Sag C-65/17

Oftalma Hospital Srl

mod

Commissione Istituti Ospitalieri Valdesi (CIOV) og Regione Piemonte

(anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Corte suprema di cassazione)

»Præjudiciel forelæggelse – offentlige tjenesteydelsesaftaler – sundheds- og socialvæsen – tildeling uden om reglerne for indgåelse af offentlige aftaler – behovet for at overholde gennemsigtighedsprincippet og ligebehandlingsprincippet – begrebet »klar grænseoverskridende interesse« – direktiv 92/50/EØF – artikel 27«

Sammendrag – Domstolens dom (Niende Afdeling) af 19. april 2018

1. Tilnærmelse af lovgivningerne–fremgangsmåder ved indgåelse af offentlige tjenesteydelsesaftaler–direktiv 92/50–tjenesteydelser omfattet af bilag I B–overholdelse af gennemsigtighedsprincippet og ligebehandlingsprincippet–betingelse–foreligger en klar grænseoverskridende interesse–bedømmelseskriterier

   (Rådets direktiv 92/50, art. 9, 14 og 16 samt bilag I B)

2. Tilnærmelse af lovgivningerne–fremgangsmåder ved indgåelse af offentlige tjenesteydelsesaftaler–direktiv 92/50–tjenesteydelser omfattet af bilag I B–udbud efter forhandling–krav om et mindste antal ansøgere, der har adgang til at forhandle, kan ikke anvendes

   (Rådets direktiv 92/50, art. 9, 14 og 16 samt art. 27, stk. 3, og bilag I B)

1.  Når en ordregivende myndighed tildeler en tjenesteydelsesaftale, der er omfattet af artikel 9 i Rådets direktiv 92/50/EØF af 18. juni 1992 om samordning af fremgangsmåderne ved indgåelse af offentlige tjenesteydelsesaftaler, som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 97/52/EF af 13. oktober 1997, og som derfor i princippet alene er underlagt direktivets artikel 14 og 16, skal denne imidlertid ligeledes overholde de grundlæggende regler og almindelige principper i EUF-traktaten, herunder navnlig ligebehandlingsprincippet og princippet om forbud mod forskelsbehandling på grundlag af nationalitet samt det krav om gennemsigtighed, der følger heraf, forudsat at aftalen på det tidspunkt, hvor den blev tildelt, havde en klar grænseoverskridende karakter, hvilket det tilkommer den forelæggende ret at efterprøve.

   Det skal i denne forbindelse fremhæves, at en klar grænseoverskridende interesse i forbindelse med denne undersøgelse ikke hypotetisk kan udledes af visse oplysninger, som rent abstrakt betragtet kunne udgøre holdepunkter til støtte herfor, men positivt skal fremgå af en konkret vurdering af den i hovedsagen omhandlede kontrakts omstændigheder. Dette betyder, at det ikke kan antages, at der foreligger en klar grænseoverskridende interesse på grundlag af oplysninger, som ikke udelukker, at dette er tilfældet, men at der må antages at foreligge en sådan interesse, når den grænseoverskridende karakter heraf kan påvises på grundlag af objektive og samstemmende oplysninger (jf. i denne retning dom af 6.10.2016, Tecnoedi Costruzioni,C-318/15, EU:C:2016:747, præmis 22). Imidlertid skal det hvad nærmere angår sundhedsvirksomhed bemærkes, at Domstolen i forbindelse med et traktatbrudssøgsmål har fastslået, at der ikke forelå en klar grænseoverskridende interesse, alene fordi de omhandlede kontrakter havde en betydelig værdi (jf. i denne retning dom af 29.4.2010, Kommissionen mod Tyskland,C-160/08, EU:C:2010:230, præmis 18, 54 og 123).

   (jf. præmis 39, 41 og 46 samt domskonkl. 1)

2.  Artikel 27, stk. 3, i direktiv 92/50 skal fortolkes således, at den ikke finder anvendelse på de offentlige tjenesteydelsesaftaler, som er omfattet af direktivets bilag I B.

   Det skal bemærkes, at EU-lovgiver med vedtagelsen af artikel 9 i direktiv 92/50 udtrykkeligt fastsatte, at alene direktivets artikel 14 og 16 fandt anvendelse på de tjenesteydelser, der fremgår af bilag I B. Idet der ikke foreligger nogen indikationer på det modsatte, må det antages, at dette er tilfældet, selv om en offentlig aftale om en sådan tjenesteydelse frembyder en klar grænseoverskridende interesse. Det følger heraf, at det at lade de i bilag I B til direktiv 92/50 opførte tjenesteydelser være omfattet af andre artikler end dem, som direktivets artikel 9 udtrykkeligt henviser til, ville udgøre en fortolkning i strid med denne artikels klare ordlyd og være i strid med EU-lovgivers hensigt. Heraf følger, at de forpligtelser, som følger af direktivets artikel 27, stk. 3, ikke gælder med hensyn til en offentlig aftale om en i direktivets bilag I B opført tjenesteydelse, selv om denne frembyder en klar grænseoverskridende interesse.

   (jf. præmis 50-52 og 55 samt domskonkl. 2)