Sag C-133/16

Christian Ferenschild

mod

JPC Motor SA

(anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af cour d’appel de Mons)

»Præjudiciel forelæggelse – forbrugerkøb og garantier i forbindelse hermed – direktiv 1999/44/EF – artikel 5, stk. 1 – sælgers ansvarsperiode – reklamationsfrist – artikel 7, stk. 1, andet afsnit – brugte varer – aftalemæssig begrænsning af sælgers ansvar«

Sammendrag – Domstolens dom (Femte Afdeling) af 13. juli 2017

Forbrugerbeskyttelse – forbrugerkøb og garantier i forbindelse hermed – direktiv 1999/44 – sælgers ansvarsperiode – reklamationsfrist – brugt vare – national lovgivning, som tillader en frist for forbrugerens anlæggelse af søgsmål, der er kortere end to år regnet fra leveringen af varen, og giver mulighed for, at sælgeren og forbrugeren kan aftale en ansvarsperiode for sælgeren på under to år for den omhandlede vare – ikke tilladt

(Europa-Parlamentet og Rådets direktiv 1999/44, 24. betragtning, art. 1, stk. 1, art. 5, stk. 1, art. 7, stk. 1, andet afsnit, og art. 8, stk. 2)

Artikel 5, stk. 1, og artikel 7, stk. 1, andet afsnit, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 1999/44/EF af 25. maj 1999 om visse aspekter af forbrugerkøb og garantier i forbindelse hermed skal fortolkes således, at de er til hinder for en regel i en medlemsstat, der tillader, at fristen for forbrugerens anlæggelse af søgsmål er kortere end to år regnet fra leveringen af varen, når nævnte medlemsstat har gjort brug af den mulighed, der er fastsat i den sidstnævnte af disse bestemmelser i dette direktiv, og sælgeren og forbrugeren har aftalt en ansvarsperiode for sælgeren på under to år, nærmere bestemt et år, for den omhandlede brugte vare.

For at sikre, at der fastsættes et ensartet minimumsniveau for forbrugerbeskyttelse inden for rammerne af det indre marked, i overensstemmelse med navnlig dets artikel 1, stk. 1, i henhold til dets artikel 5, stk. 1, har direktiv 1999/44 fastsat to særskilte frister, nemlig en frist for sælgerens ansvar og en reklamationsfrist. Hver af disse frister er principielt af en ufravigelig mindstevarighed på to år regnet fra leveringen af den pågældende vare. I denne henseende skal det dels fastslås, at reklamationsfristen på mindst to år fra varens levering udgør et vigtigt element i den forbrugerbeskyttelse, som sikres ved direktiv 1999/44, dels, at varigheden af denne frist ikke afhænger af varigheden af sælgerens ansvarsperiode. Endvidere kan nævnte direktivs artikel 7, stk. 1, andet afsnit, hvorefter medlemsstaterne, når det drejer sig om brugte varer, har mulighed for at fastsætte, at sælgeren og forbrugeren kan vedtage, at manglende overensstemmelse kan påberåbes over for sælgeren inden for en kortere frist end fastsat i samme direktivs artikel 5, stk. 1, idet denne kortere frist ikke må være mindre end et år, ikke antages at begrunde en anden fortolkning.

Muligheden for medlemsstaterne for, når det drejer sig om brugte varer, at fastsætte, at parterne kan begrænse varigheden af sælgerens ansvarsperiode til et år fra varens levering, kan således ikke indebære, at medlemsstaterne tillige kan fastsætte, at parterne kan begrænse varigheden af den i nævnte direktivs artikel 5, stk. 1, andet punktum, omhandlede reklamationsfrist. Medlemsstaterne skal således overholde det mindstebeskyttelsesniveau, som er fastsat i direktiv 1999/44. Selv om de i henhold til dette direktivs artikel 8, stk. 2, sammenholdt med dets 24. betragtning, på det af dette direktiv omfattede område kan vedtage eller opretholde strengere bestemmelser for at sikre forbrugerne et endnu højere beskyttelsesniveau, kan de derimod ikke svække de af EU-lovgiver fastsatte garantier. En national regel, der tillader, at begrænsningen af sælgerens ansvarsperiode til en varighed af et år indebærer, at den reklamationsfrist, som tilkommer forbrugeren, afkortes, medfører imidlertid et lavere beskyttelsesniveau for forbrugeren og svækker de garantier, som tilkommer denne i henhold til direktiv 1999/44. Forbrugeren vil nemlig i så fald blive frataget alle sine retsmidler, allerede inden der er gået to år fra leveringstidspunktet, mens forbrugeren er sikret en frist på to år i henhold til dette direktivs artikel 5, stk. 1, andet punktum.

(jf. præmis 38, 41, 42 og 47-50 samt domskonkl.)