Sag C-597/19

Mircom International Content Management & Consulting (M.I.C.M.) Limited

mod

Telenet BVBA

(anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Ondernemingsrechtbank Antwerpen)

Domstolens dom (Femte Afdeling) af 17. juni 2021

»Præjudiciel forelæggelse – intellektuel ejendomsret – ophavsret og beslægtede rettigheder – direktiv 2001/29/EF – artikel 3, stk. 1 og 2 – begrebet »tilrådighedsstillelse for almenheden« – downloading via et peer-to-peer-netværk af en fil, der indeholder et beskyttet værk, og samtidig tilrådighedsstillelse af delelementer af denne fil med henblik på uploading – direktiv 2004/48/EF – artikel 3, stk. 2 – misbrug af foranstaltninger, procedurer og retsmidler – artikel 4 – personer berettiget til at anmode om anvendelse af foranstaltninger, procedurer og retsmidler – artikel 8 – ret til information – artikel 13 – begrebet »tab« – forordning (EU) 2016/679 – artikel 6, stk. 1, første afsnit, litra f) – beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger – lovlig behandling – direktiv 2002/58/EF – artikel 15, stk. 1 – retsforskrifter med henblik på at indskrænke rækkevidden af rettigheder og forpligtelser – grundlæggende rettigheder – artikel 7 og 8, artikel 17, stk. 2, og artikel 47, stk. 1, i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder«

1. Tilnærmelse af lovgivningerne – ophavsret og beslægtede rettigheder – direktiv 2001/29 – harmonisering af visse aspekter af ophavsret og beslægtede rettigheder i informationssamfundet – overføring til almenheden – tilrådighedsstillelse for almenheden af et værk – begreb – automatisk uploading via et peer-to-peer-netværk af delelementer af en mediefil, der indeholder et beskyttet værk – omfattet

   [Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, art. 11 og art. 17, stk. 2; Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/29, 3., 4., 9., 10. og 31. betragtning samt art. 3, stk. 1, og artikel 3, stk. 2, litra c)]

   (jf. præmis 41, 46-48, 51, 52 og 56-59 samt domskonkl. 1)

2. Tilnærmelse af lovgivningerne – håndhævelse af intellektuelle ejendomsrettigheder – direktiv 2004/48 – foranstaltninger, procedurer og retsmidler – personer, som er berettigede til at anmode om anvendelse heraf

   (Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/48, 18. betragtning og art. 4)

   (jf. præmis 62-69)

3. Tilnærmelse af lovgivningerne – håndhævelse af intellektuelle ejendomsrettigheder – direktiv 2004/48 – foranstaltninger, procedurer og retsmidler – tilkendelse af erstatning – personer, der har ret til at anmode om inddrivelse af erstatning

   (Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/48, tiende betragtning og art. 4 og 13)

   (jf. præmis 72 og 74-77)

4. Tilnærmelse af lovgivningerne – håndhævelse af intellektuelle ejendomsrettigheder – direktiv 2004/48 – ret til oplysninger i forbindelse med en sag om krænkelse af en intellektuel ejendomsrettighed – rækkevidde – begæring om oplysninger indgivet i en selvstændig sag forud for erstatningssøgsmålet – antagelse til realitetsbehandling

   (Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, art. 17, stk. 2, og art. 47; Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/48, art. 8, stk. 1)

   (jf. præmis 80-84)

5. Tilnærmelse af lovgivningerne – håndhævelse af intellektuelle ejendomsrettigheder – direktiv 2004/48 – foranstaltninger, procedurer og retsmidler – betingelser for anvendelse – handling, der udføres i kommerciel målestok – krav om begrænset rækkevidde

   (Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/48, 14. betragtning samt art. 6, stk. 2, art. 8, stk. 1, art. 9, stk. 2, og art. 13)

   (jf. præmis 88-90)

6. Tilnærmelse af lovgivningerne – håndhævelse af intellektuelle ejendomsrettigheder – direktiv 2004/48 – foranstaltninger, procedurer og retsmidler – betingelser for anvendelse – anvendelse, som ikke er udtryk for misbrug – begæring om oplysninger – krav – velbegrundet og forholdsmæssigt afpasset karakter – den forelæggende rets efterprøvelse

   (Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/48, art. 3 og 8)

   (jf. præmis 94-96 og domskonkl. 2)

7. Beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger – forordning 2016/679 – anvendelsesområde – begrebet behandling af personoplysninger – registrering af IP-adresser på brugere af et peer-to-peer-netværk foretaget af en indehaver af intellektuelle ejendomsrettigheder eller af en tredjemand med henblik på et erstatningssøgsmål – omfattet – betingelse – eksistensen af et lovligt middel til at identificere brugerne

   [Europa-Parlamentets og Rådets forordning 2016/679, art. 4, nr. 1) og 2)]

   (jf. præmis 102-104)

8. Beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger – forordning 2016/679 – direktiv 2002/58 – betingelser for lovligheden af en behandling af personoplysninger – opfyldelse af den legitime interesse, som forfølges af den dataansvarlige eller en tredjemand – systematisk registrering af IP-adresser på brugere af et peer-to-peer-netværk, som en indehaver af intellektuelle ejendomsrettigheder eller en tredjemand foretager, og videregivelse af disse brugeres navne og postadresser til denne indehaver med henblik på et erstatningssøgsmål – lovlighed – betingelse – velbegrundet og forholdsmæssigt afpasset begæring, der ikke er udtryk for misbrug, og som er fastsat i en national retsforskrift, der indskrænker rækkevidden af visse rettigheder og forpligtelser

   [Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, art. 8; Europa-Parlamentets og Rådets forordning 2016/679, art. 4, nr. 9) og 10), art. 6, stk. 1, første afsnit, litra f), art. 9, stk. 2, litra e) og f), art. 23, stk. 1, litra j), og art. 94, stk. 2; Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/58, art. 1, stk. 2, art. 5 og 6 og art. 15, stk. 1, og direktiv 2004/48, art. 8, stk. 1]

   (jf. præmis 106, 108-118 og 120-132 samt domskonkl. 3)

Resumé

Systematisk registrering af IP-adresser på brugere og videregivelse af deres navne og postadresser til indehaveren af intellektuelle rettigheder eller en tredjemand med henblik på at gøre det muligt at anlægge erstatningssag er tilladt under visse betingelser. En begæring om oplysninger fra en indehaver af intellektuelle ejendomsrettigheder må ikke være udtryk for misbrug og skal være velbegrundet og forholdsmæssigt afpasset.

Mircom International Content Management & Consulting (M.I.C.M.) (herefter »Mircom«) indgav en begæring om oplysninger rettet mod internetudbyderen Telenet BVBA til Ondernemingsrechtbank Antwerpen (retten i handels- og erhvervsretlige sager i Antwerpen, Belgien, herefter »den forelæggende ret«). Begæringen blev indgivet med henblik på at opnå en afgørelse om, at Telenet skulle pålægges at fremlægge identifikationsoplysninger på selskabets kunder på grundlag af de IP-adresser, som var blevet indsamlet af et specialiseret firma på vegne af Mircom. Telenet-kundernes internetforbindelser var blevet brugt til at dele film fra Mircoms katalog på et peer-to-peer-netværk ved hjælp af BitTorrent-protokollen. Telenet modsatte sig Mircoms begæring.

På denne baggrund spurgte den forelæggende ret for det første Domstolen, om deling af delelementer af en mediefil indeholdende et beskyttet værk på et sådant netværk udgør en overføring til almenheden i henhold til EU-retten. Dernæst ønskede den forelæggende ret oplyst, om en indehaver af intellektuelle ejendomsrettigheder som Mircom, der ikke udnytter disse, men kræver erstatning af formodede krænkende parter, kan gøre brug af de foranstaltninger, procedurer og retsmidler, der er fastsat i EU-retten, med henblik på at sikre håndhævelsen af disse rettigheder, f.eks. ved at anmode om oplysninger. Endelig anmodede den forelæggende ret Domstolen om at afklare spørgsmålet om lovligheden dels af den måde, hvorpå Mircom indsamlede kundernes IP-adresser, dels af den videregivelse af oplysninger, som Mircom anmodede Telenet om.

Domstolen fastslog i dommen for det første, at uploading af delelementer af en mediefil til et peer-to-peer-netværk som det omhandlede udgør en tilrådighedsstillelse for almenheden i EU-retlig forstand ( 1 ). For det andet kan en indehaver af intellektuelle ejendomsrettigheder som Mircom gøre brug af ordningen for beskyttelse af disse rettigheder, men den pågældendes begæring om oplysninger må navnlig ikke være udtryk for misbrug og skal været velbegrundet og forholdsmæssigt afpasset ( 2 ). For det tredje er systematisk registrering af IP-adresser på brugere af et sådant netværk og videregivelse af deres navne og postadresser til indehaveren af rettighederne eller en tredjemand med henblik på at gøre det muligt at anlægge erstatningssag tilladt under visse betingelser ( 3 ).

Domstolens bemærkninger

Domstolen, som allerede har udtalt sig om begrebet »overføring til almenheden« i forbindelse med beskyttelsen af ophavsretten, præciserede, at uploading af delelementer, som forudgående er blevet downloadet, af en mediefil, der indeholder et beskyttet værk, ved hjælp af et peer-to-peer-netværk udgør en »tilrådighedsstillelse for almenheden af et værk«, selv om disse delelementer ikke er anvendelige i sig selv, og selv om uploadingen sker automatisk, når brugeren har tegnet abonnement på delingssoftwaren BitTorrent-klient ved at give samtykke til anvendelse heraf efter at være blevet behørigt informeret om dens egenskaber.

Domstolen præciserede, at alle brugere nemt kan gendanne den oprindelige fil ud fra de delelementer, som er tilgængelige på andre brugeres computere. Idet brugerne downloader delelementer af en fil, stiller de imidlertid samtidig disse til rådighed, således at de kan uploades af andre brugere. Domstolen fastslog i denne henseende, at brugeren ikke faktisk skal downloade delelementer svarende til en minimumstærskel, og at enhver handling, hvorved brugeren med fuldt kendskab til konsekvenserne af sine handlinger giver adgang til beskyttede værker, kan udgøre en tilrådighedsstillelse. I det foreliggende tilfælde var der tale om en sådan handling, eftersom denne var rettet mod et ubestemt antal potentielle modtagere, omfattede et betydeligt antal personer og var rettet mod et nyt publikum. Denne fortolkning tog sigte på at bevare den rimelige balance mellem de interesser og grundlæggende rettigheder, som på den ene side indehaverne af intellektuelle ejendomsrettigheder og på den anden side brugerne af beskyttede frembringelser har.

Domstolen fandt for det andet, at en indehaver af intellektuelle ejendomsrettigheder som Mircom, der har erhvervet disse rettigheder ved en overdragelse af fordringer, og som ikke udnytter dem, men som søger at kræve erstatning fra de formodede krænkende parter, principielt kan gøre brug af de foranstaltninger, procedurer og retsmidler, der er fastsat i EU-retten, medmindre den pågældende persons begæring er udtryk for misbrug. Domstolen præciserede, at det tilkom den forelæggende ret at bedømme, om et sådant misbrug forelå, idet denne herved f.eks. kunne undersøge, om der reelt var blevet anlagt søgsmål i tilfælde af afslag på en mindelig løsning. Hvad særligt angår en begæring om oplysninger såsom Mircoms fastslog Domstolen, at denne ikke kunne afvises af den grund, at den var fremsat forud for en retssag. Den skulle imidlertid afslås, hvis den ikke var velbegrundet eller ikke var forholdsmæssigt afpasset, hvilket det tilkom den forelæggende ret at efterprøve. Med denne fortolkning ønskede Domstolen at sikre et højt beskyttelsesniveau for den intellektuelle ejendomsret i det indre marked.

Domstolen fastslog for det tredje, at EU-retten principielt hverken er til hinder for, at indehaveren af intellektuelle ejendomsrettigheder eller en tredjemand på dennes vegne foretager systematisk registrering af IP-adresser på brugere af peer-to-peer-netværk, hvis internetforbindelser angiveligt er blevet brugt til krænkende aktiviteter (tidligere foretaget behandling af oplysninger), eller at brugernes navne og postadresser videregives til denne indehaver eller en tredjemand med henblik på et erstatningssøgsmål (senere behandling af oplysninger). Initiativer og begæringer i denne henseende skal imidlertid være velbegrundede, forholdsmæssigt afpassede, ikke udtryk for misbrug og fastsat ved en national retsforskrift, der indskrænker rækkevidden af de rettigheder og forpligtelser, der følger af EU-retten. Domstolen præciserede, at EU-retten ikke fastsætter en forpligtelse for et selskab som Telenet til at videregive personoplysninger til private personer for at gøre det muligt at retsforfølge krænkelser af ophavsretten ved de civile domstole. EU-retten tillader imidlertid medlemsstaterne at pålægge en sådan forpligtelse.

( 1 ) – Artikel 3, stk. 1 og 2, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/29/EF af 22.5.2001 om harmonisering af visse aspekter af ophavsret og beslægtede rettigheder i informationssamfundet (EFT 2001, L 167, s. 10).

( 2 ) – Artikel 3, stk. 2, og artikel 8 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/48/EF af 29.4.2004 om håndhævelsen af intellektuelle ejendomsrettigheder (EUT 2004, L 157, s. 45, berigtiget i EUT 2004, L 195, s. 16).

( 3 ) – Artikel 6, stk. 1, første afsnit, litra f), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 af 27.4.2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af direktiv 95/46/EF (generel forordning om databeskyttelse) (EUT 2016, L 119, s. 1), sammenholdt med artikel 15, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/58/EF af 12.7.2002 om behandling af personoplysninger og beskyttelse af privatlivets fred i den elektroniske kommunikationssektor (direktiv om databeskyttelse inden for elektronisk kommunikation) (EFT 2002, L 201, s. 37), som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/136/EF af 25.11.2009 (EUT 2009, L 337, s. 11).