseret på en bestemmelse i miljølovgivningen. Retten fandt derfor, at den omtvistede afgørelse, for så vidt som det heri var fastslået, at det omhandlede projekt opfyldte de miljømæssige kriterier for støtteberettigelse, der var fastsat af EIB, udgjorde en individuel foranstaltning, der var vedtaget i henhold til miljølovgivningen.

Hvad angår den anden betingelse vedrørende den bindende og eksterne virkning, som en forvaltningsakt skal have i henhold til forordning nr. 1367/2006, bemærkede Retten, at fortolkningen af dette begreb skal være sammenhængende med begrebet retsakt, der har retsvirkning over for tredjemand som omhandlet i artikel 263 TEUF. Retten fandt i denne henseende, at den omtvistede afgørelse indeholdt EIB’s bestyrelses endelige stillingtagen til spørgsmålet om, hvorvidt det omhandlede projekt var berettiget til finansiering, henset til dets miljømæssige og sociale aspekter. Den omtvistede afgørelse havde i denne forstand endelige retsvirkninger i forhold til navnlig initiativtageren til projektet, for så vidt som konstateringen af, at projektet var støtteberettiget, gav denne initiativtager mulighed for at træffe de nødvendige foranstaltninger til formalisering af lånet, uanset at der var andre aspekter ved projektet, som endnu ikke var blevet undersøgt. På denne baggrund konkluderede Retten, at eftersom ClientEarths anmodning om intern prøvelse vedrørte projektets miljømæssige aspekter, vedrørte den i det mindste delvist de endelige retsvirkninger, som den omtvistede afgørelse havde i forhold til tredjemand.

Henset til ovenstående konstateringer annullerede Retten EIB’s afgørelse om afvisning af den anmodning om intern prøvelse, som ClientEarth havde indgivet.

( 1 ) – Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1367/2006 af 6.9.2006 om anvendelse af [Århuskonventionens] bestemmelser om adgang til oplysninger, offentlig deltagelse i beslutningsprocesser samt adgang til klage og domstolsprøvelse på miljøområdet på Fællesskabets institutioner og organer (EUT 2006, L 264, s. 13) (herefter »forordning nr. 1367/2006«).

( 2 ) – Kommissionens afgørelse 2008/50/EF af 13.12.2007 om de nærmere regler for anvendelsen af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1367/2006 om [Århuskonventionen], for så vidt angår anmodninger om intern prøvelse af forvaltningsakter (EUT 2008, L 13, s. 24).

( 3 ) – Konventionen om adgang til oplysninger, offentlig deltagelse i beslutningsprocesser samt adgang til klage og domstolsprøvelse på miljøområdet, der blev undertegnet i Århus den 25.6.1998 og godkendt på Det Europæiske Fællesskabs vegne ved Rådets afgørelse 2005/370/EF af 17.2.2005 (EUT 2005, L 124, s. 1).

( 4 ) – Artikel 2, stk. 1, litra g), i forordning nr. 1367/2006.

( 5 ) – Artikel 2, stk. 1, litra f), i forordning nr. 1367/2006.