Sag C-614/14

Straffesag

mod

Atanas Ognyanov

(anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Sofiyski gradski sad)

»Præjudiciel forelæggelse — artikel 267 TEUF — artikel 94 i Domstolens procesreglement — indholdet af en anmodning om præjudiciel afgørelse — national bestemmelse, der foreskriver den nationale rets inhabilitet for at have tilkendegivet et foreløbigt standpunkt i anmodningen om præjudiciel anmodning ved at fastslå de faktiske og retlige omstændigheder — Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder — artikel 47, andet afsnit, og artikel 48, stk. 1«

Sammendrag – Domstolens dom (Store Afdeling) af 5. juli 2016

1. Præjudicielle spørgsmål – forelæggelse for Domstolen – indholdet af en anmodning om præjudiciel afgørelse – national lovgivning, der foreskriver den nationale rets inhabilitet for at have givet en fremstilling af hovedsagens faktiske og retlige omstændigheder

   (Art. 267 TEUF; Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, art. 47, andet afsnit, og art. 48, stk. 1; Domstolens procesreglement, art. 94)

2. Præjudicielle spørgsmål – den nationale rets kompetence – fastlæggelse og vurdering af tvistens faktiske omstændigheder – ændring af den oprindelige bedømmelse efter afsigelsen af Domstolens dom – den nationale rets forpligtelse til at sikre den fulde virkning af den fortolkning af EU-retten, som Domstolen har foretaget

   (Art. 267 TEUF)

3. EU-ret – forrang – modstridende national ret – uanvendelighed uden videre af eksisterende regler – forpligtelse til at ændre en fast retspraksis, der hviler på en fortolkning af national ret i strid med EU-retten

   (Art. 267 TEUF)

1.  Artikel 267 TEUF og artikel 94 i Domstolens procesreglement, sammenholdt med artikel 47, andet afsnit, og artikel 48, stk. 1, i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, skal fortolkes således, at de er til hinder for, at en national bestemmelse fortolkes på en sådan måde, at den forpligter den forelæggende ret til at erklære sig inhabil i den for Domstolen verserende sag med den begrundelse, at retten i sin anmodning om præjudiciel afgørelse har givet en fremstilling af sagens faktiske og retlige omstændigheder.

   Ved i sin anmodning om præjudiciel afgørelse at give en fremstilling af hovedsagens faktiske og retlige omstændigheder opfylder en forelæggende ret således blot de krav, der følger af artikel 267 TEUF og procesreglementets artikel 94. Under disse omstændigheder vil det forhold, at denne ret i sin anmodning om præjudiciel afgørelse fremstiller de faktiske og retlige omstændigheder, der er relevante for hovedsagen, opfylde det krav om samarbejde, der er uadskilleligt forbundet med ordningen med præjudiciel forelæggelse, og kan ikke i sig selv være et brud på hverken retten til en upartisk domstol, der er fastsat i chartrets artikel 47, andet afsnit, eller uskyldsformodningen, der er sikret ved chartrets artikel 48, stk. 1. En national bestemmelse, hvorefter en national dommers fremstilling i en anmodning om præjudiciel afgørelse af den pågældende sags faktiske og retlige omstændigheder udgør et særligt tilfælde af partiskhed, vil i denne henseende navnlig kunne have til følge, at nævnte dommer vil afholde sig fra at forelægge Domstolen præjudicielle spørgsmål for at undgå enten at skulle erklære sig inhabil og pådrage sig disciplinære sanktioner eller at skulle indgive anmodninger om præjudiciel afgørelse, der ikke kan antages til realitetsbehandling. En sådan bestemmelse er således en krænkelse af de prærogativer, der er tillagt de nationale retter ved artikel 267 TEUF, og følgelig effektiviteten af det samarbejde mellem Domstolen og de nationale retter, der er fastsat ved ordningen med præjudiciel forelæggelse.

   (jf. præmis 22, 23, 25 og 26 samt domskonkl. 1)

2.  EU-retten, navnlig artikel 267 TEUF, skal fortolkes således, at den hverken kræver eller forbyder, at den forelæggende ret – efter afsigelse af den præjudicielle dom – foretager en ny høring af parterne og en ny bevisoptagelse, der kan få retten til at ændre de faktiske og retlige konstateringer, som den har foretaget inden for rammerne af anmodningen om præjudiciel afgørelse, forudsat at denne ret sikrer den fulde virkning af den fortolkning af EU-retten, som Domstolen har foretaget.

   (jf. præmis 30 og domskonkl. 2)

3.  EU-retten skal fortolkes således, at den er til hinder for, at en forelæggende ret anvender en national bestemmelse, der i national retspraksis fortolkes på en sådan måde, at den forpligter nævnte ret til at erklære sig inhabil i den verserende sag med den begrundelse, at retten i sin anmodning om præjudiciel afgørelse har givet en fremstilling af sagens faktiske og retlige omstændigheder, for så vidt som denne anses for at være i strid med EU-retten. Den forelæggende ret er nemlig forpligtet til at sikre den fulde virkning af artikel 267 TEUF, og skal om fornødent af egen drift undlade at anvende fortolkningen af en national bestemmelse, for så vidt som denne fortolkning ikke er forenelig med EU-retten.

   (jf. præmis 36 og 37 samt domskonkl. 3)