1. 

Erstatningssøgsmål – formål – påstand om erstatning for et tab, der kan tilregnes Unionen – Unionens retsinstansers kompetence – påstand om erstatning for et tab, der kan tilregnes de nationale myndigheder – de nationale retsinstansers kompetence

(Art. 268 TEUF og art. 340, stk. 2, TEUF)

(jf. præmis 19 og 20)

2. 

Retslig procedure – stævning – formkrav – klar og præcis fremstilling af de påberåbte anbringender – grundrettigheder – ret til forsvar

[Art. 263 TEUF; statutten for Domstolen, art. 21, stk. 1, og art. 53, stk. 1; Rettens procesreglement, art. 76, litra d)]

(jf. præmis 29 og 30)

3. 

Retslig procedure – stævning – formkrav – fastlæggelse af søgsmålets genstand – klar og præcis fremstilling af de påberåbte anbringender – stævning, hvorved der tilsigtes erstatning for de tab, der er forvoldt af en institution – manglende oplysninger om det lidte tab og årsagssammenhængen – afvisning

(Art. 340, stk. 2, TEUF)

(jf. præmis 31-33)

4. 

Retslig procedure – stævning – formkrav – kort fremstilling af søgsmålsgrundene – stævning med påstand om erstatning for skade forårsaget af en af Unionens institutioner – mindstekrav – undladelse af at angive tabets størrelse i stævningen og manglende begrundelse for denne undladelse – åbenbart afvisningsgrundlag

(Art. 340, stk. 2, TEUF)

(jf. præmis 34)

5. 

Ansvar uden for kontraktforhold – tab – bedømmelse – Unionens retsinstanser råder ikke over tilstrækkelige oplysninger til at træffe afgørelse i forbindelse med den dom, hvori det fastslås, at Unionen har begået uregelmæssigheder – afgørelsen om erstatningen udsættes til et senere stadium i proceduren

[Art. 340, stk. 2, TEUF; Rettens procesreglement, art. 76, litra d)]

(jf. præmis 35)

1) 

Sagen afvises.

2) 

Mario Scaloni og M. Ennio Figini bærer deres egne omkostninger og betaler de af Europa-Kommissionen afholdte omkostninger.

3) 

Europa-Parlamentet og Rådet for Den Europæiske Union bærer hver deres egne omkostninger.